Den entartede forfatter, der ikke ville være pædagogisk

En læser af min blog har sagt til mig – vedrørende min roman Marcipansøstre:

“Når man skildrer noget så forfærdeligt som seksuelle overgreb mod børn, har man et pædagogisk ansvar. Man skal formidle, at det er sygt, forkert og frygteligt. Intet andet.”

Har man sådan et ansvar? Har man deraf en “pligt” til at besmykke og tilfile sandheden?

Jeg har en stærk principiel mistro til pædagogisk skønlitteratur. Pædagogik er en art manipulation, som kan være på sin plads, når man skal opdrage og indpode viden. Men den medbringer – brugt i kunsten – for mig uhyggelige konnotationer af propaganda og har i sit kølvand modsatte begreber som entartung.

Og jeg foretrækker til enhver tid – af princip – at være entartet frem for pædagogisk.

Den art pædagogisk fordømmelse, som ovennævnte læser går ind for, kan jeg slet ikke være med på.
Den efterlader ofre. Traumatiserede mennesker, som min romans Eva, der får endnu et hak i tuden.
Det vil jeg ikke være med til.

Måske synes nogle ikke, at Evaers problemer er NOK til at retfærdiggøre en hensyntagen, en rummelighed, en ikke-fordømmen. At de i en større sags tjeneste kan overses.

Jeg mener, at ethvert menneskes smerte har krav på at blive taget alvorligt. Og ser jeg “upopulære” smerter, ser dem blive ladt hånt om, ligge upåagtede, må jeg reagere. Jeg må gøre mit til, at de bliver påagtet. Deri ser jeg mit ansvar.
Den ufancy smerte gør også ondt.

Det ambivalente sex-offers. Den elskende alkoholikerægtefælles.
Fortsæt selv.

Reklamer

“Mænd får lyst af Marcipansøstre”

Marcipansøstre

En lille debat under denne overskrift kører nu på debatstedet Sol.
En bruger har vist læst posten her på bloggen om mænd (og kvinder), som oplever en fysisk reaktion på min roman Marcipansøstre.

Brugeren mener, at “sådan en bog” ikke må findes på biblioteker og i boghandler.

Og ja, hvordan er det nu – er en sådan litterært fremkaldt lyst farlig? Bør den fordømmes? Bortdømmes fra bibliotekerne?
Har jeg og bogen skabt lysten – eller bare påpeget den?
Og er den (lysten) i sig selv ustyrligt dynamit, som bør tampes sønder og sammen af Rullemarie for ikke at fare hærgende gennem verden – når den nu først er der?

Se Sol-debatten om de bog-lystne mænd her.