Eksotiske Holsedore

Det var altid noget særligt at komme på besøg hos mormor i Odense – alene sproget – så anderledes end det hjemlige.

Og mine forældre slog om, især min mor, ikke rigtig min far – han begyndte bare at omtale min mor ved fornavn i stedet for at sige “mor” om hende. Det var, som om han blev yngre – man lyttede ind i en fjern, fremmed verden.

Og min mor sagde sære gadenavne: Holsedore, Flakhaven, Filosofgangen – og man så ind i en tid med ørefigener og uldne strømper og hestevogne.

Reklamer

Skulle man blive blær-bogs-forfatter?

Nordjyske Stiftstidende fortæller, at vi danskere i stigende grad køber bøger med snob-genet. Flotte værker, gerne billedværker, som ser godt ud på sofabordet.
Vi læser dem ikke, lægger dem bare frem, så gæsterne kan se, hvor interessante vi er.
Coffeetable books.

Nej sgu da, tænker jeg så, sådan er vi da ikke! I hvert fald ikke mig!

Men hov, hvordan er det nu? Blev den der ret dumme roman, som jeg lånte på biblioteket for lige at se, hvordan hun nu skriver, ikke ryddet ind i sengebordets dybeste skuffe, da den kloge tante skulle komme på besøg?

Og lagde jeg ikke den seneste Oe frem på sofabordet, da den højbelæste kollega skulle på visit?

Ja, men det med tante – det var jo, for at hun ikke skulle misopfatte mig!

Og det med den kære højbelæste kollega – jamen det var jo bare, fordi Oe var et oplagt samtaleemne!

Hmmm… Der er vist ikke langt til coffeetable der, er der?

Hvad med jer, kære læsere – er I til blær-bøger? Eller kunne I i det mindste finde på at lægge de “rette” bøger frem til rette anledning?