Ny anmeldelse: “En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!”

DOT_8104
Ny superduperdejlig anmeldelse af min krimi ‘Jeg får døden’.

Citater:
“En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!”
“Denne krimi er anderledes.”
“Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu.”

Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.

 

 

“Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere.”

11918926_1486921024935334_2277326334740429981_nÅh, så kom den første anmeldelse af min nye bog, krimien Jeg får Døden! Og hvilken anmeldelse!
Litteratursiden skriver blandt andet:
“Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere.”
Bum! Så kan det vist ikke blive meget bedre.
Jeg er så glad!

Se hele anmeldelsen her.

..

Anmeldelse af min nye bog: “Alle erotikkens elementer lagt ned i hver en sætnings folden sig ud i undren og nysgerrighed.”

Aktstykker: 11 erotiske gradueringer af Ane-Marie Kjeldberg. Anmeldelse.Åhh!
Første – meget, meget smukke! – anmeldelse (på Litteratursiden.dk) af min nye bog
Aktstykker: 11 erotiske gradueringer! Jeg er så glad, så glad!

Et par citater:

“Aktstykkerne handler om vores grundvilkår som mennesker med erotikken som en kraft til forandring.”

“I aktstykkerne møder vi piger og kvinder og en enkelt mand i alle aldre af livet, der bruger lysten som åbenbaringen til at træffe valg i livet som til den konkrete skriveproces. De taber ikke sig selv, de kommer så meget desto mere til stede i verden ved at reflektere sig i den anden i det erotiske møde.”

 “…alle erotikkens elementer lagt ned i hver en sætnings folden sig ud i undren og nysgerrighed.”

Se hele anmeldelsen her

 

 

 

 

“Fald nu ned – skriv en solsort” – nu også til udlån på eReolen

forside endelig 20.08.13Min bog om at skrive sig til oaser af ro og nærvær er ikke kun blevet fundet værdig til udlån på EBIB, men nu også på bibliotekernes helt egen eReolen.
Så altså: Værsgo, lån helt gratis e-bogen “Fald nu ned – skriv en solsort” lige her – og tjek, om de enkle og tilgængelige øvelser er noget for også dig.

Anmelderne skrev blandt andet disse gode ord om bogen:
”en fremragende bog […] Det er selvfølgelig skrivning som terapi. Og dog er det meget mere end det.” (Forfatteren Hans Schmidt Petersen.)
“en pragtfuld bog om skrivenærvær, der på forbilledlig vis forener den vestlige verdens ageren og præsteren med elementer af japansk livsfilosofi […] og mindfulness” (Nina Skadhauge, Ergoterapeut, Mindfulness-Practitioner og NLP-coach.)
“Jeg kan anbefale bogen.” (Jytte Lund Larsen, forfatter og freelancejournalist, co-activecoach, cpcc, acc.)

Fravælger anmeldere e-bøger – alene fordi de ikke er af papir?

DSCF2353Alle bøger er skabt lige – eller diskrimineres visse bøger for deres ydre hud? To veletablerede danske forfattere udkom for en uge siden med hver deres bog, som – revolutionerende i Danmark – udelukkende blev udgivet i e-form. Hidtil synes anmelderne ikke at have haft lyst at røre bøgerne med så meget som en ildtang.

Den 12. juli publiceredes Kjærstads Alfabet og Sørgekåben, to nye kortromaner i e-bogsform. At de ikke samtidig eller forinden kom i papirform er noget helt nyt i Danmark, når det drejer som om veletablerede forfattere.

Og Mikkel Birkegaard og Hans Schmidt Petersen, bøgernes forfattere, er i sandhed solidt etablerede. Schmidt Petersen har elleve bøger på samvittigheden, Birkegaard fire. Og deres værker er hidtil blevet mødt med prompte og fornemme anmeldelser i landets store aviser og sågar med (velfortjente) priser. De to herrer er ved tidligere udgivelser blevet interviewet i aviser, på tv og i radio.

Men denne gang er der stille. Såvidt jeg har kunnet orientere mig, har de landsdækkende aviser indtil nu ikke anmeldt de to bøger med et eneste ord. Interviewmæssigt har der også været tyst.

