Mig og den depressive elg i avisen

Så kom Marianne Gays interview med mig i en af lokalavisernes netudgave.

“Jeg kan ikke lade være med at skrive. Der er ingen vej uden om. Det er mere end en hobby eller en deltidsbeskæftigelse, det er en livsform,” citeres jeg for at sige.

Læs om, hvilken rolle den depressive elg spiller i den sammenhæng. Og se Kjeldberg som orange chok sammesteds. (Hvis du tør!)

5 kommentarer

  1. Dejligt intervew! Hvad hedder elgen?

  2. Jeg synes også, det er blevet et fint interview, som kommer godt rundt om forskellige stemninger ved at være forfatter.

    Elgen hedder noget så sært som Elgeton – og spør mig ikke hvorfor. En tid havde alle ‘væsner’ (inkl. mennesker) her i huset et -ton-suffiks, men oprindelsen fortaber sig i det absolut uvisse. Hos elgen blev det hængende, nok fordi vi ikke så ofte taler til den!

    (Den slags internt familiesprog er i øvrigt en skæg ting. En overgang troede jeg, at det kun var i min familie, at den slags eksisterede, men har fundet ud af, at det findes en del steder. Men ofte meget skjult, da folk åbenbart ofte føler det lidt skørt at have sådan et eget volapyk 🙂 )

  3. hæ…jeg hedder kirstenbasnirsten og min bror nielspels. Vores barnepige hed Jytte-bas-og-studs, og ingen af os kan huske, hvorfor hun fik det navn. Hun var noget af det sødeste og kønneste…

    I øvrigt giver interviewet et rigtig godt billede af de tanker, der ligger bag dine romaner og de emner, du vælger at skrive om.

  4. Hej Kirstenbasnirsten

    Jeg hedder personligt for tiden blandt andet Movihund og das Mütterchen…

    🙂

  5. 😀

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: