Kjeldberg har nomineret

blogpris120x120.pngSå fik jeg endelig gjort det. Nomineret til Årets Blog på Blogmagasinet.

Da jeg ikke kunne vælge, nominerede jeg fire styk. Kunne med lethed have foreslået fire mere. Jeg har en del favoritbloggere, opdager jeg. Men nu blev det ved fire. Man kan også udstille sit vægelsind for voldsomt 🙂 .
Alle fire var ovre i det litterære – livsnært litterære, hvis man kan kalde det sådan.

Gad vide, om én af dem bliver Årets Blog? Måske går “folkeopinionens” interesser i helt andre retninger?

Man kan nominere indtil 1/12. Herefter bliver der afstemning på Blogmagasinet. Til nu er der nomineret 54 forskellige blogs. Egentlig ret imponerende.

Der er præmier til både vinderen og andenpladsen.

Et fint og morsomt tiltag til at få os til at kigge ud over vores egne blogcirkler og opdage nyt.  Glæder mig til at se alle nomineringerne.

Advarsel: Undgå at blive årets blog

blogpris120x120.pngPå BlogMagasinet vil man kåre en årets blog. Alle kan være med til at nominere – indtil 1. dec. 07, hvorefter der vil blive foretaget en afstemning på BlogMagasinet.

Hvis din blog bliver udnævnt til Årets Blog, vil du modtage en række gaver fra sponsorer, herunder et eksemplar af min roman Fred og Ro.
Hvis du vil være sikker på at undgå denne bog, er det med at knokle for at gøre din blog så kedelig og umulig, at ingen vil hverken nominere den eller stemme på den :-). Læs mere om projekt Årets Blog her.

Blandt præmierne er dog også sager som en Moleskine notesbog og digtsamlingen Opløselige af Bent Otto Hansen.