Marcipansøstre debatteres nu hos Joan Ørting – og der løftes pegefingre

Marcipansøstre

Marcipansøstre diskuteres nu også på sexolog Joan Ørtings debatforum, hvor en læser skildrer egne ensomme oplevelser som 13-årig – og er lettet over at have læst min roman.

Nogle svarer, at det er “unormalt”, hvis en 13-årig pige kan føle lyst i relation til en voksen mand, og andre mener, at kvinden, som på debatten skildrede egne oplevelser, kan ses som forsvarende pædofili.

At en kvinde, der står frem og fortæller om den ensomhed, som har plaget hende siden barndommens oplevelser, mødes med sådanne løftede pegefingre, siger noget om behovet for fokus på dette fortiede emne…

Læs debatten (og mine svar) på sexologen Joan Ørtings debatsite – her.

Omstrejfende bog fundet

Kirsten Nørgaard har doneret sin digtsamling Kote 0 til Bookcrossing i projekt Forfattere på Strejf – og bogen er blevet fundet, og løsladt igen! Hvem finder den næste gang?

Og:

Hvem har fundet de andre omstrejfende forfattere?

Ni forfattere har ikke styr på deres bøger

 803968_spring.jpg

Ni forfattere har nu sendt deres værker ud på herreløs omstrejfen – har du fundet én af bøgerne?

Forfattere dropper bøger

Vil du ha’ gratis læsestof?

803968_spring.jpgSå har den syvende forfatter meldt sig og fortalt, at han lige har løsladt to af sine bøger til fri læsning af finderen – bøgerne ligger et eller andet sted i København…
Se mere her om forfatteren og hans herreløse bøger og deres position.

Se listen over de seks andre generøse forfattere, der har doneret deres bøger til vandring i det danske (svenske) land.

Der er dejlige bøger på strejf, gå på jagt og find dem!
En har lagt sin bog på Danmarks Biblioteksskole, én på et kvindemuseum, én i en særegen kirke – og én har en forkærlighed for gratisavisholdere.
Tjek listen og se mere om, hvor der er strøet bøger.

Finder du en (eller flere) af forfatternes vandrende bøger, så registrer gerne dit fund på Bookcrossings hjemmeside (bøgerne har et lille BC-ID-nummer, som du nemt kan taste ind) , så forfatterne – og alle læsere – kan følge bøgernes vandring fra hånd til hånd.

Læser du bogen, og har du lyst at give en vurdering af den, kan det også ske på Bookcrossing-hjemmesiden.

God jagt – og god læselyst!

Der holdes foredrag om “forfattere på strejf”!

803968_spring.jpgI hvert fald fortæller Esben Fjord, cand.phil. i informationsvidenskab og konsulent på Danmarks Biblioteksskole, at han i et foredrag har nævnt projektet med de vandrende bøger fra forfatterskrivestuerne.

Det er vi stolte af og glade over. Vi synes selv, at vores enkle lille projekt til udbredelse af litteratur – måske endda også i mere “bogfjerne” kredse? – er lidt af en genial idé! 🙂

Herreløse bøger huserer

740582_descanso_en_el_parque.jpg

Vi har nu 6 forfattere, der har doneret deres værker til Book-Crossing og det uformelle projekt forfattere-på-strejf. 3 andre forfattere er på vej.

Her er både smalle spændende lyrikere, vidende fagbogsforfattere – og et par af tidens meget omtalte og roste romanforfattere: Gyldendals Kim Leine (med Kalak) er en af dem, Politikens Forlags Spacemermaid (med blogromanen 1001 tårs tøsetanker) er en anden.

Hvor er det dejligt, at disse forfattere finder det umagen værd at ofre et frieksemplar og et par minutter af deres tid på at være med i dette enkle lille projekt til udbredelse af litteratur – måske endda også i mere “bogfjerne” kredse?

Et par af forfatterne har endda doneret flere bøger.
Se oversigt over værker og forfattere her.

I øvrigt kan fortælles, at én af projektets bøger nu er indrapporteret fundet. Så det virker!

Alle danske forfattere opfordres til at være med i projektet.

Liste over forfattere på strejf

Her kan du se en liste over, hvilke forfattere der (så vidt Kjeldberg er orienteret) allerede har doneret et eller flere af deres værker til Book-Crossing:
(klik på forfatternavn for at se donerede bøger)

Spacemermaid
Boel Harning
Ane-Marie Kjeldberg
Poul Høllund Jensen
Lonni Krause
Bent Otto Hansen
Reinhard Klahn
Kirsten Nørgaard

På trapperne:

Kim Leine (afventer nytryk) – Kalak

Listen opdateres så løbende, som tiden tillader.

Læs nærmere om projekt forfattere på strejf her.