At kunne skrive som Henning Jensen spiller

Jeg har altid elsket skuespilleren Henning Jensens kompromisløst sjælsspejlende spil.

Politiken har i dag et fornemt interview med den store skuespiller, et interview, som fortæller mig en eller anden historie om, hvorfor jeg går der og bærer på et intenst ønske om at kunne skrive, som han spiller.

Læs det, interviewet.

Reklamer

Politiken om Marcipansøstre: “Stille social gyser mellem lårene på unge piger”

Marcipansøstre

Så kom den, Politikens anmeldelse af min Marcipansøstre.

Marie Tetzlaff finder de “hyppige beskrivelser af diverse former for både skamfuld og skamløs masturbation og pirring” “på grænsen til det vulgære”, og mener, at de “minder om pornobladene i periferien af [hendes] barndom”.

Til gengæld finder hun, at “Eva vakler troværdigt og medrivende mellem to verdener”, og at den sidste tredjedel af romanen “løfter sig og bliver en stille, social gyser – selv om en stor del af den foregår mellem lårene på unge piger og et par uforsigtige mænd.”

Og hun mener, at romanen måske er selvbiografisk.
Det er den nu ikke.
Men jeg tager det glad som en anerkendelse af dens overbevisende effekt.

Dejlig anmeldelse – også i den kritiske del.

Læs hele anmeldelsen her.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske vil anmelde Marcipansøstre

Marcipansøstre

Det er vist Politikens skyld:

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har henvendt sig til forlaget. Man vil gerne have et frieksemplar af Marcipansøstre for at anmelde bogen i foreningens elektroniske månedsblad.

Politikens anmelder skrev nemlig om Marcipansøstre, at en latent, men “af forfatteren udpenslet”, lesbisk forelskelse løber gennem min roman.

Det er faktisk lidt sjovt. Eva er for mig klart forelsket i Caritas og hendes søstre. Men på platonisk vis.
Desuden er hun seksuelt nysgerrig over for sit eget køn – men sådan som vi alle kan være det, især som purunge.
Jeg har ikke i min egen anskuelse koblet det sammen til en lesbisk forelskelse.
Spændende, dette med læsernes færdigdigtning af værket.

Og interessant, hvad Landsforeningen vil mene om sagen.

Politiken om Marcipansøstre: Saftige piger i Silkeborg

marcipann.jpg

I Politikens bogtillæg er min roman Marcipansøstre i dag anmeldt på en måde, som jeg er vældig tilfreds med.

Detailler senere.

Politiken undervejs med anmeldelse af Marcipansøstre

Så har jeg fået besked fra Politikens Litteraturredaktion om, at der kommer “en lille anmeldelse” af min Marcipansøstre.

Tidspunktet er dog endnu uvist.

Min kronik i Politiken i dag: Børn i kyskhedsbælte

pege.jpg

»Mor, hvorfor har den dame en tissemand i munden?«.

Sådan indledes min kronik i Politiken i dag.

Kronikken har fået denne teaser:

“Barndommen bliver seksualiseret sønder og sammen. Vi er hastigt på vej derhen, hvor børn må tro, at deres egen krop er farlig og forbudt.”

Artiklen er – i hvert fald i netversionen – blevet forsynet med en herligt frygtelig illustration.

Kronikken relaterer til min netop udkomne roman Marcipansøstre, som har vakt megen debat (og modstand) allerede – blandt andet på sexolog Joan Ørtings debatsite.
Genkendelse har romanen også vakt – og den er til min glæde blevet anmeldt særdeles vel i litteraturmagasinet Sentura.

Min kronik i Politiken – om ensomme børn i kyskhedsbælte

18608_reading.jpg

Kronik i Politiken fra min hånd i næste uge.

Emne: Paradoksal seksualisering af barndommen ved hjælp af sorte bjælker og fotoforbud etc. – og effekten på vores børn, herunder ensomheden for børn / unge, der har været udsat for seksuelle grænseoverskridelser og ikke får rum til at føle efter egne behov, kun efter angste voksnes.

marcipann.jpg
Temaet berører min roman Marcipansøstres emnekreds.

Kronikken bringes formentlig midt i næste uge.