Kirsten Nørgaards digte krakelerer – se da bare selv!

Min kære kollega Kirsten Nørgaard har igen fået udgivet en dejlig, krakelerende digtsamling. Det er på magasinet Ordstorm.dk – og download er gratis.

Reklamer

At vise sit forfatterfjæs på Facebook – uden at være for meget

Jeg har det problem med Facebook og lign (fx denne blog), at jeg egentlig ikke har lyst til sådan at vise mit ansigt. Faktisk er det mer end en ulyst, det er en manglende evne; og jeg går og småmisunder de forfatterkolleger, som kan kunsten at vise et litterært ansigt, som samtidig forekommer fortroligt privat – i en tiltalende blanding, som aldrig kammer over i utidig intimitet. Disse kolleger kan noget, som er en kunstart i sig selv.

En af dem, der virkelig mestrer kunsten elegant er lyrikeren Kirsten Nørgaard, som også findes på FB
samt på en dejlig blog herude i den åbne verden:
http://stensamler.blogspot.com/

Nørgaards blog og FB-profil anbefales – de er en nydelse at følge, og de er lærestykker i fornem formidling af et forfatteransigt.

Galileos finger: Skarpt iagttagende for de krævende

jorindel_noergaard_forsideBibliotekslektøren har udtalt sig om kollega Kirsten Nørgaards lille ny, Galileos Finger: “til læsere, der godt kan lide et anderledes, eksperimenterende tekstunivers”, hed det bl.a. Og endvidere: “Skarpt iagttagende samling haibun til krævende læsere, der ikke er bange for at prøve noget nyt”.

Jeg siger glad tillykke!

Hele udtalelsen kan man rekvirere ved at henvende sig til sit bibliotek.

Bogen kan hjembestilles til alle boghandler.

Digter Nørgaard har virkelig givet os fingeren

jorindel_noergaard_forsideDet fine gamle forlag Jorinde & Joringel udgav for nylig en ny serie af lyrikhefter. Et af dem er forfattet af Kirsten Nørgaard og har titlen Galileos Finger.

Og nej, jeg har ikke forstand på lyrik – men jeg kan lide dét, jeg læser i Nørgaards hefte.
Grundstammen i heftets tekster er en samling haibun, hvori vi følger et par på uanfægtet, kultiveret ferie, mens deres forhold – vistnok – smuldrer for dem. Siden følger supplerende tekster, som synes at belyse krisen fra senere vinkler, (måske) fra tiden hvor der dannes ar, som måske kradses op en gang eller to, indtil man lærer at leve med det.

Teksterne er præcise, knappe, perfekte og velafstemte som sushi. Ikke et ord ligger forkert – og heller ikke den skrappe wasabi mangler, men fint doseret i soja, ikke plasket på som tyk brun sovs over flæskesteg og kartofler.

Galileos Finger er mættet med sansninger, og i deres sammensætninger opstår de spændingsfelter, som fortæller store historier. Fortællingen er diskret, knap og anelsesfuld – den ses, som Syvstjernen, bedst, når man ikke stirrer direkte på den – så jeg mindes om japanske forfattere som Oe eller Murakami eller om vores næsten egen islandske Sjón.

Den eneste indvending, jeg har, er, at jeg så gerne vil have mere fra Kirsten Nørgaards univers. Jeg vil vide, hvad der mere sker, når det filtreres gennem Nørgaards pen! – og gerne i den fortællende og dog stramme haibunform.

Værket kan bestilles hjem til alle boghandler, men kan også købes direkte hos forlaget.

Digter Nørgaard giver os fingeren – Galileos fuckfinger!

Kære forlæggere

Hvedekorn(m.m.m.)-digteren Kirsten Nørgaard har udgivet haibunsuiten Galileos Finger til fri download fra sin blog. Gør jer selv den tjeneste at se på den.

En fornem skildring af et parforhold på rejse – i mere end én forstand. Underspillet og ildevarslende, så man ønsker, at der var meget mere.
Sprog og stil er tiptop, virkemidlerne subtile, så det svier.

En suite af små prosastykker afrundet med hver et haiku. Elegant – og absolut læsbart også for mest prosamindede. Så hvis forlæggerne ikke vil kigge med, så opfordres læserne hermed kraftigt!

Hvedekornfed Kirsten!

Med stolthed kan jeg nu viderebringe, at min gode forfatterpenneveninde Kirsten Nørgaard er at læse i Hvedekorn 4/2007, som netop nu (noget forsinket) er i færd med at udkomme.

Tillykke! Og såre velfortjent er det!