Kontorhunden og jeg…

… må efter grundig inspektion konstatere, at entreprenøren og hans folk omstændighederne taget i betragtning har efterladt haven vældig pæn efter det store og voldsomme siveanlægsprojekt.

  • Hund og jeg kan således se frem til en dobbelt så stor og rigtig nydelig terrasse at forlægge skrivningen til, når det engang igen bliver sommer
  • Vi kan også se frem til at plante skriveinspirerende bevoksning på den lille skrænt op til plænen – idet skrænten nu er en skrænt og ikke en miniaturemønsklint
  • Vi er temmelig rørte over, at Hurdalsrosen og det lille æbletræ, som vi ikke havde kunnet grave op, er blevet skånet af gravemaskinen
  • Vi er også rørte over, at den kæmpemæssige sommerfuglebusk, som viste sig at være i vejen for kloakeringsprojektet, blev gravet nænsomt op med bulldozergrab – og minsandten gravet omhyggeligt ned igen på sin gamle plads, så vi formentlig til næste sommer atter kan falde i staver over alle sommerfuglene og bierne i de lilla blomster
  • At entreprenørens folk skovlede den lille stentrappe op til en øvre del af haven fri for de jordmængder, som var blevet dynget ned over den i arbejdets hede, er næsten det allermest rørende

Det er dejligt at opleve en sådan stille omhu og omsorg for andre menneskers lille skrøbelige verden.
Kontorhunden og jeg har lidt duggede øjne – og nyder ellers i fulde drag lyden af ingen bulldozere, rendegravere og maskinstampere.

Reklamer
%d bloggers like this: