Politiken om Marcipansøstre: “Stille social gyser mellem lårene på unge piger”

Marcipansøstre

Så kom den, Politikens anmeldelse af min Marcipansøstre.

Marie Tetzlaff finder de “hyppige beskrivelser af diverse former for både skamfuld og skamløs masturbation og pirring” “på grænsen til det vulgære”, og mener, at de “minder om pornobladene i periferien af [hendes] barndom”.

Til gengæld finder hun, at “Eva vakler troværdigt og medrivende mellem to verdener”, og at den sidste tredjedel af romanen “løfter sig og bliver en stille, social gyser – selv om en stor del af den foregår mellem lårene på unge piger og et par uforsigtige mænd.”

Og hun mener, at romanen måske er selvbiografisk.
Det er den nu ikke.
Men jeg tager det glad som en anerkendelse af dens overbevisende effekt.

Dejlig anmeldelse – også i den kritiske del.

Læs hele anmeldelsen her.

Reklamer

15 kommentarer

  1. Den anmeldelse bekræfter mine værste anelser – vulgær porno.
    Jeg forstår ikke at Politiken vil anmelde sådan noget, det er mig en gåde, men jeg er da sikker på, at ingen vil låne eller købe bogen, når de ser sådan en anmeldelse.
    Jeg vil takke Politiken for trods alt at advare så sobert mod denne “roman”.

  2. Ha ha! Ja, Barbara, for alle ved da, at ingen, INGEN, gider læse vulgær porno 🙂

    Som forfatter kan man næppe ønske sig en bedre anmeldelse, end den i Politiken.

    Tillykke Kjeldberg!

  3. Ujævn. Hvad mener hun med det – hun argumenterer jo ikke engang for det? Jeg forstår det ikke.

    Og vulgær – nej, nu må jeg lige! Er al skildring af sex i visse folks øjne porno og afskyelige syndigheder?
    Din bog er da så fjernt fra porno og vulgaritet, som noget kan være.

    Men bortset fra det, har hun jo fanget meget af bogens ånd. Dét er dejligt at læse. Du får virkelig ros der. (Og anmelderen virker også medrevet af sexskildringerne, synes jeg, selvom hun garderer sig ved at sige porno og vulgært…..)
    Tillykke med det mange gange.

    (Hun er vel en lidt ældre, sart person?)

  4. “Selvbiografisk”. Interessant at anmelderen tror det.

  5. Underbara uppblåsbara Barbara 😉

  6. Flot anmeldelse. Selv kritikken er god reklame.
    Til lykke med det, Ane Marie kjeldberg

  7. Hej Barbara

    Nu står der også meget andet – og positivt – i Marie Tetzlaffs anmeldelse. Og der står ikke porno og og vulgært. Der står næsten.
    Og det er så MT’s holdning – som hun selvfølgelig har al ret til

    Og med min (ganske vist begrænsede) indsigt i markedsføringens kringlede veje, så tror jeg nu ikke lige, at en sådan form for afstandtagen som Tetzlaffs holder folk så ganske definitivt borte fra bogen, som du mener. Tetzlaff er explicit på en meget fair vis – og jeg tror nok, nogle kan føle en vis nysgerrighed over for det, hun beskriver. Desværre … 🙂
    Men måske var dine ord også blot en spøg. Jeg var ikke helt sikker.

  8. Tak skal du have, Pernille (og velkommen her, hvis vi ikke kender hinanden i forvejen)! Sådan ser jeg også anmeldelsen. Jeg er vældig glad for den.

    Beo, hvorfor kom jeg nu til at tænke polterabend? 🙂

    Tak, Jeppe – og velkommen på bloggen – jeg finder også, at det er virkelig dejlig kritik, interessevækkende, tydeligt og ærligt et udtryk for denne anmelders specifikke smag.

  9. Flot anmeldelse synes jeg! Tillykke med den. Det skal helt sikkert give mange lys ttil at læse den. Jeg har været begravet i arbejde og slet ikke nået på biblo, hvor din bog ventede. Så må jeg jo nøjes med at købe den 🙂

    Kram

  10. Kære Lisbeth
    Tak for dine ord.
    Jeg ved ikke så meget om Marie Tetzlaff. Hun er seks år ældre end mig. Om hun er sart, som du skriver, ved jeg ikke :-).

    At hun finder sexen næsten vulgær – tjah, vi har forskellige blufærdighedsgrænser. Nogle mennesker ser alle direkte sexskildringer som værende lig med porno – de stødes eller chokeres og lukker måske lidt af for sproglige og stilistiske kvaliteter samt scenens funktion, så snart et kønsorgan nærmer sig fokus, for nu at sige det meget dumt og firkantet.

    Min gode kollega Hans Schmidt Petersens roman Eivissa fik sine sexscener “pornoficeret” af en anmelder – og det er i mine øjne så smukt skrevne scener, at man næsten græder, når man læser dem. Og sexen i hans bog har en dyb funktion, den er dope og redning og fortabelse – og inderlig nærhed – for hovedpersonen. Og statussymbol og handelsvare for en række af bogens personer.

    Men jeg synes, MT kritiserer sexen i min Marcipan på en meget fair måde – og jeg tror som sagt nok, at det endda kan lokke et par nysgerrige til…

    Og MTs ros til bogen er jeg uhyre glad ved.
    Det ujævne – hun forklarer det ikke, så jeg må tro, at det går på diskrepansen i hendes øjne mellem den “pornoagtige” sex og den øvrige bogs troværdighed og medrivenhed, som hun fremhæver.

  11. Det er sjovt, det med det selvbiografiske, ja.

    Men jeg kender vældig godt reaktionen: Når jeg støder på en ukendt eller (i forbindelse med mit arbejde) endnu helt uudgivet forfatter, som skildrer stærke følelser eller sansninger vel, så har også jeg en tendens til at tro, at vedkommende skildrer egne erfaringer.

    Det er svært at tro, at en ukendt har evnen til at skabe overbevisende FIKTION, der går under ens hud.
    Simpelthen.
    Pudsigt.

  12. Tak skal du have, Spacemermaid.

    Ja, så må du “nøjes” med at købe 🙂

    Håber, at alt går godt på din kant.

    Skriverknus herfra

  13. To ting

    1) Helt i orden at du tænker polterabend, Ane-Marie. Den svenske multikunstner Robert Karl Oskar Broberg, som har skrevet det gamle gummidukkehit, har været gift med flere skønne kvinder – og han er nu et par og tres år. Men gamle huse brænder jo så dejligt varmt.

    2) Jeg stejler over den nymodens måde at bøje ordet ‘sex’ på: en sex, sexen. Okay, måske er bøjningen ‘sexeriet’ heller ikke adækvat. Men at gøre det til et n-ord fatter jeg nada af. Ordet kan sikkert holde til meget, f.eks. at blive helt glatbarbareret 😉

  14. Ha-ha – meget meget morsomt, at Tetzlaff anklager bogen for pornografi og vulgaritet. Derved påtager hun sig den sexforskrækkede rolle, som nogle af bogens voksne har.

    Jeg nyder det når læsere sådan gør sig selv til en del af en bog, i sær når det sker ufrivilligt som det formentligt gør her (det er jo ikke nogen flatterende rolle Tetzlaff påtager sig).

    Det er også morsomt at anmelder Tetzlaff ikke ser, at det direkte og næsten vulgære og næsten pornoagtige er et middel til at illustrere grænseoverskridelsen (Flemmings og de frigjorte søstres), så læseren mærker og forstår den.
    Forfatteren krænker læseren i “naturlighedens” navn, lige som bogens personer krænker Eva.
    Den fanger Tetzlaff ikke!

    Anmelderen forstår en del af bogens pointer, men dens mest subtile går dermed hendes næse forbi!! Bare ærgerligt!

    Engang fiser du nok ind på bjerget, Kjeldberg. Vær tålmodig!

  15. Tilbage til en gammel kommentar – efter min lange ferie – den om bøjningen af ordet ‘sex’. Jeg tror, jeg har overtaget formen ‘sexen’ fra en tysk-dansk-sproget ven, som er vant til at jonglere med den bestemte form af ordet sex på tysk (hvor det ser ganske anderledes ud, naturligvis) – og har overført vanen til dansk i en direkte oversættelse.
    Formen falder mig naturligt, men jeg kan godt se, at den er sjældent brugt af andre end mig og ham vennen.
    Måske slår vi an engang – eller forbliver underlige eksotiske fugle, som klinger lidt sært. 🙂

    Og tak for din spændende analyse af Marcipanen, J.
    Det er så dejligt at læse læseres veje ind og ud af ens værk. SÅ skønt!
    Tak for tiltroen i samme ombæring.
    Jeg nyder at opleve både læseres og anmelderes engagement i mine bøger. I den grad.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: