Digter Nørgaard har virkelig givet os fingeren

jorindel_noergaard_forsideDet fine gamle forlag Jorinde & Joringel udgav for nylig en ny serie af lyrikhefter. Et af dem er forfattet af Kirsten Nørgaard og har titlen Galileos Finger.

Og nej, jeg har ikke forstand på lyrik – men jeg kan lide dét, jeg læser i Nørgaards hefte.
Grundstammen i heftets tekster er en samling haibun, hvori vi følger et par på uanfægtet, kultiveret ferie, mens deres forhold – vistnok – smuldrer for dem. Siden følger supplerende tekster, som synes at belyse krisen fra senere vinkler, (måske) fra tiden hvor der dannes ar, som måske kradses op en gang eller to, indtil man lærer at leve med det.

Teksterne er præcise, knappe, perfekte og velafstemte som sushi. Ikke et ord ligger forkert – og heller ikke den skrappe wasabi mangler, men fint doseret i soja, ikke plasket på som tyk brun sovs over flæskesteg og kartofler.

Galileos Finger er mættet med sansninger, og i deres sammensætninger opstår de spændingsfelter, som fortæller store historier. Fortællingen er diskret, knap og anelsesfuld – den ses, som Syvstjernen, bedst, når man ikke stirrer direkte på den – så jeg mindes om japanske forfattere som Oe eller Murakami eller om vores næsten egen islandske Sjón.

Den eneste indvending, jeg har, er, at jeg så gerne vil have mere fra Kirsten Nørgaards univers. Jeg vil vide, hvad der mere sker, når det filtreres gennem Nørgaards pen! – og gerne i den fortællende og dog stramme haibunform.

Værket kan bestilles hjem til alle boghandler, men kan også købes direkte hos forlaget.

Advertisements
%d bloggers like this: