Hvad er det da, du laver, kvindemenneske?

amskrivende08Ja, hvad er det for noget? Skriver forfatteren – eller lopper hun den bare?

Tjah, én bog har hun opgivet.
Håndbogen, hun skrev på – den er i foråret blevet skrottet. Den handlede om et hjørne af blogverdnen og var allerede blevet uaktuel, mens forfatteren (mig, sagde hunden!) var i gang med at redigere på den – ikke mindst i lyset af, at “alle” synes at bevæge sig væk fra blogmediet og over på Facebook.
Min forlægger var så flink at acceptere min skrotning med venlig forståelse.

Til gengæld skriver jeg flittigt på min roman, som for tiden hedder Flaskepost. Jeg har endelig fået hul på dens temaer og mønstre.
Hvad handler den om? Jeg ved det ikke! Så spørgsmålet er, hvilken slags hul det er, jeg har fået…
Men jeg kan sige, at bogen er et svar på en anden forfatters værk om blandt andet hans og mit mildt sagt stormfulde venskab og samarbejde.

Brødjobmæssigt har jeg fået foden ind hos Allerkoncernen, hvor jeg har fået lov at freelance dejligt som tekstforfatter. Det er virkelig lærerigt – pennen skærpes under kyndig vejledning af en vidende og præcis – og særdeles sympatisk – redaktør.

Og i mellemtiden kan begge mine to seneste romaner stadig købes hos netboghandlerne – vistnok stadig billigst direkte hos forlaget Facet. Se bare her.

Fred og Ro fortæller om en hjemmetysk families kvaler og udartninger i skyggen af en uforarbejdet 2. Verdenskrig.

Marcipansøstre omhandler teenageseksualitet i krydsfeltet mellem frigjorthed, bornerthed og misbrug – og den omhandler kærlighed og venskab og 70’erne.

Begge bøger er blevet rost af anmelderne – og på det nærmeste fordømt…

Reklamer

Fred og Ro – sand og ildehørt historie om Hitlerspor i Sønderjylland

Midt i alle de oprørte miner over min nyeste roman lever min roman Fred og Ro, som udkom sidste 5. maj, stadig et liv i læsernes bevidsthed. Det samme gør hele dens tematik – og min Jyllandsposten-kronik om en del af romanens tema.

En mand, som er født i Sønderjylland i 60’erne, men nu lever i det store udland, har skrevet et par mails til mig, efter at han for nylig har læst min JP-kronik med titlen “Latterlige tyskersvin …”

Han fortæller om, hvordan han smertes af den danske håndtering af tysk og tyskere efter Anden Verdenskrig, herunder af sin egen sønderjyske barndoms-medvirken til hån af omkringboende hjemmetyskere.

Nogle ville sidste år gerne fortælle mig en historie om, at min Fred og Ros temaer var en fremmeds og udefrakommendes opspind, men igen og igen fortæller “vidner” mig, at det var den ikke.

(Og helt så udefrakommende og fremmed var jeg jo heller ikke…)

Jeg kan glædes på min fortællings vegne. Jeg kan glædes over, at den måske har kunnet gøre en splint af gavn, har kunnet rive et lille hul i tavsheden.

Samtidig kan jeg skræmmes til søvnløs rædsel af de dybe spor, som den lille mand med overskægget har trukket ned gennem tiden, de ridser, som er blevet kradset – og stadig kradses – i menneskesjæle.

“Hvordan kan man se så uskyldig ud og så skrive sådan nogle provokerende bøger?”

Udvalgt som dagens citat:

Hvordan kan man se så uskyldig ud og så skrive sådan nogle provokerende bøger?

Ordene stammer fra kommentator Jepsen – og hvor jeg er glad for at blive vurderet som uskyldigt udseende – og især som forfatter af provokerende litteratur.

Hvis du vil vide, hvad det er, uskyldsenglen provokerer verden med, så se nærmere på:

MarcipansøstreMarcipansøstre

og

Fred og Ro.

Hvis du altså tør.

Om Marcipansøstre er der nemlig blevet sagt:

“Med Marcipansøstre begiver Ane-Marie Kjeldberg sig ud i grænselandet for, hvad det er alment acceptabelt at fremstille i kunsten. Hun skriver om det, mange ikke vil se – at også børn har seksuelle følelser og en medfødt nysgerrighed overfor dette aspekt af tilværelsen[…]” (Litteraturmagasinet Sentura)

Og om Fred og Ro:

“[…] med – alt for mange – udpenslede sexscener.” (Jydske Vestkysten)

“Fred og ro er en supersaftig familie- og historieroman for modne mennesker i alle aldre.” (Litteraturmagasinet Sentura)

Min kronik i Politiken i dag: Børn i kyskhedsbælte

pege.jpg

»Mor, hvorfor har den dame en tissemand i munden?«.

Sådan indledes min kronik i Politiken i dag.

Kronikken har fået denne teaser:

“Barndommen bliver seksualiseret sønder og sammen. Vi er hastigt på vej derhen, hvor børn må tro, at deres egen krop er farlig og forbudt.”

Artiklen er – i hvert fald i netversionen – blevet forsynet med en herligt frygtelig illustration.

Kronikken relaterer til min netop udkomne roman Marcipansøstre, som har vakt megen debat (og modstand) allerede – blandt andet på sexolog Joan Ørtings debatsite.
Genkendelse har romanen også vakt – og den er til min glæde blevet anmeldt særdeles vel i litteraturmagasinet Sentura.

Fred og Ro spionerer på din hylde

fred_lille.jpg

Hvis du har Ane-Marie Kjeldbergs roman Fred og Ro på din boghylde, har du også Drageløberen, Den som blinker er bange for døden og – Jammers Minde.

Saxo.com snuser i kundernes bogindkøb – og lader dig se med. Tast ind, hvad din nabo har på sofabordet – og få at vide, hvad han har på natbordet og i dragkisten.

Se her, hvad købere af min Fred og Ro ellers ejer – 20 styk spændende sager.

Ny netboghandels rabiate rabatter

Forlaget Facet har oprettet sin egen netboghandel, hvor man nu kan købe forlagets bøger med betydelige rabatter.

Fx. kan min roman Fred og Ro her købes for kr. 188,65 (inkl. forsendelse) mod normalt kr. 199.-

Se denne og andre rabiate rabatter her.

Århus-ventetiden på Fred og Ro nu 1 år og 2 mdr.

791803_books_1.jpg

Biblioteksventetiden i Århus for lånere af romanen Fred og Ro er nu nede på “kun” 1 år og 2 måneder. Århusbibliotekerne ejer, så vidt det kan aflæses, stadig kun ét eksemplar af min roman. Der har i måneder været op til 1½ års ventekø på bogen i Århus.

Men det lysner: Det ser ud til, at biblioteksafdelingen i Risskov har bestilt to ekstra eksemplarer af romanen!

Bonusinfo:
På fx Frederiksberg Bibliotek ejer man tilsyneladende fem eksemplarer af Fred og Ro.