Ugens anden omgang som interview-offer

I går stod den så på det andet interview inden for en uge – med madam Kjeldberg som “offer”.

Denne gang var det Lokalavisen Skanderborg, som var på besøg, personificeret ved journalist Marianne Gay, som for øvrigt har arbejdet ½ år på Fiji-øernes tv-station 🙂

Og nej, hvor var jeg træt efter de 1½ time. Det er længe at være , når man har i baghovedet, at man gerne skal få sig selv og sit værk “solgt” nogenlunde fornuftigt – og at hvis det ikke skulle lykkes, det der med det fornuftige, så kommer dét vrøvl, man får fyret af, altså alligevel i avisen…
Jeg mindes endnu noget meget uflatterende, som en forfatterkollega fik sagt og blev citeret for og vistnok krøllede tæer over ret længe efter… (Og nej, jeg siger ikke, hvem forfattern var, eller hvordan ordene lød.) Håber, jeg har fået holdt tungen lige i munden.

Ved gårsdagens interview havde jeg ingen fornemmelse af, hvilken vinkel journalisten i sidste ende vil lægge på mig og Marcipanen. Vi kom rigtig langt omkring; så der er, så vidt jeg kan se, mulighed for et hav af vinklinger.
Spændende.
Glæder mig til resultatet.

Reklamer
%d bloggers like this: