Forlagsnavnet giver anmeldelsen

“Det første og vigtigste kriterium er forfatteren bag bogen. Hvis denne forfatter i forvejen nyder anerkendelse inden for det litterære felt, er det usandsynligt at bogen fravælges, uanset den kunstneriske værdi af bogen.

Redaktørerne uddeler dermed anerkendelse til forfattere, og til dels forlæggere, som allerede befinder sig i det litterære felt.

Som debutant kan det også betale sig at forsøge at alliere sig med et, i feltet, anerkendt forlag. Når det kommer til disse forfattere, hvor redaktørerne ikke kan basere deres valg på et forhåndskendskab, er det nemlig forlaget, de anvender som garant for bogens kunstneriske kvalitet og dermed berettigelse til anmeldelse.”

Sådan skriver to studerende på Danmarks Journalisthøjskole, Dorthe Bregendal og Sine Schack Vestergaard, i konklusionen på deres opgave om, hvilke kriterier de store danske dagblade anvender, når de skal udvælge, hvilke bøger der skal anmeldes.

Det fremgår af de to studerendes arbejde, at det en sjælden gang sker, at litteraturredaktionen på Politiken fanges af en bog fra et af de forlag, som ikke befinder sig ”i feltet”, og lader den gå videre til en anmelder, som så får lov at vurdere, om bogen skal have en anmeldelse.

Fra en bekendts bekendt, som er meget modig og har spurgt Politiken ”hvor anmeldelsen af Marcipansøstre dog bliver af?” (ved ikke, om der lige er blevet brugt de ord…), har jeg fået at vide, at Marcipanen faktisk er sendt videre til en anmelder til en sådan forvurdering.

Så jeg er lidt stolt.
Også selv om der muligvis ingen anmeldelse bliver af det projekt.
Jeg har åbenbart alle odds imod mig. Og så er det vel noget bare at være med i finalen…

Samtidig er jeg temmelig desillusioneret. Selv om jeg længe havde anet de sammenhænge, som de to studerende nu påviser:

Man skal være inde i varmen for at blive anmeldt. Kvaliteten betyder mindre – og kommer forfatteren fra det forkerte forlag, betyder den så godt som intet.

På samme tid forstår jeg godt aviserne. De sidder til halsen i bøger fra håbefulde forfattere og forlag. De har begrænset spalteplads og begrænset anmelderstab – og ikke en Joakim von Andsk pengetank.
De skal vælge. Og de kan ikke anvende en udvælgelsesprocedure, som i sig selv tager timer og dage.
Det er indlysende.

Så altså:
Er man som forfatter inde, er man inde.
Og ind kommer man blandt andet ved at have det rette forlagsnavn på ryggen.

Har man det forkerte forlagsnavn på sig, må man skaffe sig sin eksponering og sine anmeldelser og sine ridderslag ad andre veje end via de store litteraturredaktioner.
Sådan.

Reklamer

19 kommentarer

  1. Jeg er SKUFFET, S K U F F E T !

    Som læser kan man med andre ord ikke bruge de store avisers anmeldelser til en dyt!

    Jo man kan få overblik over et eller andet selvsving af konsensus i en lille lukket kreds.

    Men den reelle forkomst af talent i det faktiske udbud af skønlitteratur – nul putte! Det snyder de os for!

    Jeg har altid undret mig over, at en som dig ikke blev anmeldt i de store aviser, mens de anmelder alt muligt hø, bare der står et PÆNT forlagsnavn på. Nogle bøger bliver da også anmeldt med få stjerner og mange lussinger – fortjent. Men jeg har undret mig over al den spalteplads til tydeligt dårlig litteratur – – – og ingen spalteplads til dig, som virkelig kan skrive.
    Nu har jeg så forklaringen.

    Jeg gider ikke læse litteratursektioner mere.

  2. tja – overraskende er det jo ikke, men det er godt at få sat realiteter på fornemmelsen…

    Som kendt forfatter – eller anerkendt forlag – kører man altså i en selvforstærkende cirkel, hvor omtale avler mere omtale – en dårlig cirkel for de ukendte, men også en forståelig cirkel, set fra avisernes side.

    what to do, what to do?

  3. […] Tænkte vi det ikke nok?! Lagt i zibaldone by Kirsten Nørgaard på april 29th, 2008 […]

  4. … hmmm, tja … får lige lyst til at nævne dette: for nogle år siden var jeg ansat som redaktør på Danmarks næststørste forlag (dengang hed det noget andet, end det gør i dag). Jeg ved ikke præcist, hvordan det er i dag, men dengang var der rigtig mange medier, som ikke syntes, at forlagets udgivelser var ‘fine’ nok, så derfor blev de ikke anmeldt. Og det trods udsendelse af stride strømme af anmeldereksemplarer.

    Jeg tror, at forlaget selv ville kalde sig ‘anerkendt’, men det var altså ingen garanti for forfatterne …

  5. Tusind tak for kommentarerne.

    Vender lige tilbage, når arbejdsdagen har et lille hul.

  6. Ja, det er jo ikke spor overraskende, hvad de to journaliststuderende har fundet ud af. Nu er det så bare blevet bekræftet, og man kan jo kun, som “forkert-forlags-forfatter” blive ked og også irriteret, for det er sgu da uretfærdigt! Men man kan jo desværre også godt se, hvorfor aviserne må prioritere. Men det er altså surt, at man ikke er kendt (eller har været i tv) for så skulle man nok blive anmeldt….

  7. Kære J.

    Jeg forstår din skuffelse. Og tak for de pæne ord om mit skriveri i den forbindelse. Dem er jeg vældig glad for.

    Ja, nu har vi en forklaring – og en vis begrænsning på litteratursidernes anvendelighed. Jeg vil nu stadigvæk læse litteratursektionernes anmeldelser; men jeg vil mere konsekvent også søge at finde omtaler på steder, hvor man har andre kriterier for anmeldelsesværdighed – eller måske rettere har eller tager sig tid til også at anvende andre kriterier. Et godt bud er for mig magasinet Sentura, som anmelder kompetent og seriøst, ser det ud til. I hvert fald seriøst og kompetent nok til at Bibliotek.dk linker til magasinets anmeldelser.

    Og jeg vil mere konsekvent også se lidt mere på de “civile” læservurderinger, som man kan finde rundt om på nettet.

  8. Kære Brian og Digtafon

    Ja, mistanken har man haft længe, og nu ser man det så bekræftet – og man kan ikke engang klandre aviserne for at anvende disse kriterier. De har en forretning at holde kørende, og samtidig har de uden tvivl forventninger fra læserne om, at de velkendte forfattere anmeldes, hver gang.

    Men hvad gør man som forfatter fra et “forkert” forlag (når man heller ikke har været med i Robinson eller Gal med Is eller Vild i Varmen eller hvad det nu hedder… 🙂 )?

    Man må vel fx bruge internettet – som den canadiske forfatter og blogger Gary Doctorow har sagt det: Til at skabe en personlig konversation med læserne.
    Og så håbe på, at det giver en noget, både i den respons, man higer efter og udi salg…

  9. Kære Kirsten, du har ret – vi tænkte det nok…
    😦

  10. Kære Bente

    Interessant at høre den side af sagen også.
    Som J så malende siger: “Et selvsving af konsensus”…

    Hvis du har været på det forlag, som jeg tror, så tror jeg nok, at synet hos aviserne har ændret sig – i hvert fald kender jeg en, som udkommer der (hvis det er der, du var 🙂 ), og som er blevet bredt anmeldt, særligt med sit ene værk.

    Men jeg ved, at nedladenheden over for det pågældende forlag, i hvert fald indtil for få måneder siden, har trivedes blandt visse forfattere (og andre?) på andre forlag, som er og har været stabilt og godt inde i varmen.

    Det er underligt, hvordan den slags konsensus opstår.
    Konsensus, bredt anskuet, er i det hele taget et dybt interessant socialt fænomen…

  11. Hold kæft hvor var jeg naiv i 2003, da jeg egenhændigt betalte og sendte anmeldereksemplarer af Kote 0 ud :@
    Men jeg vidste jo ikke bedre.

    Faktisk synes jeg at internettet fungerer fint. Det giver læsere og respons (men det sælger ikke nødvendigvis bøger).
    Jeg er efterhånden begyndt at betragte min blog som en del af mit værk, og jeg nyder det, selvom den aldrig kommer rigtigt ind i varmen.

    Du kan helt sikkert bruge bloggen her til meget mere end bare pr, og det er altid dejligt at følge med i dine betragtninger om skriveriet 🙂

  12. Ak ja…tænk, at min fodboldroman godt kunne blive anmeldt i Politiken – måske fordi den kom fra et kendt forlag (Forum), mens mine digtsamlinger fra Attika ikke blev anmeldt – ikke engang min debut i 2001.

    Heldigvis er jeg nu skiftet til Forlaget Frother, der udsender min tredje digtsamling ‘Beologi’ 17. maj. Jeg er dermed mindst sikret anmeldelse i Smagsdommerne og foromtale i Weekendavisen.

    Ikke sandt?

  13. Stensamler:
    Er vi naive, når vi tror på, at kvalitet i sig selv kan påkalde en anmeldelse?
    Tjoo…, det er vi måske…
    Men jeg troede det altså også …

    Beo:
    Heldige Forum-asen!
    Men med Frother får du simpelthen det hele, jo det er jeg sikker på! Smagsdom og Weekend og det hele 🙂

  14. Og Stensamler – tak for ordene om min blog :-).

    Jeg finder også, at din blog er VÆRK i sig selv. Meget fint værk, som fortjente stor opmærksomhed også fra bjergsiden, hvis jeg må sige det sådan.

    Selv kan jeg blot ikke finde ud af at bruge bloggen på den måde. Der går logbog i den for mig.
    Det litterære skal der flere filtre på for mig. Jeg føler mig alt for nøgen, hvis jeg forsøger at være forfatterligt forfattende på bloggen. Jeg ved ikke, hvorfor, for jeg nyder virkelig at læse med hos jer, der kan det der – og jeg ser jer ikke som utidigt nøgne … 🙂
    Jeg er sær og besværlig.

  15. Ja..Det har vi sgu vidst i rigtig lang tid – men så er det godt, at nettet bugner af folk, der vil bruge tid på at anmelde éns bøger 😉
    Kh

  16. Det er virkelig dejligt, at der er så mange muligheder for netanmeldelser – og jeg tror, at de anmeldelser vil komme til at få større og større betydning – ligsom det vist for længst gør sig gældende med læser-/ net-anmeldelser af film.

    Kh til dig også (og håber, dit skriveri går godt.)

  17. Kære Ane-marie

    Jo manus er sendt afsted for længe siden og imens er der alt det løse 🙂
    Kh
    Lonni

  18. […] Danmarks Journalisthøjskole, Dorthe Bregendal og Sine Schack Vestergaard, godtgjorde fornylig i en opgave, at de store danske dagblade stort set kun anmelder de “anerkendte” forfattere fra de […]

  19. Et meget forsinket pøj-pøj til dig, Lonni

    Kh
    AM

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: