Min kronik i Politiken i dag: Børn i kyskhedsbælte

pege.jpg

»Mor, hvorfor har den dame en tissemand i munden?«.

Sådan indledes min kronik i Politiken i dag.

Kronikken har fået denne teaser:

“Barndommen bliver seksualiseret sønder og sammen. Vi er hastigt på vej derhen, hvor børn må tro, at deres egen krop er farlig og forbudt.”

Artiklen er – i hvert fald i netversionen – blevet forsynet med en herligt frygtelig illustration.

Kronikken relaterer til min netop udkomne roman Marcipansøstre, som har vakt megen debat (og modstand) allerede – blandt andet på sexolog Joan Ørtings debatsite.
Genkendelse har romanen også vakt – og den er til min glæde blevet anmeldt særdeles vel i litteraturmagasinet Sentura.

Reklamer

Ilde hørte sandheder – interview om Marcipanen

marcistabel.jpg marcimidtjyll08bill.jpg

Allerede to dage før Marcipansøstres udgivelse var der et grundigt interview med romanens forfatter i Midtjyllands Avis.

Et par korte citater og klip:

“Denne gang er temaet børn og unges seksuelle søgen kontra voksen grænseoverskridelse.
Ane-Marie Kjeldberg fik ideen til bogen efter at have talt med en voksen kvinde, der var udsat for seksuelle grænseoverskridelser som barn.
– Kvinden fortalte, at hun slet ikke havde opfattet, at det var forkert, før omgivelserne fandt ud af det og gjorde hende til offer.
Hun fik at vide, at det var forfærdeligt, og det var det jo også, men der var slet ikke plads til de andre følelser hun også havde. Hun havde faktisk dårlig samvittighed over for krænkeren, og ønskede ikke at han skulle straffes, men det kunne hun ikke sige til nogen.”

marcimidtjyll08stump2.jpg

marcimidtjyll08stump.jpg

marcimidtjyll08stump3.jpg

marcimidtjyll08stump4.jpg

Fra Midtjyllands Avis 25.03.08
Journalist Kenneth Lynghøj

“En roman, der er som en tikkende bombe – om seksuelle grænseoverskridelser som et barn kan opleve dem”

marcipann.jpg

Som i overskriften indleder litteraturmagasinet Sentura sin anmeldelse af Marcipansøstre. Og der fortsættes:

“Med Marcipansøstre begiver Ane-Marie Kjeldberg sig ud i grænselandet for, hvad det er alment acceptabelt at fremstille i kunsten. Hun skriver om det, mange ikke vil se – at også børn har seksuelle følelser og en medfødt nysgerrighed overfor dette aspekt af tilværelsen[…]”

og videre:

“Der er sansehidsende sekvenser i Marcipansøstre – sekvenser, hvor også barnets seksualitet er i fokus – og læseren konfronteres med sin egen ambivalens. Men værkets holdning er klart, at børns seksuelle nysgerrighed ikke må udnyttes af voksne krænkere […]”

og:

“[…] man bliver også mindet om Leif Panduros De uanstændige.”

Hele den dejlige anmeldelse, under titlen “Trang til at røre”, kan læses på Senturas netversion.

 

“Grænseoverskridende sexlege”, “fine tidsbilleder”

marcistabel.jpg

“grænseoverskridende sexlege”

“fine tidsbilleder” 

“Sprogligt og fortælleteknisk fungerer historien upåklageligt”

Dette er et udpluk af bibliotekslektørens udtalelse om min roman Marcipansøstre, som udkom i dag.

Jeg har ikke lov at gengive hele udtalelsen, men kan videregive, at den er indlevet og engageret – og uden negative anmærkninger.

Jeg er overvældet glad.

Interesserede kan i øvrigt få hele udtalelsen ved henvendelse på biblioteket.

 

Tak fra en forvirret forfatter

amjulsmal07.jpg

Tusind tak for de mange søde hilsner pr. kommentarfelt og mail på denne dag!

Jeg er lidt forvirret (“lidt” som i meget!), for arbejdet har kaldt hele dagen, og samtidig er ikke helt klare meldinger om artikler og anmeldelser indløbet. To konkrete omtaler har jeg løbet konfus omkring (både på nettet og ude i verden) for at finde. En af dem kan jeg fortælle lidt om senere på dagen, ser det nu ud til.

Jeg vender tilbage med svar på dejlige hilsner, så snart arbejdet lader mig få lov 🙂

Ud- og prisgivet

marciud.jpg marcistabel.jpg

Denne er dagen, hvor Marcipansøstre kastes i grams. Gad vide, hvad dagen – eller de næste – bringer.

Jeg holder vejret.

Og sender imens min litterære læremester og sparringspartner siden 2001 en dybt taknemmelig tanke.
Og min forlægger.
Samt opbakkende venner og bekendte – også dem fra blogs mv.!
Og sidst, men bestemt ikke mindst min lille familie, som har holdt mig ud gennem skrive-op- og nedture i årevis.

For uanset om der nu bliver et større eller mindre salg, uanset om der kommer en, nul eller fem anmeldelser og uanset deres karakter – så er det altså fedt at stå der med en nyfødt roman i hænderne. Jeg har arbejdet længe, jeg har gjort mit bedste, og nu er den der – og gennemsmuk ser den ud. (Og dette sidste kan jeg takke illustrator Tamara Lara for!)

Dyb vejrtrækning – og kom så an, dag!

Tre timer igen

marcipanstump.jpg

Jeg befinder mig – som jeg netop skrev til min skrivnings nærmeste kumpan – i et modbydeligt vakuum i disse timer.

I morgen udkommer min roman Marcipansøstre, og jeg har ingen – absolut ingen – fornemmelse af, hvad der vil ske. Vil der overhovedet ske noget? Kommer der nogen anmeldelser eller omtaler på selve dagen – eller vi der glide dage hen, før noget dukker op?
Og kommer der noget, hvordan vil det så være?
Jeg aner det ikke.

Jeg sidder bare med kolde fingre og kigger på uret, igen og igen. Der ligger et stykke arbejde, som jeg burde tage mig af, men jeg kan ikke koncentrere mig længere.

Om godt tre timer er det min udgivelsesdag.
Måske det var på sin plads med en ækel klistret marcipanlikør denne aften?