Pausefisk

sea fish in an aquarium

Der er desværre dømt uopsættelig pause på min blog for en tid af årsager bag bloggens kulisser.

Tak for kommentarer, virkelig tusind gange tak.
Svar følger, når der er blogmulighed igen.

Vil du læse beologi?

Nej, jeg har ikke staveproblemer.

Jeg spø’r bare, om du vil læse Beologi.

Det er forfatteren Bent Otto Hansens tredje digtsamling, og den udkom i lørdags. Læs her hvordan.

Litteraturmagasinet Sentura har bragt en smagsprøve på digtene. Den tyder rigtig godt.

Det gør Bent Otto Hansens blog også (kik rundt via første link). Han kan noget med sproget og med de mentale ører og øjne – og med humorens chokoladestykker i livets ikke altid lige muntre muffin.

Kjeldberg anbefaler.

Politiken om Marcipansøstre: “Stille social gyser mellem lårene på unge piger”

Marcipansøstre

Så kom den, Politikens anmeldelse af min Marcipansøstre.

Marie Tetzlaff finder de “hyppige beskrivelser af diverse former for både skamfuld og skamløs masturbation og pirring” “på grænsen til det vulgære”, og mener, at de “minder om pornobladene i periferien af [hendes] barndom”.

Til gengæld finder hun, at “Eva vakler troværdigt og medrivende mellem to verdener”, og at den sidste tredjedel af romanen “løfter sig og bliver en stille, social gyser – selv om en stor del af den foregår mellem lårene på unge piger og et par uforsigtige mænd.”

Og hun mener, at romanen måske er selvbiografisk.
Det er den nu ikke.
Men jeg tager det glad som en anerkendelse af dens overbevisende effekt.

Dejlig anmeldelse – også i den kritiske del.

Læs hele anmeldelsen her.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske vil anmelde Marcipansøstre

Marcipansøstre

Det er vist Politikens skyld:

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har henvendt sig til forlaget. Man vil gerne have et frieksemplar af Marcipansøstre for at anmelde bogen i foreningens elektroniske månedsblad.

Politikens anmelder skrev nemlig om Marcipansøstre, at en latent, men “af forfatteren udpenslet”, lesbisk forelskelse løber gennem min roman.

Det er faktisk lidt sjovt. Eva er for mig klart forelsket i Caritas og hendes søstre. Men på platonisk vis.
Desuden er hun seksuelt nysgerrig over for sit eget køn – men sådan som vi alle kan være det, især som purunge.
Jeg har ikke i min egen anskuelse koblet det sammen til en lesbisk forelskelse.
Spændende, dette med læsernes færdigdigtning af værket.

Og interessant, hvad Landsforeningen vil mene om sagen.

Politiken om Marcipansøstre: Saftige piger i Silkeborg

marcipann.jpg

I Politikens bogtillæg er min roman Marcipansøstre i dag anmeldt på en måde, som jeg er vældig tilfreds med.

Detailler senere.

Marcipansøstre i læseklub?

En redaktør fra Litteratursiden.dk’s Læseklubber har vist interesse for eventuelt at have mig til at deltage i en net-læseklubs debat om Marcipansøstre.

Intet er afgjort, der skal afstemmes med de enkelte læseklubbers planer og ønsker, men jeg er vældig glad for interessen for min bog.
Og jeg vil rigtig gerne deltage i en sådan debat. Det er altid uhyre spændende og givende som forfatter at erfare læseres forskellige oplevelser, fokuseringer og vurderinger.

Digter Nørgaard giver os fingeren – Galileos fuckfinger!

Kære forlæggere

Hvedekorn(m.m.m.)-digteren Kirsten Nørgaard har udgivet haibunsuiten Galileos Finger til fri download fra sin blog. Gør jer selv den tjeneste at se på den.

En fornem skildring af et parforhold på rejse – i mere end én forstand. Underspillet og ildevarslende, så man ønsker, at der var meget mere.
Sprog og stil er tiptop, virkemidlerne subtile, så det svier.

En suite af små prosastykker afrundet med hver et haiku. Elegant – og absolut læsbart også for mest prosamindede. Så hvis forlæggerne ikke vil kigge med, så opfordres læserne hermed kraftigt!

“Opstemthed og afsky på samme tid”

Marcipansøstre

“Kjeldberg formår at beskrive de små ting, så man *føler*. Man mærker børnenes “betagelse” af det forbudte. Eller det er vel nærmest betagelse og afsky på samme tid. Og man undgår ikke, hvis man ellers er lavet af almindelig kød og blod, selv at føle en vis opstemthed og afsky på samme tid. Det i sig selv er faktisk ret grænseoverskridende.”

“Jeg tror mange voksne har glemt, hvilke tanker de selv gjorde sig om seksualitet, da de var børn. Den nysgerrighed som alle børn har, når de når en vis alder. […]
Bogen fik i hvert fald mig til at huske.”

“Og voksne kan give børnene skyldfølelse ved at fornægte.
En meget læseværdig bog.”

Sådan skriver en læser af Marcipansøstre på netboghandlen williamdam.dk – og hun giver bogen fire af fem stjerner.

Jeg er superglad for anmeldelsen, som i øvrigt også ligger på saxo.com og på læserens egen blog.

Og det er virkelig dejligt for mig som “lille” forfatter, at læseren har villet lægge sin vurdering ud hele tre steder. Det er noget, der rykker.
Tusind tak, siger jeg.

Læs hele anmeldelsen her.

Modige Marcipannydere

marcipann.jpg

Ang. Marcipansøstre:

Der er dukket nye – og modige – læseranmeldelser op. Jeg er så glad for dem, at jeg lige må fortælle det, selv om jeg ikke har tid til at linke nu.

Men links leveres snarest!

Vildt interesserede kan google i mellemtiden, så kan nogle af anmeldelserne i hvert fald findes 🙂

Eksotiske Holsedore

Det var altid noget særligt at komme på besøg hos mormor i Odense – alene sproget – så anderledes end det hjemlige.

Og mine forældre slog om, især min mor, ikke rigtig min far – han begyndte bare at omtale min mor ved fornavn i stedet for at sige “mor” om hende. Det var, som om han blev yngre – man lyttede ind i en fjern, fremmed verden.

Og min mor sagde sære gadenavne: Holsedore, Flakhaven, Filosofgangen – og man så ind i en tid med ørefigener og uldne strømper og hestevogne.