Vil du læse beologi?

Nej, jeg har ikke staveproblemer.

Jeg spø’r bare, om du vil læse Beologi.

Det er forfatteren Bent Otto Hansens tredje digtsamling, og den udkom i lørdags. Læs her hvordan.

Litteraturmagasinet Sentura har bragt en smagsprøve på digtene. Den tyder rigtig godt.

Det gør Bent Otto Hansens blog også (kik rundt via første link). Han kan noget med sproget og med de mentale ører og øjne – og med humorens chokoladestykker i livets ikke altid lige muntre muffin.

Kjeldberg anbefaler.

Reklamer

To digtermænd kommer ud

3d_book2.gif

Lige straks kommer to af mine litterære bekendte ud med en digtsamling. Hver sin og uafhængigt af hinanden.

De to har det til fælles, at de begge er gode til sproget og til at tænke en finurlig vej rundt – hver på sin vis.
En fin følsomhed for livet og dets tildragelser fornemmer jeg også, de deler.

Brian Ørnbøl (også kendt som Brian Storm) kommer først – nemlig allerede 14. april. Digtsamlingen hedder Barberbladshologrammer, og den udkommer på forlaget Darklights.

Bent Otto Hansen (måske mere kendt som Beologen) udkommer med digtsamlingen Beologi på 17. maj. Forlaget er Frother.

Stort tillykke til begge digtere. Jeg er helt sikker på, at de er værd at læse!