Nydøbt: “Flaskeånd”

Nu er romanen, jeg arbejder på, kommet til at hedde “Flaskeånd”.

Jeg skræller og skræller flor af romanens emne, og jeg tror, jeg er ved at komme ind til dét.

Det er svært, det er rædselsfuldt – og det er vidunderligt.
Og ganske uoverkommeligt.

Jeg må citere slutningen af Suzanne Brøggers Creme Fraiche:

Min gode gamle sparringspartner Hans er et fund i denne sammenhæng. Jeg har altid vidst, at han er et fund, af de meget sjældne endda; men for tiden mærker jeg det, så det suser og drøner og værker og sødmer i hele kroppen og sjælen og storetæerne med.

Hvor er det spændende at skrive – og at leve!

Reklamer