Nydøbt: “Flaskeånd”

Nu er romanen, jeg arbejder på, kommet til at hedde “Flaskeånd”.

Jeg skræller og skræller flor af romanens emne, og jeg tror, jeg er ved at komme ind til dét.

Det er svært, det er rædselsfuldt – og det er vidunderligt.
Og ganske uoverkommeligt.

Jeg må citere slutningen af Suzanne Brøggers Creme Fraiche:

Min gode gamle sparringspartner Hans er et fund i denne sammenhæng. Jeg har altid vidst, at han er et fund, af de meget sjældne endda; men for tiden mærker jeg det, så det suser og drøner og værker og sødmer i hele kroppen og sjælen og storetæerne med.

Hvor er det spændende at skrive – og at leve!

Reklamer

4 kommentarer

  1. Jeg glæder mig til jeg kan åbne dit kommende værk og mærke, hvad der sker, når ånden (eller ånderne?) slipper fri af flasken. 😉

  2. Sikke et – i ordets egentlige forstand – henrivende citat!

    Og ja…det er spændende at skrive og at leve…og at læse. Så jeg glæder mig til at læse:
    om flaskeånder og sødemfuldsramte storetæer 😉

    Knus (igen, igen)

  3. gid det må flaske sig for dig! …nej, den var for PLAT, undskyld.

    Det er skønt at høre, at du skriver på romanen.
    Kan næsten ikke vente med at se resultatet.

    Knus
    K

  4. Tusind tak skal I have.
    Glæder mig til snart at have 14 dages fuldstændig skrivero til sagen. Det bliver spændende.

    Mange knus
    AM

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: