Jyder skriver – og står sammen

Så er jeg kommet med i sammenslutningen Jyllands Forfattere – hvilket giver en smule eksponering på nettet, samt formentlig mulighed for at netværke lidt også (vist især på Hald Hovedgaard).

Er du bosat i Jylland og skriver du – og har du en (eller flere) udgivelse(r) bag dig, har du mulighed for at være med. Medlemmer af de to forfatterforeninger er ifølge vedtægterne selvskrevne til optagelse, andre skal søge. Se nærmere på ovenstående link.

Reklamer

Mine ækle uvaner – stor afsløring

Jeg er blevet tagget af Ordholder – og skal dermed fortælle om seks af mine små særlige vaner (“unspectacular quirks of yours”).

Hmmm…?

Skal vi holde det litterært?

1) Jeg bruger for mange pauseprikker og retoriske spørgsmål. Forsøger dog at få dem udryddet i manuskripter som skal udgives sådan rigtigt.

2) Jeg bruger for meget talesprog. Forsøger dog at få talesprogerioverforbruget udryddet i manuskripter, som skal udgives sådan rigtigt.

3) Jeg bruger for mange hjemmebryggede ord. Forsøger dog at få dem udryddet i manuskripter, som skal udgives sådan rigtigt.

4) Jeg gentager mig selv.

5) Jeg gentager mig selv.

6) Jeg er anstrengt morsom.