Mit sprog: sikkert & smukt eller knastet & unuanceret?

fred_lille.jpg

2007 næsten slut. Tid til at gøre op. Om sproget i min roman Fred og Ro er der blevet sagt forskelligt. Det meste har været stor ros, til min glæde. Et udpluk:

”Sikke et sprog. Det er sitrende fyldt med den slags rammende og psykologisk indfølende beskrivelser. Dampen fra kartoflerne og skummet på indersiden af gryden i en situation, hvor en søn kommer bekymret til en tillukket mor, måden køligt vand flytter sig over kroppen, når to drenge er ude at bade…jeg kan slet ikke remse det hele op her. Personerne træder så smukt frem, navnlig gennem beskrivelserne af øjnene, som hele tiden skifter farve, tone, ja sågar konsistens fra sten til mosegrund.”
Kirsten Nørgaard, forfatter

” det sikre sprog og de originale formuleringer”.
Kåemer Asmussen, anmelder på Fyldepennen.dk

”I et umanerligt varieret og smukt sprog beskriver forfatteren den unge Miriams indtog i en mindretalstysk familie i Sønderjylland”
Bogrummet, AndSteff2

”Hendes sprog er smukt, og hun har en rytme, der understreger emnet inciterende og dejligt.”
Bogrummet, Lars Nielsen

”skrevet i et meget rigt og smukt sprog”.
Litteratursidens blog, Anne Louise.

Bibliotekslektøren var dog ikke synderligt begejstret for min sproglige kunnen:

”sprogligt er der nogle knaster”.
Bibliotekernes lektør Lone Krøgh

Og anmelderen på Jydske Vestkysten havde haft denne oplevelse:

”unuanceret og kedeligt sprog”.
Jydske Vestkysten

Sådan.

Reklamer