Årets bedste ungdomsbog sparker til folkeskolen

linedans-letstor

I dag udkommer årets bedste danske ungdomsbog.

Nej, det er nemlig for en gangs skyld IKKE fantasy eller vold eller gys.

Bogen hedder Tid til Linedans – og den er sød, alvorlig og vældig morsom. Handler om den første kærlighed, om død – og om folkeskolen, som får nogle ordentlige spark (plus et par ømme hilsner til de gode lærere (som også findes, stadigvæk..)).
Forfatteren hedder Reinhard Klahn. Bogen er hans anden.
Køb den fx her.
Reklamer

Hvorfor må jyder ikke se Towelhead?

marcistabel.jpg

En skarpsindig kommentator på min blog har opkastet den teori, at årsagen til, at filmen Towelhead ikke vises på mine hjemegne, formentlig er min roman Marcipansøstre!
At jyderne simpelthen er blevet slået ud af min bog og ikke kan klare mere 🙂

Aha, siger vi så!

(Men skulle nogen vide, hvorfor Towelhead ikke vises i Jylland, modtages en opklaring i øvrigt med glæde…)

Er du til Towelhead? Så er du måske også til Marcipansøstre

marcipann
Romanen Marcipansøstre – “i familie med” filmen Towelhead?

“For meget bliver krystalklart blæst ud af trompeten”, skriver Bettina Heltberg blandt andet i sin anmeldelse af filmen Towelhead – om en 13-årig piges seksuelle udspring og forbindelser med en (eller to?) voksne mænd.

Anmeldelsen får – i sin ambivalens – mig til at tænke på visse af anmeldelserne af min roman Marcipansøstre.

Heltberg “forstår” klart filmen – men indføjer alligevel sine forbehold (som også ovenfor):

Gør de voksne sådan? Ikke behageligt, heller ikke ubehageligt, kun sært.

Hun møder den sorte Thomas og indleder et seksuelt forhold til ham. Det er mere behageligt. Må man ikke det?

Jasira er i stigende grad i tvivl, hun er en lækker, appetitlig lille pige, som venligt inviterer sine krænkere, uden at vide det, og uden at kunne forestille sig konsekvenserne.

Og:

Min væsentligste anke er vel, at Jasira ikke helt forekommer sandsynlig som menneskeportræt.

Og:

Men vi i Europa er alligevel, temmelig sikkert, mere på niveau med filmens forudsætninger og psykologi. Vi bliver ikke forargede og har mere plads til eftertanken. Som også omfatter erindringen om det, der hedder de voksnes hykleri.

Desværre har jeg ikke selv set filmen. Så om min roman og filmen rent faktisk har ligheder, ved jeg ikke. Af uransagelige årsager synes filmen ikke at blive vist i den landsdel, hvor jeg normalt har min gang…

4-stjernet liv i Marcipanen – og hvem udnytter hvem?

marcipann

Min kære forlægger gjorde mig forleden opmærksom på, at der stadig er liv i Marcipanen.
Og mod og tanker. Finder nogle i hvert fald.
På Bogrummet.dk er min roman Marcipansøstre nemlig netop blevet anmeldt af redaktør Vibeke Holm Andersen. Hun giver bogen 4 af 5 stjerner og skriver blandt andet:

Det er en meget modig og tankevækkende bog om puberteten og unge pigers seksualitet.
Bogen giver anledning til tanker om, hvem der egentlig er de(n) skyldige, og hvem der er offeret eller ofrene. Hvem udnytter egentlig hvem? Det er ikke så sort/hvidt, som omgivelserne gerne vil gøre det til. Læs bogen – og døm selv.

Mig og den depressive elg i avisen

Så kom Marianne Gays interview med mig i en af lokalavisernes netudgave.

“Jeg kan ikke lade være med at skrive. Der er ingen vej uden om. Det er mere end en hobby eller en deltidsbeskæftigelse, det er en livsform,” citeres jeg for at sige.

Læs om, hvilken rolle den depressive elg spiller i den sammenhæng. Og se Kjeldberg som orange chok sammesteds. (Hvis du tør!)

– hvor voldsomt må det så ikke være for unge?

[…] følte stor empati med både Flemming og Eva. Som lærer ser og oplever jeg ofte unge fanget i et net, hvor de ikke selv kan finde deres egen grænse. Og som voksen ved jeg, at seksualiteten ind i mellem udfordrer og pirrer og får os til at gøre ting, vi ikke burde, men så alligevel lokkes til at gøre og at vi ind i mellem også overskrider vores egne grænser. Hvis voksne oplever dette – hvor voldsomt må det så ikke være for unge???

Ovenstående er et kort citat fra Litteratursidens spændende debat af min Marcipansøstre. Det har været dejligt at se min roman debatteret af engagerede – og nu og da kritiske – læsere, og det har været spændende selv at få lov at diskutere med. Debatten løber til og med på tirsdag.

Læs med her.

Flemming – ondskaben selv eller “egentlig sympatisk”?

Ovre på Litteratursiden.dk har jeg netop spurgt Læseklubben, som debatterer Marcipansøstre, hvordan medlemmerne ser på bogens Flemming, manden der krænker de unge piger:

For øvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre jer, som har læst bogen, hvordan I ser Flemming?
Jeg har fået mange reaktioner på ham – lige fra “han er egentlig sympatisk”, “han er en underligt veg mand” over “stakkel” og til “han er ondskaben selv, beregnende og kold”.

Har du læst bogen, kære bloglæser, og har du lyst at give dit besyv med, så kig over på Litteratursiden (ikke-medlemmer må gerne debattere med).