FB-gryden – en sammenkogt ret, som Kjeldberg ideligt deserterer fra

For mig er Facebook primært et PR-projekt i relation til mit skriveri.
Samtidig får det naturligvis i perioder en funktion inden for privat kommunikation. Derudover er det i høj grad en udkigsplatform. Jeg ser på, hvordan andre forfattere (og andre professionelle brugere på forskellige felter) bruger mediet til PR eller til inspiration – eller for nogles vedkommende hovedsageligt til en mere privat og “eksklusiv” relateren.
Og jeg betragter de helt private brugeres socialisering. Og både i det professionelle og det private: Mønstret af løftede tomler, ivrige hjerter, overbyden hinanden, omsorg, omhu, anstændig høflighed – og af tavsheder.
Interessant at betragte og deltage i denne gang sammenkogt ret af relationeren, selviscenesættelse og mere eller mindre subtil afpissen territorier.
På mange måder særdeles lærerigt og inspirerende.
Og samtidig et eksperiment, jeg altid vil have behov for at trække mig bort fra – i perioder eller måske en dag for stedse. Jeg ville aldrig kunne holde ud at føle mig som del af FB-gryden med hele min person og for fulde, dybe alvor.
Måske er det et socialt handicap fra min side. Måske er det bare en erhvervsskade: At betragte. At høre tavsheden tale. Og at trække sig bort og notere sig til senere brug.

Reklamer

Bøger, jeg fik i december:

Erik A. Nielsen: Thomas Kingo

Áudur Ava Ólafsdóttir: Stiklingen

Arnaldur Indridason: Vinterbyen

Karin Fossum: Evas øje

Glæder mig til gode læsestunder i de lange verdensfjerne vinternætter.

Årets bogjulegaver herfra

Kirsten Nørgaard: Galileos Finger

Hans Schmidt Petersen: Den sørgeligste død

Virginia Woolf: Mellem akterne

James Joyce: Portræt af kunstneren som ung mand

Dostojevskij: Idioten

Tolstoj: Anna Karenina

Louis Jensen: 2 kroner og 25 øre

Helene Hegemann: Axolotl Roadkill