Anmeldelse af anmeldelser af min Marcipansøstre

Ole Hansen har læst min 3 år gamle roman Marcipansøstre og alle dens anmeldelser og debatten om den. Han hæfter sig ved anmeldelsernes forskellighed (2 til 6 stjerner). Han sætter lup på Berlingskes Anne Lise Marstrand-Jørgensens 2 stjerner og debattøren Karen M. Larsens påstande om, at bogen er en opfordring til accept af pædofili.

Om Berlingskes anmelder siger han, at hun:

“[…] demonstrativt tager afstand fra projektet [med ytringen]: ‘Hvis det er nypuritanisme at sige højt og tydeligt, at seksuelle forhold mellem børn og voksne er forkert, så synes jeg vi skal få sat nypuritanisme øverst på dagsordenen.’ Denne enkelte sætning fra anmeldelsen viser, hvor kort vejen fra litteraturanmeldelse til propaganda er. Og hvor lette point der er at vinde ved at undsige synspunkter, der aldrig har været fremført. Begge elementer præger alt for ofte denne type diskussioner. Og i dette tilfælde vidner anmeldelsen ikke om nærhed til litterære sammenhæng, snarere om den moralske panik, der med mellemrum blusser op. Og har gjort det siden 1997.”

Om Karen M. Larsens indlæg i debatten skriver Ole Hansen:
“Når Karen M. Larsen peger på egne personlige forudsætninger som afgørende, kan man være tilbøjelig til at lade sig overbevise. Blot med det forbehold, at der skal peges i en anden retning. Nemlig på en fortid som konservativ katolik – der ikke virker så fjern.”

Om uenigheden mellem de to anmeldere fra Berlingske og Politiken ang. romanens indhold og kvalitet siger Hansen:
“At de to anmeldere er uenige i deres læsning, vidner om, at romanen har så meget litterær kvalitet, at den åbner for forskellige tolkninger.”

Ole Hansens artikel kan læses i sin fulde længde her.

Min Marcipansøstre nyanmeldt – 6 stjerner

Kultur for Unges Peter Henrichsen anmeldte i går min 3 år gamle roman Marcipansøstre. Den anmeldes denne gang som også ungdomsbog – og får 6 stjerner, “fordi den er spændende, oplysende, realistisk, aktuel, savnet og hamrende modig”.

‎”… skønt, at Ane-Marie Kjeldberg tør vise teenagepigernes forskellige seksualitet og tanker så direkte i “Marcipansøstre”, hvor Evas velbefindende hverken findes i de seksuelle aktiviteter hun bliver presset ud i af søstrene, eller i hendes mors offer/gerningsmands-overbevisning, men et sted midt imellem, som hun blot ikke har fundet og fundet sig tilrette med”, siger anmelderen desuden – i en lang og grundig anmeldelse.

Se det hele her.

“Spørg Olivia” m.fl. anbefaler kollega Klahns ungdomsbog

“Måske kan du lide rigtig sørgelige bøger? Så skulle du prøve: […] Tid til linedans af Reinhard Klahn”, skriver Spørg Olivia (DR’s og en række bibliotekers spørgetjeneste for børn).

Og Mit Lyserøde Liv (pigebogsanbefalinger fra Biblioteksmedier) anbefaler bogen i kategorien Drømmen om en kæreste.

Cyberhus
(rådgivningssite for unge) anbefaler bogen med ordene: “”Tid til linedans” omhandler emnerne mobning, forelskelse, forældre, skole, konflikter og pubertet og generelt handler den om overgangen til pubertet og voksenliv.”

Bogen kan bestilles hjem til alle boghandler – eller købes direkte hos forlaget.

Den kan naturligvis også lånes på biblioteket.

Læsværdig Marcipan – 2 år efter

En venlig informant har netop fortalt mig, at min roman Marcipansøstre på Silkeborg Bibliotek for tiden er lagt frem på stedets udstilling af læsværdige værker.
Så bliver man bare rigtig glad – og så endda en to år gammel sag og én med et ømtåleligt og kompliceret præteenageseksualitets-tema, som bragte visse læsere og anmeldere i glødende harnisk!

Forfattere fanget på børnebogsmesse

Der er børnebogsmesse i København i dag og i morgen. Det foregår på Holmen, hvor fotografen i dag fangede tre storsmilende herrer fra forlaget Facet samt dokumentation for, at min kære + nære kollega m.v. Reinhard Klahns glimrende ungdomsroman Tid til Linedans var en messe værd.

Fra venstre forlægger Sebastian Schultz, forfatteren Reinhard Klahn og forfatteren Michael Næsted Nielsen

Reinhard Klahns Tid til Linedans kan både ses og købes på børnebogsmessen på Holmen

Mere om messen – som en række af de fremmeste danske børnebogsforlag (Facet, Gyldendal og Carlsen for at nævne nogle stykker) deltager i – kan læses her.

Ud med Kjeldberg-bog i 2010

Jeg dukker frem af juledvalen for at bekendtgøre, at jeg i dag har fået antaget min fjerde bog til udgivelse.

Værket er en lille skønlitterær sag, som kommer på Facet, efter planen engang sidst i 2010.

Jeg er glad.
Det er altså godt for en forfatters (altid vaklende) selvtillid at blive udgivet.

Tysk avis har interview med kollega Klahn om smuk ungdomsbog

Tysk avis bragte i går interview med min kære kollega, sparringspartner og legekammerat Reinhard Klahn om hans dejlige – varme, søde, sørgelige, sjove og skarpe – ungdomsbog Tid til Linedans.

Har du Der Nordschleswiger i nærheden, så tjek gårsdagens avis.

Og bogen er i øvrigt en oplagt julegaveidé til de 10-13-årige!

Årets bedste ungdomsbog sparker til folkeskolen

linedans-letstor

I dag udkommer årets bedste danske ungdomsbog.

Nej, det er nemlig for en gangs skyld IKKE fantasy eller vold eller gys.

Bogen hedder Tid til Linedans – og den er sød, alvorlig og vældig morsom. Handler om den første kærlighed, om død – og om folkeskolen, som får nogle ordentlige spark (plus et par ømme hilsner til de gode lærere (som også findes, stadigvæk..)).
Forfatteren hedder Reinhard Klahn. Bogen er hans anden.
Køb den fx her.

Hvorfor må jyder ikke se Towelhead?

marcistabel.jpg

En skarpsindig kommentator på min blog har opkastet den teori, at årsagen til, at filmen Towelhead ikke vises på mine hjemegne, formentlig er min roman Marcipansøstre!
At jyderne simpelthen er blevet slået ud af min bog og ikke kan klare mere 🙂

Aha, siger vi så!

(Men skulle nogen vide, hvorfor Towelhead ikke vises i Jylland, modtages en opklaring i øvrigt med glæde…)

Er du til Towelhead? Så er du måske også til Marcipansøstre

marcipann
Romanen Marcipansøstre – “i familie med” filmen Towelhead?

“For meget bliver krystalklart blæst ud af trompeten”, skriver Bettina Heltberg blandt andet i sin anmeldelse af filmen Towelhead – om en 13-årig piges seksuelle udspring og forbindelser med en (eller to?) voksne mænd.

Anmeldelsen får – i sin ambivalens – mig til at tænke på visse af anmeldelserne af min roman Marcipansøstre.

Heltberg “forstår” klart filmen – men indføjer alligevel sine forbehold (som også ovenfor):

Gør de voksne sådan? Ikke behageligt, heller ikke ubehageligt, kun sært.

Hun møder den sorte Thomas og indleder et seksuelt forhold til ham. Det er mere behageligt. Må man ikke det?

Jasira er i stigende grad i tvivl, hun er en lækker, appetitlig lille pige, som venligt inviterer sine krænkere, uden at vide det, og uden at kunne forestille sig konsekvenserne.

Og:

Min væsentligste anke er vel, at Jasira ikke helt forekommer sandsynlig som menneskeportræt.

Og:

Men vi i Europa er alligevel, temmelig sikkert, mere på niveau med filmens forudsætninger og psykologi. Vi bliver ikke forargede og har mere plads til eftertanken. Som også omfatter erindringen om det, der hedder de voksnes hykleri.

Desværre har jeg ikke selv set filmen. Så om min roman og filmen rent faktisk har ligheder, ved jeg ikke. Af uransagelige årsager synes filmen ikke at blive vist i den landsdel, hvor jeg normalt har min gang…