Kirsten Nørgaards digte krakelerer – se da bare selv!

Min kære kollega Kirsten Nørgaard har igen fået udgivet en dejlig, krakelerende digtsamling. Det er på magasinet Ordstorm.dk – og download er gratis.

Vil du læse beologi?

Nej, jeg har ikke staveproblemer.

Jeg spø’r bare, om du vil læse Beologi.

Det er forfatteren Bent Otto Hansens tredje digtsamling, og den udkom i lørdags. Læs her hvordan.

Litteraturmagasinet Sentura har bragt en smagsprøve på digtene. Den tyder rigtig godt.

Det gør Bent Otto Hansens blog også (kik rundt via første link). Han kan noget med sproget og med de mentale ører og øjne – og med humorens chokoladestykker i livets ikke altid lige muntre muffin.

Kjeldberg anbefaler.

Hvedekornfed Kirsten!

Med stolthed kan jeg nu viderebringe, at min gode forfatterpenneveninde Kirsten Nørgaard er at læse i Hvedekorn 4/2007, som netop nu (noget forsinket) er i færd med at udkomme.

Tillykke! Og såre velfortjent er det!