Rygter om en forfatterkollega…

ReinhardRygtet siger, at min kære forfatterkollega Reinhard Klahn har et eller andet for…
Rygtet påstår vedholdende, at han er indgået i en ny liaison – en liaison, som forventes at bære frugt i løbet af 2009.
Og det er endda en liaison med en mand.
En mandlig forlægger nærmere bestemt.

Frugten er en bog.
Mere præcist skulle det være en børnebog for de 11- til 13-årige.

(Og Reinhard er altså iflg. alle informationer stadig gift med sin kone, ligesom forlæggeren er det med sin. Så for at komme alle misforståelser i forkøbet: Liaisonen er rent litterær 🙂 )

4-stjernet liv i Marcipanen – og hvem udnytter hvem?

marcipann

Min kære forlægger gjorde mig forleden opmærksom på, at der stadig er liv i Marcipanen.
Og mod og tanker. Finder nogle i hvert fald.
På Bogrummet.dk er min roman Marcipansøstre nemlig netop blevet anmeldt af redaktør Vibeke Holm Andersen. Hun giver bogen 4 af 5 stjerner og skriver blandt andet:

Det er en meget modig og tankevækkende bog om puberteten og unge pigers seksualitet.
Bogen giver anledning til tanker om, hvem der egentlig er de(n) skyldige, og hvem der er offeret eller ofrene. Hvem udnytter egentlig hvem? Det er ikke så sort/hvidt, som omgivelserne gerne vil gøre det til. Læs bogen – og døm selv.

Jyder skriver – og står sammen

Så er jeg kommet med i sammenslutningen Jyllands Forfattere – hvilket giver en smule eksponering på nettet, samt formentlig mulighed for at netværke lidt også (vist især på Hald Hovedgaard).

Er du bosat i Jylland og skriver du – og har du en (eller flere) udgivelse(r) bag dig, har du mulighed for at være med. Medlemmer af de to forfatterforeninger er ifølge vedtægterne selvskrevne til optagelse, andre skal søge. Se nærmere på ovenstående link.

Mine ækle uvaner – stor afsløring

Jeg er blevet tagget af Ordholder – og skal dermed fortælle om seks af mine små særlige vaner (“unspectacular quirks of yours”).

Hmmm…?

Skal vi holde det litterært?

1) Jeg bruger for mange pauseprikker og retoriske spørgsmål. Forsøger dog at få dem udryddet i manuskripter som skal udgives sådan rigtigt.

2) Jeg bruger for meget talesprog. Forsøger dog at få talesprogerioverforbruget udryddet i manuskripter, som skal udgives sådan rigtigt.

3) Jeg bruger for mange hjemmebryggede ord. Forsøger dog at få dem udryddet i manuskripter, som skal udgives sådan rigtigt.

4) Jeg gentager mig selv.

5) Jeg gentager mig selv.

6) Jeg er anstrengt morsom.

En af kollegaerne Petersen interviewes på Bogmessen

olepilgrimnaer

På søndag er en af mine forfatterkolleger Petersen en del af Dansk Forfatterforenings attraktion på Bogmessen.

Det drejer sig om Ole Petersen, som klokken 15 skal interviewes om sin roman Jerichos Roser, en roman som jeg har haft fornøjelsen at konsulente / redigere lidt med på.

Se nærmere om sagen på Forfatterforeningens Bogforum-program.

Gå hen og hør ham, jer der har lejlighed! Han er en spændende ny forfatter – så læs også hans Jerichos Roser.

Hald da op!

mit-hald

Her i mit skrivehi indhentede virkeligheden romanen, og romanen virkeligheden, så jeg har tilbragt mine fjorten dage i en tilstand af intenst tilstedevær i både skrivning og liv – et tilstedevær, som har gjort forfærdelig ondt, men også afsindigt og muligvis afsindighedsfremmende godt.

Jeg har bevæget mig i dybsorte og mangefarvede sløjfer mellem skrivning og liv, brugt en formue på udlandstelefoni og -sms’er – og ydermere fået katalyserende respons fra en kant, som jeg ikke havde ventet at kaste mig således ud i at bruge.

Nej, jeg er ikke blevet spor færdig med Flaskeånd. Havde jeg ventet det?
Næe…
Men dens grad af ufærdighed piner mig, den synes endnu mere ufærdig end for 14 dage siden (hvilket naturligvis ‘blot’ skyldes, at dens emne har åbnet sig for mig i et kæmpemæssigt brag).

Det har været vidunderligt at være her – og ud over al forstand rædselsfuldt (dette sidste skyldes IKKE stedet og dets mennesker – bare mig og mit emne).

Og for lidt siden er Peter Rannes kørt til Bogmesse, mens Gitte fik lov at blive hjemme.
Joan har pint mig med sit kamera, og resultatet kan sikkert ses på nettet en dag. (Don’t look!)
Og jeg har fået indblik i en hemmelighed (he-he!).

For resten læser jeg Kim Leines Kalak. Den taler direkte til mig – og lærer mig meget. Og jeg er dybt betaget af Leines måde at skrive ud mellem tænderne og med næsten lukket mund. (Hvis nogen forstår mit fattige udtryk.)

Blogstille – sådan cirka

NB 2. nov. 08: I de næste 2 uger kan siden kun opdateres gennemført sporadisk (hvad det vrøvl så betyder?) – gælder desværre også kommentar- og mailsvar.

Jeg er på vej i hi med pc, romanstump og mig selv ved en stor sø for et par uger.