Tango med førstelæser

Det har været en sommer med meget andet at tænke på end skriveriet. Nu indfinder der sig en vis ro – måske – og så sidder jeg der og leder efter troen på, at jeg kan bruge den konstruktivt.

Jeg har ikke rigtig været til stede i skriveriet længe, og det er underligt fremmed at forsøge at komme tilbage.

Der er ellers nok at tage fat på. Første del af min krimi Hellle (ja, med tre l’er) er for længst færdigskrevet som råmanuskript, og jeg har haft mine to førstelæsere samt en “civil” læser på sagen.

Den ene førstelæser så opstramningsbehov (hvilke jeg selv var klar over på forhånd – det var bare lige det med at udpege stederne, der skulle beskæres…), men var ellers begejstret.

Civillæseren kunne vældig godt lide mine to detektiver, men ville gerne have mere fart på historien – der var hun ret enig med førstelæser 1.

Førstelæser 2 var slet ikke begejstret – kun for mit sprog – og kunne ikke rigtig se nogen vej frem.

Det har jeg selvfølgelig altsammen gået og tænkt over – når der var en stump tid for alt det andet, der skulle have tanker og handling denne sommer.

Førstelæser 1 og civillæseren er fra deres dagligdag redigeringsvante – i en lidt anden sammenhæng end den skønlitterære, men alligevel.
Førstelæser 2 er ikke – men han er en dygtig forfatter med en veludviklet følsomhed og et stærkt instinkt for balance og æstetik.

Ud fra de erkendelser valgte jeg at tage en ekstra snak med 2 – og det viste sig, at vi godt i fællesskab kunne finde veje, jeg måske kunne gå videre.
Jeg inddrager selvfølgelig også førstelæser 1’s og civillæserens forslag – og førstelæser 2 har meddelt, at han nu har så megen tiltro, at han gerne vil læse min redigerede version.

Som sagt: Nok at tage fat på!

Kom så i gang, madam Kjeldberg.

Reklamer
%d bloggers like this: