Iseskrogs død

450115_laptop_user_2.jpg

Iseskrog har flyttet sig en del, siden jeg sidst skrev om den. Det mindste af det er, at den har mistet sin titel. Måske hedder den nu i stedet Post Mortem.
En slags “kunstnerroman” er den stadig, nu i et hjørne af forlagsmiljøet. Jeg kredser og kredser om samspillet mellem to kunstnerisk skabende mennesker og forsøger at finde en  måde at skildre det i alle facetter.
Det er ikke nemt for mig, og jeg ved, at processen bliver langvarig.

Om det nogensinde bliver en bog, må tiden vise.

Reklamer

3 kommentarer

  1. Det er modigt at flytte sig – den slagne vej, den gyldne middelvej – har aldrig været din vej Kjeldberg.

    Og gudsketakoglov for det!

    Du skal nok nå frem. Engang.

    I mellemtiden vil jeg læne mig tilbage og læse “Marcipansøstre” som jeg ENDELIG har fået fra biblioteket.

    Take care…og hils 😉

  2. Iiiih altså, Ane-Marie – du kan simpelthen ikke være bekendt først at løfte sløret for et så inciterende tema og dernæst kundgøre, at du er i tvivl om, hvorvidt projektet nogensinde bliver til noget.

    Om ikke andet bliver du nu nødt til at udgive værket som “Kjeldbergs ufuldendte”. 🙂

    Med gode ønsker om snarlig bedring for “barnet”.

  3. Tak skal I have.

    Jeg sidder og maser med det i tankerne for tiden, og lige nu føler jeg mig rikochetteret ud i en ny bane, hvad denne roman angår, idet jeg læser en kær kollegas manuskript, som berører samme tema, blot med en anden vinkling end min.
    Og kollegaen har faktisk – kvart i spøg – opfordret mig til at skrive en “svarroman” til hans. Måske skulle jeg det…
    Jeg er blot ikke spor sikker på, at jeg formår at favne så meget.
    Men som kollegaen sagde: “Jeg troede heller ikke, jeg kunne skrive dette her, førend jeg gik i gang.”

    Og måske er et ufuldendt værk endda bedre end intet, TC, måske har du ret…

    Hilsnen overbragt, Silhuet – og hilsen tilbage til dig skulle jeg formidle :-).

    Dejligt, at du læser Marcipanen. Spændt på, hvad du måtte synes om den.
    (Har godt set, at visse biblioteker har månedlange ventelister på den. I Århus især er det helt galt.)

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: