Jeg ved ikke, om jeg magter det

Jeg har lige læst et manuskript, 200 sider skrevet af en kær kollega.
Det er en stump selvbiografi – og det er et debatindlæg om et generelt samfundsproblem.
Men også ”bare” en skildring af en relation mellem to skabende mennesker.
Meget mere kan jeg ikke sige om det konkrete, for det er hans værk, hans idé, – og hans copyright skal sikres på enhver måde.

Det er et storartet værk.
Det gør meget, meget ondt – men på en sær måde også meget, meget godt.

Jeg sidder tilbage med den dybeste undren over og ærefrygt ved, hvor rige facetter et menneskeliv har, hvor utroligt forskellige roller vi kan have, selv i de mere ekstreme livssituationer, hvor forskellige sandheder der findes om et menneske.
Det er enormt og næsten ikke til at rumme, slet ikke til at forstå.

Jeg er med i hans fortælling.
Min kollega synes, jeg skulle skrive en svar-roman. Eller -erindring.
Han ved, at hans skildring ikke er dækkende. Jeg ved det også. Samtidig ved jeg, at den er. Samtidig ved jeg – og ved han – at det aldrig kan beskrives.
Vi har talt og talt. Også om, at det, man måske kan gøre sig håb om, er at beskrive, at vi ikke kan beskrive det.
Jeg har leget med den roman, min version, i årevis, kredset om den, forsøgt at skrive den i forskellige grader af floromvinding.

Kan jeg skrive den som svar? Helt uden flor?
Jeg ved ikke, om jeg magter det.

Reklamer

Senturas liste over litterære blogs

Har I set Senturaklummens linkliste til danske litterære blogs?

Lur den her.

Litterær tag-ling eller: Bedre sent end sgu’tte

Gisp!
For cirka 1000 år siden har Bente tagget mig i en rigtig sjov og spændende “tag-ling”. Og i en periode med sygdom, stress og blogpause har jeg svedt det fuldstændig ud. Jeg er flov!

Men bedre sent end sgu’tte som min fynske bedstefar sagde. Så here it comes:

  • Pick up the nearest book.
  • Open on page 123.
  • Find the fifth sentence.
  • Post the next three sentences.
  • Tag five people, and acknowledge who tagged you.

Den nærmeste bog?
Hans Schmidt Petersens Eivissa, (Aschehoug 07).

Side 123, femte sætning, hmm, går vi mon ikke fra punktum til punktum? – orv, den er lang:

Den aften, da Rahel havde grillet, havde hun slet ikke været ked af det, og efter hun havde fortalt os om sin jødiskhed og sagt farvel til os, havde hun heller ikke været ked af det; men ellers var det det, man lagde særlig mærke til, denne sorg, og før Günther og drengen havde hun bestemt ingen sorg haft, lede havde hun måske haft, hvad vidste jeg, og sorg passede jeg til, lede passede jeg ikke til, midt i sorgen vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre uden mig, midt i leden vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre med mig, og så havde hun givet slip på mig, så var hun gået sin vej, fordi hun midt gennem sorgen vidste, at det ville ende ondt med os, gennem leden ville hun have set det lige med det samme og ville øjeblikkelig have givet mig en kurv, og det måtte jeg lære at indse, nøjagtig det, intet andet.

Og de næste tre:

Det var ikke ondt ment.

Ved siden af mig sad der en irsk pige. Jeg ved slet ikke, om hun havde siddet ved siden af mig hele tiden eller først sat sig der nogen tid efter, i hvert fald talte jeg med hende, og hun smilede næsten ikke, hun var heller ikke ked af det, hun lod til at have det fint, men hun var ikke oppe at køre og kiggede mig ikke konstant dybt ind i øjnene eller den slags, vi snakkede om noget, så kyssede vi, og efter vi havde kysset i nogen tid, kiggede jeg som ved et tilfælde på uret, og klokken var kun lige over tolv, og jeg gad ikke slentre med hende gennem byen og lege kærester.

Den fortællende hovedpersons tilstand er galopperende på dette tidspunkt, som det fremgår.
Ham Petersen kan noget med sprog og psyke… I den grad.

(Jeg tror, jeg undlader at videresende taglingen – der er vist gået for lang tid, og alle, jeg kender, har nok være legen igennem…)

– hvor voldsomt må det så ikke være for unge?

[…] følte stor empati med både Flemming og Eva. Som lærer ser og oplever jeg ofte unge fanget i et net, hvor de ikke selv kan finde deres egen grænse. Og som voksen ved jeg, at seksualiteten ind i mellem udfordrer og pirrer og får os til at gøre ting, vi ikke burde, men så alligevel lokkes til at gøre og at vi ind i mellem også overskrider vores egne grænser. Hvis voksne oplever dette – hvor voldsomt må det så ikke være for unge???

Ovenstående er et kort citat fra Litteratursidens spændende debat af min Marcipansøstre. Det har været dejligt at se min roman debatteret af engagerede – og nu og da kritiske – læsere, og det har været spændende selv at få lov at diskutere med. Debatten løber til og med på tirsdag.

Læs med her.

Iseskrogs død

450115_laptop_user_2.jpg

Iseskrog har flyttet sig en del, siden jeg sidst skrev om den. Det mindste af det er, at den har mistet sin titel. Måske hedder den nu i stedet Post Mortem.
En slags “kunstnerroman” er den stadig, nu i et hjørne af forlagsmiljøet. Jeg kredser og kredser om samspillet mellem to kunstnerisk skabende mennesker og forsøger at finde en  måde at skildre det i alle facetter.
Det er ikke nemt for mig, og jeg ved, at processen bliver langvarig.

Om det nogensinde bliver en bog, må tiden vise.

Flemming – ondskaben selv eller “egentlig sympatisk”?

Ovre på Litteratursiden.dk har jeg netop spurgt Læseklubben, som debatterer Marcipansøstre, hvordan medlemmerne ser på bogens Flemming, manden der krænker de unge piger:

For øvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre jer, som har læst bogen, hvordan I ser Flemming?
Jeg har fået mange reaktioner på ham – lige fra “han er egentlig sympatisk”, “han er en underligt veg mand” over “stakkel” og til “han er ondskaben selv, beregnende og kold”.

Har du læst bogen, kære bloglæser, og har du lyst at give dit besyv med, så kig over på Litteratursiden (ikke-medlemmer må gerne debattere med).

Læseklub eksponeres i Fyens Stiftstidende

Litteratursidens Læseklubber omtales i dag i Fyens Stiftstidende i en stor artikel.

Dejligt at denne gode “opfindelse” får omtale!

Min egen Marcipansøstre debatteres i øvrigt for tiden på det mest spændende i én af Litteratursidens læseklubber.

Se oversigt over alle bøger for tiden til debat på Litteratursiden her.