MARCIPANSØSTRE

webmarcipan.jpg

Foråret 2008 udkommer min tredje roman, Marcipansøstre.

Romanen er i direkte billeder et opgør med nypuritanismen og de svigt, som kan følge i dens kølvand.

Den udgives af forlaget Facet, der også udgav min forrige roman. Du kan læse, hvad jeg hidtil har skrevet om Marcipansøstre, her.

Her et kort glimt fra romanen. (Den 13-årige Eva er med sin veninde Caritas og hendes familie i teatret, og her møder de fire unge piger for første gang Flemming) :

Fra den aften husker jeg Dike og Arendse, som i pausen stod ved et af de store vinduer ud mod domkirkepladsen, og på trods af, at der var myldrende fuldt i teaterbaren, var der plads rundt om dem. Ingen kikkede på dem, som de stod der med armene om hinanden. De vendte front ud mod kirkepladsen, lidt senere stod de over for hinanden, pande mod pande, og snakkede og smilede, mens ingen kikkede, blot myldrede og snakkede og lo og lugtede af parfume og vin og sved.

Først da Caritasfar hilste på en ung lyshåret mand og fortalte, at der var hans yngste datter og hendes veninde, og derovre hans to ældste døtre, blev der kikket. Caritasmor og –far smilede over mod dem, og jeg kikkede – åbenlyst nu, ikke ud ad øjenkrogen som i hele pausen ellers. Og den unge mand kikkede. Mens han talte med de to voksne, kikkede han flere gange, venligt, som havde de sjippet i en forhave eller noget andet, som var naturligt og dog lidt sødt, fordi de var så store.

Han hed Flemming Andersen og var ung, nyuddannet læge, og Caritasfar kendte ham fra hospitalet.

”Jeg kan så godt lide lugten i et teater,” sagde han til Caritas og mig, og vi snusede ind og lo, han snusede og lo og bød os franske mandler. Caritasforældrene var kommet i samtale med en dame i lang rød kjole, de lagde hovederne på siden og lo, og hr. Andersen stod og lænede sig mod en vindueskarm og suttede mandler og så ud over vrimlen og også på Dike og Arendse, som lo, lydløst i larmen, men tydeligvis højt, og bagefter krammede hinanden og lo endnu mere. Lidt efter kom et ungt par hen til hr. Andersen og hilste og smilede og talte højt og ivrigt, og de trak af med ham, og han nikkede til os og gav os ikke posen med mandler.

Copyright
forlaget Facet og Ane-Marie Kjeldberg.

Uddrag af Marcipansøstre, roman af Ane-Marie Kjeldberg.
Romanen udkommer i 2008.

Se også:

Romanens bagsidetekst

Pressemeddelelse

Anmeldelser

Avisomtaler m.v.

Læservurderinger

Debatter – internt og eksternt

KØB bogen

Reklamer

20 kommentarer

  1. Ja, ja, ja – det er sådanne bittesmå ting, du gør, som gør forskellen: “og de trak af med ham, og han nikkede til os og gav os ikke posen med mandler.”

    Jeg glæder mig til at læse værket! 🙂

  2. Tak, kære TC. Du aner ikke, hvor meget det betyder for mig, at nogen ser de små ting – og fortæller mig det. (Jo, jeg tror, at du lige præcis aner det…)
    Især lige nu, hvor jeg er inde i en periode af stor skriveangst – rædsel for, at jeg slet ikke kan det, som jeg så gerne vil med min nye roman Iseskrog, dens sprog, dens udtryk. Har snart en række dage til rådighed blot til at skrive på den, og jeg er skrækslagen! (Men samtidig glæder jeg mig jo, ellers ville jeg dog også være et skarn 🙂 )

    Endnu en gang tusind tak for din observation, dine ord og din opbakning. Det er bedre end guld.

    Kærlig hilsen
    Ane-Marie

  3. Kære Ane-Marie. Jeg mener virkelig, at du har særlige evner, og at du derfor har al mulig chance for at blive en succes. Mine roser er andet og langt mere end blogvenskabelige rygklapperier.
    Det kan kun være et spørgsmål om, at du og dine værker bliver præssenteret på den rette måde. Kan du (og forlaget) få stablet en gennemslagskraftig reklamekampagne på benene, så burde den, som man siger, sidde lige i skabet. 🙂

  4. Tusind tak, kære TC.
    Jeg håber, at vi (forlaget og jeg) kan få råbt passende op. Heldigvis er min forlægger meget opmærksom på PR – og på at gå nye veje og lytte til forfatterens mere eller mindre skøre ideer :-). Men alting er selvfølgelig lige det nemmere, hvis man har Gyldendals stempel i nakken – og deres pengetank. Vi må se, hvad vi kan gøre. 🙂

  5. Dejligt! Glæder mig til at læse den.

  6. Tak skal du have! Håber, alt står godt til i din verden – også skrivemæssigt?

    Har lige fået det endelige omslag til Marcipansøstre – whauw!

  7. Hvor ser det spændende ud. Glæder mig.

  8. Du gør det så fanastisk fint. Elsker det tilsyneladende underspillede, der alligevel rummer så meget drama, at man sidder lidt uroligt. Og brænder efter at vide mere, høre mere, mærke mere. Læse mere.

    Det kan kun gå for langsomt med at få læst den i sin helhed. Jeg glæder mig!

  9. Knus og tanker herfra!

  10. Kære Charlotte – rigtig mange tak skal du have.

    Kære Silhuet – hyggeligt at se dig igen, og tusind tak for de smukke ord.

    Dejligt at nogen glæder sig til bogen, jeg er selv så forfærdelig spændt på, hvordan den vil blive modtaget. Også temmelig bange, må jeg indrømme…

    Kære Lonni – genknus og gentanker til dig 🙂

  11. […] knager i fugerne – jeg tror, jeg er ved at få vristet i det mindste et forsidebillede af Marcipansøstre fra ham, sammen med en tilladelse til ganske snart at offentliggøre denne lækre, afskyelige, […]

  12. […] Afsløring: Forsiden! Posted on 25 februar, 2008 af kjeldberg Yes! Jeg har endelig fået lov af min forlægger til at fremvise forsiden til min nye roman Marcipansøstre. […]

  13. Flot bog.Kan man nøjes med at købe forsiden?

    Held og lykke med det hele.

  14. Hej Patton – og velkommen her

    Du må nok spørge på forlaget, om du kan nøjes med en forside 🙂
    (Måske kunne forlaget udgive den som plakat? For hun har virkelig lavet noget flot, min illustrator.)

    Mange tak skal du have for de gode ønsker 🙂

  15. […] Kjeldbergs netop udkomne roman, “Marcipansøstre”. Læs mere om bogen her. Der er nøgne ungpige-bryster på forsiden — og pigen er virkelig en pige. Altså: Ikke […]

  16. Fik læst din bog i weekenden og må sige – der skal altså mere til at forarge mig 🙂 Jeg ser de unge pigers sexuelle lyster og nysgerrighed, som noget der er smukt. Der er sgu da ikke noget galt i det – og det er vel også det du vil sige K. Børns sexualitet er bare noget der helt naturligt ER der – der hvor det kan gå galt, er når de voksne blander sig det!

    Ud over det lagde jeg især mærke til forandringen i dit sprog (i forhold til i Fred og Ro). Det er virkelig flot og hver sætning virker meget gennemtænkt – og så er der væld af spændende, og ofte lange, metaforer. Det er sgu flot Kjeldberg! Deusden har du jo den der evne til at sætte dig fuldstændig ind i andre menneskers personligheder – det er virkelig en af dine forcer tror jeg 🙂

    Men hvordan skal jeg som mand håndtere, at de erotiske beskrivelser i din bog – også ganske naturligt vil jeg mene – vækker lyster i min krop, hvorefter jeg forsøger at slå mig selv over tankerne, fordi det MÅ de jo ikke? Har du tænkt over det?

  17. Blot lige kort – jeg skulle nemlig forestille at være på arbejde 🙂 – som skrevet til dig pr. mail er jeg særdeles glad for din smukke og ærlige kommentar. Jeg vender tilbage med mere uddybet svar lidt senere.

  18. Så lidt mere af et svar, BPØ:

    Tusind tak for din smukke vurdering af Marcipansøstre.
    Dine bemærkninger om mit sprog betyder meget for mig. Jeg håber sådan på, at der ses en ændring i sproget i forhold til Fred og Ro – jeg har i hvert fald en stadig knoklen i gang med at finslibe og begrænse, skabe en klarhed, også i rytmen.

    Også dine ord om psykologien er jeg meget glad for.

    Og stor tak for din ærlighed omkring dit “problem” mht. reaktion på teksten. (Jeg elsker formuleringen “slå mig selv over tankerne” 🙂 .) Jeg har hørt andres ord om min romans effekter, som præcist tilsvarer dine (ord fra både mænd og kvinder i øvrigt), og Senturas anmeldelse indeholder jo elementer af samme reaktioner.
    Jeg er meget glad for dine ord – stolt af dem:

    For det har netop været et ønske for mig at opnå en sådan dobbelteffekt – jeg har villet skrive til hele læseren, ikke kun den litteraturopfattende hjerne, jeg har villet ind, hvor læseren mærker, at verden – og bogens problematik – ikke er sort-hvid, men har mellemtoner, at vi selv som mennesker har.
    Vi må forholde os til, at mellemtonerne eksisterer i os og om os – og at vi ALLIGEVEL ikke har lov at agere på enhver tone i os. Ligesom vi må acceptere, at vi ikke kan fordømme en Evas følelser, oplevelser og ensomhed bort.

    Hvordan du skal håndtere lyst og slåen dig selv over tankerne? Som en oplevelse af menneskelivets kompleksitet, vil jeg mene. Som en erkendelse, en berigelse. Et skridt nærmere nirvana, hvis man er til den slags.

  19. Hm, jeg skulle gjerne oversette noe av deg til norsk. Jeg regner med at Marcipansøstre, og/eller de andre bøkene dine, finnes i biblioteket på Hald? Skal ta en titt når jeg skal dit i juni.

  20. Hej Tehme Melck og velkommen til

    Det lyder virkelig spændende.
    (Opdagede faktisk netop i dag til min store overraskelse, at Marcipansøstre også sælges i en norsk netboghandel.)

    Jo, Marcipansøstre og Fred og Ro findes i skabet med de Haldskrevne bøger i pejsestuen.
    Keramik findes desværre ingen steder, da den var en e-bog, og forlaget er lukket tilbage i 05.

    Hører vældig gerne mere om din oversættelsestanke.

    Og god tur til Hald.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: