Hvad er det da, du laver, kvindemenneske?

amskrivende08Ja, hvad er det for noget? Skriver forfatteren – eller lopper hun den bare?

Tjah, én bog har hun opgivet.
Håndbogen, hun skrev på – den er i foråret blevet skrottet. Den handlede om et hjørne af blogverdnen og var allerede blevet uaktuel, mens forfatteren (mig, sagde hunden!) var i gang med at redigere på den – ikke mindst i lyset af, at “alle” synes at bevæge sig væk fra blogmediet og over på Facebook.
Min forlægger var så flink at acceptere min skrotning med venlig forståelse.

Til gengæld skriver jeg flittigt på min roman, som for tiden hedder Flaskepost. Jeg har endelig fået hul på dens temaer og mønstre.
Hvad handler den om? Jeg ved det ikke! Så spørgsmålet er, hvilken slags hul det er, jeg har fået…
Men jeg kan sige, at bogen er et svar på en anden forfatters værk om blandt andet hans og mit mildt sagt stormfulde venskab og samarbejde.

Brødjobmæssigt har jeg fået foden ind hos Allerkoncernen, hvor jeg har fået lov at freelance dejligt som tekstforfatter. Det er virkelig lærerigt – pennen skærpes under kyndig vejledning af en vidende og præcis – og særdeles sympatisk – redaktør.

Og i mellemtiden kan begge mine to seneste romaner stadig købes hos netboghandlerne – vistnok stadig billigst direkte hos forlaget Facet. Se bare her.

Fred og Ro fortæller om en hjemmetysk families kvaler og udartninger i skyggen af en uforarbejdet 2. Verdenskrig.

Marcipansøstre omhandler teenageseksualitet i krydsfeltet mellem frigjorthed, bornerthed og misbrug – og den omhandler kærlighed og venskab og 70’erne.

Begge bøger er blevet rost af anmelderne – og på det nærmeste fordømt…

Der juleslukkes og -lukkes

rudolf-jul

Så er det tid at julelukke og -slukke herfra:

Rigtig glædelig jul til alle bloggens læsere fra den lille skrivestue og madam Kjeldberg!

På falderebet anbefales husets egen marcipan!

Hvorfor må jyder ikke se Towelhead?

marcistabel.jpg

En skarpsindig kommentator på min blog har opkastet den teori, at årsagen til, at filmen Towelhead ikke vises på mine hjemegne, formentlig er min roman Marcipansøstre!
At jyderne simpelthen er blevet slået ud af min bog og ikke kan klare mere 🙂

Aha, siger vi så!

(Men skulle nogen vide, hvorfor Towelhead ikke vises i Jylland, modtages en opklaring i øvrigt med glæde…)

Er du til Towelhead? Så er du måske også til Marcipansøstre

marcipann
Romanen Marcipansøstre – “i familie med” filmen Towelhead?

“For meget bliver krystalklart blæst ud af trompeten”, skriver Bettina Heltberg blandt andet i sin anmeldelse af filmen Towelhead – om en 13-årig piges seksuelle udspring og forbindelser med en (eller to?) voksne mænd.

Anmeldelsen får – i sin ambivalens – mig til at tænke på visse af anmeldelserne af min roman Marcipansøstre.

Heltberg “forstår” klart filmen – men indføjer alligevel sine forbehold (som også ovenfor):

Gør de voksne sådan? Ikke behageligt, heller ikke ubehageligt, kun sært.

Hun møder den sorte Thomas og indleder et seksuelt forhold til ham. Det er mere behageligt. Må man ikke det?

Jasira er i stigende grad i tvivl, hun er en lækker, appetitlig lille pige, som venligt inviterer sine krænkere, uden at vide det, og uden at kunne forestille sig konsekvenserne.

Og:

Min væsentligste anke er vel, at Jasira ikke helt forekommer sandsynlig som menneskeportræt.

Og:

Men vi i Europa er alligevel, temmelig sikkert, mere på niveau med filmens forudsætninger og psykologi. Vi bliver ikke forargede og har mere plads til eftertanken. Som også omfatter erindringen om det, der hedder de voksnes hykleri.

Desværre har jeg ikke selv set filmen. Så om min roman og filmen rent faktisk har ligheder, ved jeg ikke. Af uransagelige årsager synes filmen ikke at blive vist i den landsdel, hvor jeg normalt har min gang…

4-stjernet liv i Marcipanen – og hvem udnytter hvem?

marcipann

Min kære forlægger gjorde mig forleden opmærksom på, at der stadig er liv i Marcipanen.
Og mod og tanker. Finder nogle i hvert fald.
På Bogrummet.dk er min roman Marcipansøstre nemlig netop blevet anmeldt af redaktør Vibeke Holm Andersen. Hun giver bogen 4 af 5 stjerner og skriver blandt andet:

Det er en meget modig og tankevækkende bog om puberteten og unge pigers seksualitet.
Bogen giver anledning til tanker om, hvem der egentlig er de(n) skyldige, og hvem der er offeret eller ofrene. Hvem udnytter egentlig hvem? Det er ikke så sort/hvidt, som omgivelserne gerne vil gøre det til. Læs bogen – og døm selv.

Læsernes dom over mig

https://kjeldberg.files.wordpress.com/2008/04/marcipann.jpg

Så kan jeg gøre læsernes dom op (i hvert fald nogle læseres). Her citater fra Litteratursidens debat af Marcipansøstre:

  • Grænseoverskridende og realistisk: “For mig var det grænseoverskridende læsning, det er ikke tit at børns seksualitet bliver beskrevet så detaljeret. Men det gjorde det samtidig også realistisk og derfor endnu mere skræmmende når Flemming var blandet ind i det.”
  • Stærke sager, oplæg til refleksion: “Jeg syntes jeg havde en fin læseoplevelse da jeg læste bogen , men jeg måtte flere gange lige lægge bogen lidt fra mig, da dine beskrivelser om gruppepres og andet af det der foregår var stærke sager – det er en bog der er til at blive klog på , hvis man som læser gider gøre sig nogle refleksioner, men det er da rigtigt set af anmelderen at forfatterens loyalitet er skjult, måske fordi en sag altid tager sig bedst ud fra alles synsvinkler?”
  • Flot, skræmmende, ansporer til ansvar: “Forfatteren beskriver særdeles flot pubertetens spirende ideer om kærlighed og/kontra sexualitet.
    Det er skræmmende som mor til en 13-årig at erkende dennes spirende lystfølelser/behov (det er da alt for tidligt – ikke?) – men samtidig ubeskrivelig dejligt at huske på, at man selv bare gerne ville læse i “Min Hest”, og drømme om at den flotte ridelærer ville gi en et uskyldigt kys – som vores hovedperson.
    En god bog, som ansporer os voksne til at forstå og tage ansvar i forhold til børn, der har svært ved at finde og sætte egne grænser.”
  • Indlevelse – næsten ikke til at holde ud: “Jeg synes romanens indlevelse i Evas sind er meget medrivende, man føler sig lige så forvirret og alene som hende. Det var næsten ikke til at holde ud at læse….”
  • Sobert, barsk, ikke porno: “Du skriver virkelig godt, og jeg synes at du beskriver det seksuelle sobert. Det er barskt at læse de afsnit hvor Flemming er med, men det ligger i selve bevidstheden om, at sådan noget sker. Du beskriver det ikke med pornoagtige ord eller holdninger. Det er meget objektivt og samtidig får du hele tiden også Evas væmmelse med. Flere gange vil hun bare hjem.
    Masturbations-afsnittene, hvor Eva er alene – jamen jeg synes de er smukt skrevet. Man skal lige vænne sig til, at det bliver beskrevet, men så gør du det også meget sobert og ægte. Igen ikke pornoagtigt, men sådan som ihvertfald jeg godt kan huske det var, da man var helt ung.”
  • Ofre – frustreret og pint: “… at Eva og Flemming er ofre. Det er noget af det, som har frustreret og pint mig mest – og givet anledning til den store indlevelse og bearbejdning af bogen.”
  • Sympatisk krænker, magtkamp og kvaler: “Jeg kan godt lide Flemming…
    – og derfor kan jeg levende sætte mig ind i Evas kvaler. Han bliver fristet ud over alle grænser, og fanget i et spil – en magtkamp søstrene imellem.
    Ingen tvivl om at han burde sige fra og tage en alvorlig snak med pigerne. Men i det øjeblik han overskrider grænsen, sidder han i saksen, og uanset hvordan han agerer vil det få konsekvenser – og han lukker øjnene og fortsætter.”
  • Ambivalens: “… en bog som vækker dobbelte følelser, og det i sig selv er en kunst.”
  • De første seksuelle erfaringer. Dragende og skræmmende: “Det er da det….
    (Tiøren faldt)
    – at netop nogle følelser vi oplevede ved de første seksuelle erfaringer, hvor grænser gennembrydes/overskrides, blusser op når vi læser marcipansøstrene, som gør at bogen både virker dragende og skræmmende.”

Alt i alt en dejlig og for mig som forfatter meget givende debat.
Jeg kan stærkt anbefale andre forfattere at deltage i lignende debatter, hvis de får lejlighed til det.

Mig og den depressive elg i avisen

Så kom Marianne Gays interview med mig i en af lokalavisernes netudgave.

“Jeg kan ikke lade være med at skrive. Der er ingen vej uden om. Det er mere end en hobby eller en deltidsbeskæftigelse, det er en livsform,” citeres jeg for at sige.

Læs om, hvilken rolle den depressive elg spiller i den sammenhæng. Og se Kjeldberg som orange chok sammesteds. (Hvis du tør!)