Læs Oestrogen-interviewet om Spark i din Forfatterrøv

Allermagasinet Oestrogen.dk bringer i dag under overskriften Har du en forfatter i maven? interview med mig om min nye skrivebog “Spark i din forfatterrøv”.

Uddrag af artiklen:
”Forfatterspirers største problem er som oftest, at de ikke tror, de selv er gode nok. At den historie, de egentlig gerne vil fortælle, ikke har stor nok værdi. Så de bruger en enorm energi på at gøre sig selv ”litterære”. De forkaster deres eget sprog – påtager sig måske et lidt gammeldags eller højtideligt sprog eller forsøger krampagtigt at efterligne en bestemt forfatter”, fortæller Ane-Marie Kjeldberg til Oestrogen.dk om de problemer, hun oftest støder på i sit arbejde med kommende forfattere.

Læs hele artiklen her.

Reklamer

Oestrogen.dk interviewer mig om Spark i din Forfatterrøv

Kvindemagasinet Oestrogen.dk har netop interviewet mig om min nye bog “Spark i din forfatterrøv”. Artikel kommer snarligt.

Bogen kan købes her – og på de fleste andre netboghandler.

Presse: Magasinet Oestrogen har grundig artikel om Marcipansøstre

“[…]romanens beskrivelser af purunge pigers seksuelle fantasier og oplevelser har affødt en hob af heftige net-diskussioner og løftede pegefingre.”
Copyright Ane Havgaard Laursen og Oestrogen

Magasinet Oestrogen har en flot artikel om min Marcipansøstre. Man har interviewet mig om mine holdninger til forargelsen omkring romanen, om min baggrund for at skrive bogen, og man redegør for de diskussioner, romanen har affødt.

Bogens handling behandles også fyldigt og med forståelse for romanens intentioner vedrørende “rum” omkring unges seksualitet.

Og så er jeg ganske betaget af artiklens afslutning:

Marcipansøstre er også en intim beretning om at være ung i 1970’erne – med tidens brune tekrus, nøgengymnastik og brændende bh’er. Og så er den en tidløs og genkendelig fortælling om venindeskaber, teenage-kvababbelser og kærlighedsambitioner.”
Copyright Ane Havgaard Laursen og Oestrogen

At 70’er-temaet noteres glæder mig, – at venindeskabstemaet også gør, glæder mig næsten endnu mere.

Læs endelig den fine artikel, “Sex, frygt og brune tekrus”, i sin helhed på Oestrogen.dk

En eftermiddag inkl. interview med oestrogen.dk

Meget skal have opmærksomhed i hurtige skift for tiden.

Arbejdet.
Et sårbart punkt et sted i min private litterære verden gør mig stadig øm om hjertet – i begge betydninger.
En hoste-hoste-syg datter alene ude i den store verden skal have omsorgsfulde opringninger og opfølgning.
PR-spræl – herunder kom lige et interview med Oestrogen.dk i eftermiddagens løb.

Magasinet vil gerne bringe en kort omtale af min Marcipansøstre.
Journalisten var blevet fanget af en særlig sammenstilling af to tekstuddrag, som hun havde fået tilsendt. Det bliver spændende at se vinklingen på sagen.
Virkelig skønt, at der er så megen opmærksomhed på romanen og dens problematik.

Skrivningen på den nye roman ligger på køl igen i dag. Sådan må det bare være. Kommer tid, kommer skrivning. (Jeg glæder mig…) (= længes…)