Igangværende arbejde

450115_laptop_user_2.jpg

Siden september 07 har jeg skrevet på kunstnerromanen Iseskrog.

I denne roman forsøger jeg at ramme en meget enkel udtryksform, som lader størstedelen af handlingen og dens baggrund vise sig, idet læserens blik fæstnes et lille stykke ved siden af den.

Jeg er i denne skrivning blandt andet inspireret af japanske forfatteres værker (Kenzaburo Oe, Banana Yoshimoto, Haruki Murakami), men også amerikanske Henry James er i sin evne til at sige det, han ikke siger, med i mine skrivetanker, mens jeg forsøger at finde min helt egen måde at “se forbi Syvstjernen”.

Opdatering 15. september 08:
Iseskrog har flyttet sig en del, siden jeg sidst skrev om den. Det mindste af det er, at den har mistet sin titel. Måske hedder den nu i stedet Post Mortem.
En slags “kunstnerroman” er den stadig, nu i et hjørne af forlagsmiljøet. Jeg kredser og kredser om samspillet mellem to kunstnerisk skabende mennesker og forsøger at finde en  måde at skildre det i alle facetter.
Det er ikke nemt for mig, og jeg ved, at processen bliver langvarig.

2010:
Iseskrog/Post Mortem
er foreløbig lagt på is. Den ville ikke makke ret, og jeg har i stedet kastet mig over andre skrivemæssige udfordringer.

2012:
Der arbejdes på en krimiserie plus en “seriøs” roman. Krimierne er nu heller ikke useriøse.

Reklamer
%d bloggers like this: