Fred og Ro – sand og ildehørt historie om Hitlerspor i Sønderjylland

Midt i alle de oprørte miner over min nyeste roman lever min roman Fred og Ro, som udkom sidste 5. maj, stadig et liv i læsernes bevidsthed. Det samme gør hele dens tematik – og min Jyllandsposten-kronik om en del af romanens tema.

En mand, som er født i Sønderjylland i 60’erne, men nu lever i det store udland, har skrevet et par mails til mig, efter at han for nylig har læst min JP-kronik med titlen “Latterlige tyskersvin …”

Han fortæller om, hvordan han smertes af den danske håndtering af tysk og tyskere efter Anden Verdenskrig, herunder af sin egen sønderjyske barndoms-medvirken til hån af omkringboende hjemmetyskere.

Nogle ville sidste år gerne fortælle mig en historie om, at min Fred og Ros temaer var en fremmeds og udefrakommendes opspind, men igen og igen fortæller “vidner” mig, at det var den ikke.

(Og helt så udefrakommende og fremmed var jeg jo heller ikke…)

Jeg kan glædes på min fortællings vegne. Jeg kan glædes over, at den måske har kunnet gøre en splint af gavn, har kunnet rive et lille hul i tavsheden.

Samtidig kan jeg skræmmes til søvnløs rædsel af de dybe spor, som den lille mand med overskægget har trukket ned gennem tiden, de ridser, som er blevet kradset – og stadig kradses – i menneskesjæle.

Reklamer
%d bloggers like this: