SPARK I DIN FORFATTERRØV

19. september 2012 udkom min fjerde bog.

Denne gang er det en lille, kompakt fagbog, ”Spark i din forfatterrøv”.
Efter 10-12 år som forfatter, manuskriptrådgiver, redaktør og skrivelærer ved jeg, at at mange spirende (og mere erfarne også) forfattere til tider oplever et behov for hjælp, puf eller spark til at finde et eget sprog, egne emner og i det hele taget en vej fremad. Forlaget beskriver bogen således:

“15 effektive og anderledes øvelser, der varmer din forfatterhjerne op og får dig til at opbygge din personlige logbog, som viser veje ind til netop dine skrivemæssige forcer og særkender.

“Det handler om at få blækket til at flyde; om at aktivere de potentialer, du har; om at finde dine emner, det du ved noget om, det du brænder for, det der har brændt dig. Og det handler om at huske at lytte og se, virkelig lytte og se, også til og på gråtonerne. Fint sagt drejer det sig om at begynde at finde veje ind til en mulig forfatteridentitet.” Ane-Marie Kjeldberg

Øvelserne omfatter blandt andet:

  • Den intime mailstemme
  • Ord fra virkeligheden
  • Detaljer – herre eller tjener
  • Mit gode skrivemiljø

Som bonus får du en liste over Forfatterspirens 7 Dødssynder. (Brug den til at sikkerhedstjekke dit manuskript inden forlagsindsendelse.)”

Bogen har fået en særdeles smuk vurdering fra en meget erfaren forfatterkollegas side. Han (Hans Schmidt Petersen, som har haft stor succes med blandt andet en filosofisk roman og med sin Müller og Mathiesen-krimiserie) har blandt andet sagt:
“Bogen fortjener en bred læserkreds blandt dem, der gerne vil i gang med at skrive eller der er gået i stå.
Det er jeg meget glad for. Hele hans anmeldelse kan læses her.

Den erfarne forfatter Anika Eibe (med de læserelskede historiske romaner) har også anmeldt og siger blandt andet:
“En anden fremragende ting ved bogen er beskrivelsen af forfatterspirens syv dødssynder. Her er virkelig noget at komme efter, for hvem af os kan ikke nikke genkendende til enten en eller flere af dødssynderne. Synder som vi – uanset hvor mange år vi har skrevet – stadig kan komme til at begå.”
Se resten af anmeldelsen her.

Gitte Sander, Psykoterapeut MPF og forfatter til bogen Grib kærligheden:

“Dejlig bog fyldt med spændende skriveøvelser og reflektioner, hvis du trænger til at få sat skrivemotoren i omdrejninger med mere omtanke. Øvelserne er velvalgte og tonen er befriende let og motiverende. Vil højne bevidstheden hos alle, der gerne vil i gang med at skrive skønlitterært eller bare holder meget af at skrive. Det eneste jeg kunne ønske mig mere af, var muligheden for at printe bogen ud på papir.”

Marie, 25-årig stud. mag.:

“Inspirerende, klogt og godt skrevet – man føler sig i godt selskab med en behagelig forfatterstemme. Og bogen er præcis og kort, men kommer om ved ‘alle’ aspekter og kan bruges på mange måder. Den låser ikke brugeren fast til én vej, men åbner for muligheder, videregiver interessant viden og udpeger faldgruber.”

Skrivebloggeren Lene D. Møller:

“Det er en bog om det at skrive, som jeg varmt kan anbefale.”
“[Bogen] kan lære dig en hel del om, hvem du er som forfatter. Når du er færdig, har du en logbog, som du kan kigge tilbage i, læse igen og tilføje, efterhånden som du udvikler dig.”

Se hele anmeldelsen her.

Per Holbo, forfatter:

en god investering for dig, hvis du gerne vil træne dine evner for at skrive skønlitteratur”.
“Styrken ved bogen er da også netop enkelheden og den simple, men effektive tilgang til det at skrive.”
Læs hele anmeldelsen her.

“Spark i din forfatterrøv” kan – til særdeles overkommelig pris – købes hos blandt andre Gopubli.sh og en lang række andre net-boghandler.

Der kan man også læse en grundigere beskrivelse af bogen.

%d bloggers like this: