Hvem får 175.000 for Hjemmet-roman? (Interview)

Hjemmet i Danmark har sammen med søsterbladene i Norge og Sverige for nylig afholdt en romankonkurrence med store pengepræmier: 175.000, 125.000 og 100.000 kroner til henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen. (Kæmpesummer for en dansk skønlitterær forfatter!)

Jeg har spurgt Hjemmets redaktion, hvad formålet er med en sådan konkurrence.

Fiktionsredaktør Eva Serner fortæller:

– Formålet med vores romankonkurrence har været at tiltrække forfattere. Det er en speciel genre (og ikke specielt let), og vi mangler konstant forfattere.

Hvad siger jeres erfaringer jer: Er det hovedsagelig professionelle forfattere eller glade amatører, som tiltrækkes af sådanne konkurrencer?

– De to gange, vi har forsøgt os før med hhv. en romankonkurrence i 1994 og en novellekonkurrence i 1998, tiltrak det primært amatører (med skriveerfaring naturligvis).

Hvor mange manuskripter har I så modtaget ved den aktuelle konkurrence?

– I Danmark har vi modtaget 167 manuskripter, det er langt flere end i 1994, og af den halvdel, vi efterhånden har fået læst, er det mit indtryk, at niveauet også er højere end i 1994. Det er tydeligt, at deltagerne har gjort sig megen umage.

Og hvordan ligger tallene i Sverige og Norge?

– I Sverige har man fået 240 manuskripter. Norge har fået 33 manuskripter, og det handler om, at markedet har været hærget af såvel forlagsromankonkurrencer som andre ugebladsromankonkurrencer.

De tre ugeblades jury ved konkurrencen består af forfatteren Elsebeth Egholm, Danmark, forfatteren Viveca Lärn, Sverige, forfatteren Frid Ingulstad, Norge samt romanredaktørerne på de tre ugeblade: Eva Serner, Danmark, Sara Hemmel, Sverige og Kari Bjørnstad, Norge.

Hvordan foregår læsningen af de indsendte manuskripter konkret? Læser alle dommerne alle de indsendte tekster eller udvælges der på forhånd kandidater af en redaktion?

– Selve læsningen foregår på den måde, at fiktionsredaktørerne og to af deres lektører i hvert land læser alle indkomne manuskripter i det pågældende land. Derefter læser de samme mennesker de manuskripter, som deres kolleger har udvalgt til at være konkurrencekandidater, og først derfra udvælges de tre, som skal gå videre til juryerne i de andre to lande.
Det vil sige, at vores eksterne jurymedlem (som i Danmark er Elsebeth Egholm) skal læse 9 manuskripter og ud fra disse 9 vælge 1, 2 og 3 præmien.

Hvornår har I en afgørelse af konkurrencen?

– Vi forventer at have en afgørelse inden d. 31/12 08, hvorefter vi publicerer de tre vindere så hurtigt, som vores produktionstid tillader det.

Og formentlig sidder der lige nu 167 danskere og venter utålmodigt og neglebidende på nytår 08 og den pose penge, som måske dumper ind på deres skrivebord…
Bliver det glade amatører, som vinder – eller har konkurrencen også fristet de etablerede, og har de i givet fald kunnet levere varen?
Tiden vil vise det…

Reklamer

6 kommentarer

  1. Ikke for at være respektløs, men hvordan kan de mangle forfattere? Der må da være tusindvis af mennesker, som sender noveller og romaner til ugeblade?
    Og: Hvordan kan genren være svær? Skriver man ikke ugeblads romaner efter skabeloner ?

    Jeg er SÅÅÅ nysgerrig !

  2. Jeg ved faktisk slet ikke, hvor mange der sådan i det daglige sender romaner og noveller til ugebladene.

    Men enhver genre kræver jo godt håndværk og omhu med at ramme genrens tone og stil, og enhver genre kræver respekt for målgruppen.

    Og dette at ramme de fordrede afsnitslængder og indbygge passende cliff-hangere tror jeg ikke gør ugebladsgenren ligefrem lettere.

    Egentlig tror jeg ikke, at nogen genre er i den forstand nem

  3. Svar til J.:
    Undersøgelser viser, at over 100.000 mennesker læser ugebladsromaner hver uge. Kom an, Gyldendal og alle de fine forlag!! Og hvis du tror, det er så let at skrive ugebladsromaner (den sædvanlige arrogante holdning til almindelige menneskers interesse) så prøv at læse en ugebladsroman. For det har du tydeligvis aldrig gjort!

  4. Jeg har altid læst meget. Som yngre har jeg også læst mange ugebladsromaner, og jeg vil være ærlig og sige, at jeg har syntes, de var spændende og opmuntrende.
    Der kunne selvfølgelig være forskel på kvaliteten, men nogen af dem slugte jeg virkelig og kunne næsten ikke vente til næste afsnit.

    Nogle romaner i bogform er underholdningsromaner på samme måde som ugebladsromaner, andre bogromaner er noget helt andet. Jeg læser begge dele, fordi jeg har brug for noget forskelligt i forskellige situationer.

    Jeg synes ikke man skal se ned på noget af det. Som Ane- Marie Kjeldberg siger: Det hele skal gøres ordentligt og kræver respekt for læserne.

    Ps: Der er også mange af de “kendte” forfattere, der er startet med at skrive romaner osv til bladene. For eksempel Hermann Bang.

  5. Hej Julie

    Jo hov, jeg har læst ugbladsromaner. Da jeg var barn og teenager læste jeg krimier i min bedstemors blade. De var ret fede. Jeg blev ihvertfald godt sur når der mnaglede et blad i bunken så jeg ikke kunne få alle afsnittene

    Jeg ville skam ikke fornærme nogen. Det er bare det man altid har lært i skolen og så videre, at ugebladsromaner, det var sådan venstrehåndsarbejde, så jeg har altid gået og troet det var nemmere at skrive end anden litteratur.

    Jeg kunne selv aldrig finde ud af at skrive en krimi for eksempel, jeg ville komme til at afsløre det hele på side 5.
    Så jeg sku’ nødig snakke

    Fred
    J.

  6. Hej Julie, Camilla og J.

    Læsertallene på ugebladsromaner kan ikke undgå at sætte tanker i gang, når man sammenligner med salgstallene på en efter danske forhold hæderligt solgt bog-roman. Det samme sker, når man ser så store præmier udloddet fra ugebladshold, som netop nu fra Hjemmet.

    Interessant er også, hvor meget nemmere “man” accepterer div. Hollywoodfilm og div. serier end de ugebladsromaner, som for en dels vedkommende synes at være skabt over præcis samme art læst som de nævnte film.

    Og fra mine egne forsøg blandt andet ud i krimigenren ved jeg, at ingen genre, hvis den skal udføres ordentligt, kan skrives med venstre hånd. Der skal arbejde og engagement til.
    Men det er rigtigt, J, at skolerne ikke formidler det indtryk.

    Og ja, det er sjovt at se på, hvor mange af de etablerede forfattere, der også har skrevet fiktion til blade, magasiner og aviser: Fx også Pontoppidan og Blicher. (Hvortil selvfølgelig skal føjes, at der formentlig også har været forandring i genren gennem tiderne.)

    Et spændende felt alt i alt!

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: