Ny anmeldelse: “En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!”

DOT_8104
Ny superduperdejlig anmeldelse af min krimi ‘Jeg får døden’.

Citater:
“En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!”
“Denne krimi er anderledes.”
“Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu.”

Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.

 

 

Lindhardt & Ringhof udgiver min Jeg får Døden som lydbog!

foto (5)Jeg er meget stolt og glad over endelig at have lov at fortælle, at Lindhardt og Ringhof har ønsket at lydbogsudgive min nye krimi ‘Jeg får døden’!
Kontrakt er netop underskrevet – og bogen lydudkommer formentlig i løbet af et par måneder.

Bogen er oprindeligt udgivet af forlaget Candied Crime – og den flotte papirbog herfra kan naturligvis stadig købes via alle boghandler.

Min kommende krimi sætter nyspiritualitet under lup (og så er der også diverse, der dør …)

11202971_852695751480285_8000639683419137840_n-002
Så er forsiden til min krimi ‘Jeg får døden’ blevet færdig. Den er kreeret af Caroline Kjellberg Juul Mortensen – og jeg er simpelthen så glad for den!

Om bogen: “‘Jeg får døden’ er Ane-Marie Kjeldbergs fjerde roman – og hendes første krimi.  Den udkommer på forlaget Candied Crime. En spændende klassisk krimi, men også en fortælling, som ser nærmere på nyspirituelle og alternative helbredere. Hvad kan de? Hvad kan de ikke? Hvordan står det til med etikken? Hospitalspræsten Ester, den unge psykolog Andreas og forfatteren & ex-buddhistmunken Bastian ser på sagerne fra vidt forskellige vinkler, mens de forsøger at opklare dødsfald og voldelige angreb i den nyspirituelle gruppering Jurten.”

Bogen foregår i og omkring Silkeborg – og har fået sin egen side på Facebook.

Udgivelse primo september.

..

Jeg er med i “UDSØGT – danske erotiske historier”

udsøgt arnold beskåret udsøgt flap
I foråret blev jeg opfordret til at bidrage til antologien “UDSØGT – danske erotiske historier“. I dag udgives den af Byens Forlag og Metropolitan Art – inkl. min fortælling Den næste Sætning. Her et lidet udsnit af mit bidrag:

“Hun havde denne trang til at torpedere ham, løbe sin krop ind i hans, eller hamre sin pandebrask mod hans mave, når han ikke forstod, når han forstod, trangen til at få ordene på plads, helt på plads, helt i hak, og det kriblede i hende, og hun så han s fjerne blik, når han talte, og mærkede hans blik på sig, når han lyttede, og hun kunne ikke se hans krop for sig, kun hans tilbagelænethed og hans størrelse, når han gik gennem en gade og folk veg lidt, fordi han var sådan i tweed og hår og bredde og højde og lange skridt og kroppen lidt tilbage.
Så slap han hende, fingerhuden havde ikke mere kontakt med overlæben, hans arm bøjedes, øjeblikket var passeret, døren ikke åbnet, og det var bedst sådan, for bag døren lå skrig og imploderende sole og verdeners sammenbrud.
Alligevel løftede hun hånden og standsede hans arms bevægelse, holdt fast, og der hang sætningen i luften, endnu usagt, og hans hånd var varm, og den var Christians, og hendes var blød og tør og Rikkes.”

Mere om bogen her.

Anmelder af L&R-lydudgaven af Aktstykker: “Ane-Marie Kjeldberg gør hverdagssex til smuk erotik”

LOVEBOOKS’ gæstebogblogger anbefaler på det dejligste Lindhardt & Ringhof-lydudgaven af mine erotiske Aktstykker!
Hun skriver:
“Stig ned fra den høje hest! Glem alt om sexede mænd der ikke kun har millioner på kontoen, men også ligner en million. Lad Fifty Shades blive i skyggen og se dig omkring i det virkelige liv.” “Ane-Marie Kjeldberg gør hverdagssex til smuk erotik”.
“Det handler om følelser og sanser, og dem beklæder forfatteren i en række noveller, som spænder fra den pirrende uskyldige begyndelse til de erfarne eller eksperimenterende. Det er både uskyldigt og syndigt og anderledes, men mest af alt er novellerne ikke historier, men en række følelser.
Fortællingerne er fragmenter med passion og lyst som grundlag. Ført ud i livet af passende og upassende sammensætninger, men hvor skellet mellem rigtigt og forkert er druknet i sanser, og intet er forbudt.”
“Stor cadeau til oplæser Marian Friborg som forkælede min øregang og bragte historien til live med en forførende stemme og et smil på læben, der kunne høres.”

Læs hele anmeldelsen her.

Lindhardt & Ringhof udgiver min erotiske julenovelle som lydbog

4f92056e-b33d-4ad4-86d2-cbe69203f827-001

Lindhardt og Ringhof har nu udgivet min erotiske julenovelle Den jul i Berlin som lydbog:
Se den her.

 

 

Ny bog: Forfatterord til forfatterspirer – råd fra bl.a. Kim Leine og Steen Langstrup

Forfatterord til forfatterpirer

Min nye bog FORFATTERORD TIL FORFATTERSPIRER er nu udkommet:

E-bogen indeholder interviews med 10 vidt forskellige udgivne forfattere (fra modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris til den stædige selvudgiver), som fortæller åbent om deres debut, forlagsafslag, skrivetekniske udfordringer, op- og nedture og ikke mindst: giver gode råd til nye forfattere.
De interviewede er Kim Leine, Steen Langstrup, Hans Schmidt Petersen, Anita Lillevang, Brian P. Ørnbøl, Michael Næsted Nielsen, Per Lau Jensen, Dorte Hummelshøj, Reinhard Klahn og Lene D. Møller.

Desuden indeholder bogen redaktørens fem råd til dig, der skal til at indsende et manuskript til et forlag.
Bogens forfatter gør også op med en række myter, der florerer blandt forfatterspirer.
“Denne bog giver kollegial inspiration, støtte og trøst til forfattere in spe, og den kan gå hen og blive en lille bibel for kommende (og allerede værende) forfattere.” Forlagskonsulent.

E-bogen er del af Forfatter-serien fra Forlaget Jansson. Bag bogen står Ane-Marie Kjeldberg, forfatter, redaktør og manuskriptrådgiver samt primus motor på sitet Forfatter – hvordan?

Bogen kan købes i alle eboghandler til omkring 50 kr.