Fire måneders kø til Marcipan i Århus

Giv tid, giv tid…

Århus Kommunes biblioteker må man indstille sig på omkring fire måneders ventetid, hvis man vil låne min roman Marcipansøstre.

Århus-bibliotekerne har fire eksemplarer af bogen, men alligevel har der længe været lang kø.

Nåja, men man kan vente længe, hvis man venter på noget godt… 🙂

Marcipan kan lånes på 64 biblioteker – også på dit?

Marcipansøstre

Ane-Marie Kjeldbergs Marcipansøstre findes (nu knap tre måneder efter udgivelsen) på 64 65 66 68 hovedbiblioteker. Hertil kommer en række filialer.

Er den på dit bibliotek? – Tjek her.

(Vh / webmaster)

Marcipansøstre i læseklub?

En redaktør fra Litteratursiden.dk’s Læseklubber har vist interesse for eventuelt at have mig til at deltage i en net-læseklubs debat om Marcipansøstre.

Intet er afgjort, der skal afstemmes med de enkelte læseklubbers planer og ønsker, men jeg er vældig glad for interessen for min bog.
Og jeg vil rigtig gerne deltage i en sådan debat. Det er altid uhyre spændende og givende som forfatter at erfare læseres forskellige oplevelser, fokuseringer og vurderinger.

Marcipanpiger er hotte og ikke not – og netboghandlerne ved det!

Min flinke forlægger ringede lige og vi havde en rar snak. Ekstra rar blev den af, at han fortalte, at Marcipansøstre sælger rigtig godt. Jeg må ikke oplyse eksakte salgstal, men jeg er ret overvældet…

Det morsomme er, at stort set ingen af de fysiske boghandler ligger inde med bogen – men kunderne bestiller den hjem via nettet i en lind strøm. Hvor synd for bogladerne, at de går glip af handlen 😦

Bibliotekerne er også glade for bogen, anskaffer i store mængder – og flere steder er der allerede kø af reservationer.

Det er da skønt – især i betragtning af, at ingen af de traditionelle avis-litteraturredaktioner endnu har anmeldt bogen.
Nutidens læsere læser åbenbart de netbårne anmeldelser (Sentura o. lign.) og bruger dem til at tage bestik efter.
Herligt.

Bibliotek.dk som frontløber: Marcipan til låns

791803_books_1.jpg lmarcipans.jpg

Søreme så!
Bibliotek.dk er først med det nye: Bestil Marcipan til hjemlån. Du kan nok først få delikatessen i hus i løbet af det sene forår, men det er altså muligt at stille op i køen allerede. Meld dig flux – og før din nabo! Thi det forholder sig således:

Min roman Marcipansøstre kan nu bestilles på Bibliotek.dk, skønt den først udkommer 27. marts.

Fred og Ro dukkede så vidt huskes først op en tid efter udgivelsen.
Det går fremad :-).

Beskrivelsen er endnu kun på det basale plan (bl.a. mangler forfatternavnet). Men – der er Marcipan til låns.

Det kan man vel godt kalde fedt!

Århus-ventetiden på Fred og Ro nu 1 år og 2 mdr.

791803_books_1.jpg

Biblioteksventetiden i Århus for lånere af romanen Fred og Ro er nu nede på “kun” 1 år og 2 måneder. Århusbibliotekerne ejer, så vidt det kan aflæses, stadig kun ét eksemplar af min roman. Der har i måneder været op til 1½ års ventekø på bogen i Århus.

Men det lysner: Det ser ud til, at biblioteksafdelingen i Risskov har bestilt to ekstra eksemplarer af romanen!

Bonusinfo:
På fx Frederiksberg Bibliotek ejer man tilsyneladende fem eksemplarer af Fred og Ro.

Biblioteker gi’r mig en plads i solen!

fred_stor1.jpg

Nogle biblioteker har i øjeblikket en kampagne, “Læs en debutant”, hvor forskellige af 2007’s debutanter anbefales. Igen på flere lister går fx Kim Leine og Henriette E. Møller. På 4 biblioteker er disse imidlertid blevet set i selskab med – mig!
Jeg er benovet, beæret – og meget glad 🙂

Få syn for sagn. Ane-Marie Kjeldbergs Fred og Ro i godt selskab 🙂 :

Herning Bibliotekerne

Holstebro Bibliotek

Thisted Bibliotek

Lemvig Bibliotek