Skulle man blive blær-bogs-forfatter?

Nordjyske Stiftstidende fortæller, at vi danskere i stigende grad køber bøger med snob-genet. Flotte værker, gerne billedværker, som ser godt ud på sofabordet.
Vi læser dem ikke, lægger dem bare frem, så gæsterne kan se, hvor interessante vi er.
Coffeetable books.

Nej sgu da, tænker jeg så, sådan er vi da ikke! I hvert fald ikke mig!

Men hov, hvordan er det nu? Blev den der ret dumme roman, som jeg lånte på biblioteket for lige at se, hvordan hun nu skriver, ikke ryddet ind i sengebordets dybeste skuffe, da den kloge tante skulle komme på besøg?

Og lagde jeg ikke den seneste Oe frem på sofabordet, da den højbelæste kollega skulle på visit?

Ja, men det med tante – det var jo, for at hun ikke skulle misopfatte mig!

Og det med den kære højbelæste kollega – jamen det var jo bare, fordi Oe var et oplagt samtaleemne!

Hmmm… Der er vist ikke langt til coffeetable der, er der?

Hvad med jer, kære læsere – er I til blær-bøger? Eller kunne I i det mindste finde på at lægge de “rette” bøger frem til rette anledning?

Reklamer

10 kommentarer

  1. lægge frem..? jamen der ligger jo bøger over det hele..! men jeg plejer at rydde lidt ud på sofaen så folk kan sidde ned…

  2. Ja, det vil jeg da helt sikkert gøre…den dag, jeg får råd til et kaffebord 😉

  3. Jeg kan ikke mindes, at jeg har lagt bestemte bøger frem til beskuelse, når jeg skulle have gæster. Det er dog ikke umuligt, at det er sket, for jeg kan under visse omstændigheder være optaget af, hvordan andre opfatter (hehe..eller misopfatter) mig.
    Til gengæld må jeg indrømme, at der er enkelte bøger, som er henvist til en mindre synlig plads i samlingen. Det gælder f.eks. Daniel Möllbergs Dage med far, som jeg fik til anmeldelse sidste år. Den er gemt væk, fordi det er sådan en forfærdelig dårlig bog, at jeg ikke vil være den bekendt. Så kunne jeg vel smide den ud? Men nej, det gør ondt på mig at smide bøger ud. Selv de dårlige bøger.
    De fleste af mine bøger – så mange, der nu er plads til i en etværelses – står frit fremme på hylderne (og ligger i stabler på borde og andre anvendelige flader), så enhver kan danne sig et billede af mig gennem mine læsevaner. Har imidlertid ret dårlig samvittighed over, at jeg endnu ikke er nået igennem samtlige af Dostojevskijs værker og Marcel Prousts På sporet af den tabte tid. Så er det vel lidt falsk reklame, at de står fremme på reolen….

  4. Min mand har alt muligt liggende fremme, lige fra sportsavisen til mega-tykke bøger om Islam, Barbarer, Mafia…Besøgende vil få et meget broget billede af vores læsning.
    Da hans fylder en del på de få tilgængelige flader, begrænser jeg selv mine bøgers fremliggenhed. Men jeg kan da godt finde på at lade et eller andet kunstnerisk ligge og flyde “tilfældigt” 😉

  5. Jeg rydder op, når der kommer gæster, dvs. at bøger, der ellers ligger og flyder rundt omkring kommer på plads i reolen, og margasiner kommer i tidsskriftholdere eller i avisholderen. Hvis folk er interesseret i, hvad jeg læser, så kan de jo selv kigge efter de steder. 🙂

  6. Klaus: Lyder herligt med bogtårne overalt. 🙂
    Jeg plejer at fjerne ting og dimser og bøger fra sofabordet, når der skal komme gæster, sådan at jeg kan give det en aftørring – og så kommer afgørelsen: Hvad skal lægges op på sofabordet igen?

    Touché, Beo 🙂

    Den genkender jeg, TC – den med den mindre synlige plads til en bestemt bog. Havde en arbejdsrelation til et manuskript, som nu står som bog i min reol. Jeg bryder mig ikke om værket, men heller ikke jeg kan lide at smide bøger ud, så nu står bogen med maven ud og ser anonym ud…

    Pyh, Stensamler, det var en lettelse! – så er jeg ikke den eneste med de “tilfældige” strategisk placerede værker til særlige lejligheder 🙂

    Digtafon: Ja, reolerne afslører uvægerligt en del :-).
    Desværre har vi for lidt vægplads i vores hus, så en del bøger lever et ikke helt sundt liv i kælderen – det ærgrer mig vedvarende.

  7. Hvis gæster vil kigge mig/os over skulderen, hvad læsevaner og -præferencer angår, så er det bare at gå på opdagelse i bogreolerne.

    Jeg lægger ikke bøger frem til skue (og det gør manden slet ikke!), men … indrømmet … jeg kan da godt genkende den der med bøger, som bliver gemt lidt af vejen 😉 Dog ender de gerne på loppemarked, for jeg har ingen problemer med at skille mig af med dårlige/uønskede bøger!

  8. Bøger klæber til mig – jeg kan ikke skille mig fra dem.
    Har en forfatterkollega, som ikke mener, at man bør eje bøger (lidt skæg holdning, når man selv er bogundfanger, blir jeg ved at påpege!) – han praktiserer at give sine bøger væk efter endt læsning – en slags uformel bookcrossing.
    Jeg kan det ikke – jeg er også en inkarneret GEN-læser, der nyder det konkrete værkeksemplars slidmærker og hele “geografi”.

  9. Nemlig! Bogens “geografi” (smaddergodt udtryk) er en ret stor del af bogelsker-konceptet.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: