Link-love, genreflirt, partner og solskinsbud

Jeg arbejder for tiden på at skrive en lille forlagsbestilt håndbog, som blandt andet omhandler det, man kunne kalde businessrelateret netadfærd.

I denne uge fik jeg ganske uventet en markant bekræftelse på, at selv i kredse, hvis arbejdsmæssige virke hovedsagelig er på net og blogs, kan der være en forbavsende mangel på fortrolighed med den praktiske anvendelse, anvendelighed og håndtering af fænomener som link-love, som det så smukt kaldes – samt et begrænset indblik i, hvordan google fungerer og anvendes af den, som vil eksponeres.

Og dermed et ekstra skvæt erkendelse af, at håndbøger om netadfærd – også for “professionelle” – stadig har deres berettigelse.
Og: det er jo godt nok at kunne føle, at man arbejder med noget, der er brug for…

Dette var også ugen, hvor jeg for alvor opdagede, at en ny genre, som jeg for tiden flirter med udi det skønlitterære, er pokkers svær og kræver endog meget omhyggeligt håndværk.

Det var også den uge, hvor jeg fik et grundigt indblik i en sparringspartners nuværende arbejde – og blev uhyre meget spændt, af flere årsager, som jeg dog ikke her og nu kan løfte slørene for.

Og det var ugen, hvor en meget uventet – og smuk – buket indløb og spredte solskin på en besværlig dag. Buketten syntes ekstra solksinsgul, fordi den relaterede til mine professionelle kompetencer…
(Så er man vist gammel – eller bare dødeligt skrive-hooked – når man hellere vil prises for kompetencer end for kvindelig ynde og charme…)

Nå, nu må jeg tilbage til flirten, den med genren altså 🙂

Reklamer