Hvad skyldes det?
Jeg kan høre mine læsere svare, at det måske har noget med forlaget at gøre. Er bøgerne mon ikke udkommet på et lille og lidt ”underligt” forlag? Småforlagene har jo altid svært ved at komme igennem til kulturredaktionerne. Det ved enhver da, siger læserne i kor.
Jo, forlaget er lille, og det er nyt. Men det er ikke underligt eller obskurt. Det ledes af den yderst velrenommerede og i litterære kredse velkendte forlægger Karsten Nielsen, som tidligere har været på blandt andre People’s Press og C&K Forlag.
Og da han lancerede sit nye forlag Metropolitan eBooks for nogle uger siden, fik han da også stor mediebevågenhed. Han og hans sensationelle e-bogsinitiativ blev omtalt bredt – og Nielsen blev interviewet i Politiken og på DR’s nyheder, for blot at nævne et par steder.
De kommende udgivelser af de to etablerede forfattere Birkegaard og Schmidt Petersen blev også behørigt nævnt af medierne.

Men nu hvor anmelderlinks og pressemeddelelser for længst er landet på kulturredaktionerne, er der blevet dødsstille.
Aviserne skriver i disse måneder og år med ildhu om papirbogens mulige undergang og e-bogens store muligheder, men hvad er det, der sker, når en konkret e-bog kommer ind på redaktionen til anmeldelse?

Afskrives alle e-bøger reflektorisk som uinteressante, fordi kulturredaktionerne bombarderes med selvudgivne e-bøger (som kan – ret skal være ret – være af svingende kvalitet)?
Men redaktionerne tæppebombes også med selvudgivne papirbøger – og fravælger ikke af den årsag alle papirbøger.

Mikkel Birkegaards Kjærstads Alfabet og Hans Schmidt Petersens Sørgekåben er reelle nyudgivelser, interessante, levende og relevante dele af deres samlede værk. Og de er udgivet under kyndig redaktion og kvalitetssikring af en erfaren forlægger, Karsten Nielsen, som har fulgt begge forfattere gennem mange år.

Lad os håbe, at kulturredaktionerne snart vågner af sommerdvalen, erkender realiteterne og får set på de to forfatteres nyeste skud på stammen – også selv om de ikke har det velkendte papiromslag.

Indtil da kan vi glæde os over, at læserne for længst er på. Schmidt Petersens e-udgaver af de hidtidige værker i Carsten Mathiesen-krimiserien har eksempelvis haft stor succes. Læserne har købt og bibliotekslånt e-bøgerne i meget stort tal.

Og vi kan glæde os over, at Danmarks store krimi- og spændingssite Krimifan.dk også er med i front. Mikkel Birkegaard og Hans Schmidt Petersen er sitets stort opslåede hovednavne i denne og kommende uge. Her er ingen angst for e-bøger.

Og et par mindre aviser er for resten også klar med anmeldelser og interviews.

Hvornår mon landets kulturkæmper følger trop?

E-bøgerne er her. Lige nu.

Mikkel Birkegaard: Kjærstads Alfabet. Metropolitan eBooks. 12.07.2013

Hans Schmidt Petersen: Sørgekåben. Metropolitan eBooks. 12.07.2013.

Den simple, men effektive tilgang til det at skrive

Forfatteren Per Holbo har anmeldt min “Spark i din forfatterrøv” – og dét både dejligt grundigt og dejligt indsigtsfuldt. Han siger bl.a.: “Styrken ved bogen er da også netop enkelheden og den simple, men effektive tilgang til det at skrive.” Og: “Alt i alt er bogen en god investering for dig, hvis du gerne vil træne dine evner for at skrive skønlitteratur.” Læs resten her.

Fejring af femte fede anmeldelse

Der fejres med blomster på bordet i skrivestuen i dag. Nu har Spark i din Forfatterrøv nemlig opnået sin 5. gode anmeldelse!
Se her, hvad Gitte Sander, Psykoterapeut MPF og forfatter til bogen Grib kærligheden, bl.a. siger:

“Dejlig bog fyldt med spændende skriveøvelser og reflektioner, hvis du trænger til at få sat skrivemotoren i omdrejninger med mere omtanke. Øvelserne er velvalgte og tonen er befriende let og motiverende. Vil højne bevidstheden hos alle, der gerne vil i gang med at skrive skønlitterært eller bare holder meget af at skrive.”

Hele anmeldelsen kan læses her.