Gud, der må være noget galt!

Mailede netop til en rar præsteven og stillede et par research-spørgsmål om Gud og Gudskontakt. Det fik Google-ads til prompte at kvittere med en reklame for en psykiatrisk klinik og en for gennemgribende reparation af min pc…

Mæt af Facebook

En lille måneds geninhalering af Facebook blev det til, og nu har jeg fået behovene i den genre dækket for denne gang og finder atter standby-knappen. (Jeg kan dog formentlig stadig læses her på min blog nu og da, hvis nogen er nysgerrige efter, hvad skriverten går og laver.)

Jeg har brug for så megen koncentreret tid som muligt til mit nuværende manuskript i arbejde – min helt nye førstelæser er nemlig blevet færdig med sin gennemlæsning af teksten og er vendt tilbage med virkelig interessante og brugbare kommentarer – og jo, der skal minsandten møbleres om igen, før vi er helt på plads, “Hellle” og jeg!
Til arbejdet!

Slutpunktumsblues

Så sidder man der og har (foreløbigt) afsluttet sit manuskript, og så melder den der fnilren sig. Man skulle i gang med noget nyt, men nogen skal læse det “gamle” først, og så skal der jo nok redigeres igen – så FÆRDIG er man jo ikke, og pille, pille, overspringsfidle, være rastløs…

Et eller andet sted savner man det manuskript, man sådan har levet i og med. Det er lidt som tabt kærlighed, ja, det er pokkeme så!

Og så det der Facebook – der var man tilbage og snuse en måneds tid, og så er det vist også godt med det.

Samtidig er et ni år gammelt samarbejde lakket mod enden og hen over den, og det er altså også fnillerfremkaldende. Ni år er ni år, uanset slitage og den slags.

Vi sætter et . og lader det stå et øjeblik.

 

 

Hald da op

Så er jeg ude af Halds trylleri igen, og en lille uges arbejde med manuskriptet er overstået.
Det holdt hårdt, men jeg nåede den redigering, jeg havde sat mig for.

Nu kan jeg minsandten begynde at sende version to af min krimi ud til de betroede læsere. Og så, om en tid, er jeg vel forlagsklar.

Tak, tak, tak for Hald.

Idiotarbejdet er i gang

Nu er jeg ved “idiot”arbejdet – at sikkerhedstjekke mit manuskript for detaljer som sammenhængen mellem tidsforløb og ugedage/datoer, samt kontroltjekke for solpgangs- og nedgangstider på de aktuelle datoer. OG tjekke for ordkolismer (eksempelvis har jeg for ofte brugt ordet “mobilen” i mit nuværende manuskript, så der skal synonymiseres).

Tåbearbejdet har netop foræret mig en hidtil uerkendt fredag d. 13! – ren fløde i et manuskript, der blandt andet omhandler alternativ tro og okkultisme.
Hurra for detaillepilleriet!

Kriminelt

Det lakker mod enden. Jeg skærer og snitter og går på faldende fode. Et par uger mere, så skulle jeg være klar med et færdigt krimimanuskript, som kan sendes ud til betroede læsere. Derefter vel et par ugers fornyet snitten og byggen – og så skulle “Hellle” (ja, med tre l’er) være klar til at møde den grumme forlagsverden.
Det skal minsandten blive spændende.

Novemberlisten 3) manuskript, småfærdigt

En dejlig solskinsefterårsdag, og jeg fik plantet fler stauder og lagt blomsterløg på listige steder.

I morgen er det arbejdsdag igen, og der skal files og slibes på det næsten færdige manuskript til min krimi (skal Bastian blive i bogen?) (ja, det ved Gud!) (er den 49-årige detektiv for forliebt i den 36-årige? – når nu den 49-årige er kvinden?) (jeg er i tvivl …).

(Og så er der spørgsmålet: Skal man lade blogteksten her blive visibel på FB? (Jeg er i tvivl.))