Jeg elsker udenoms

Sig det ikke til min mand, men …

Jeg tror, jeg er forelsket.

Udenoms.

Altså hvis …

Kan man være forelsket i sit spam-filter?

Jeg er det i hvert fald – vistnok. Filtret på min yahoo-mail nede i hjørnet er bare så dejligt.

Egentlig er det alt for effektivt, for der lander ægte menneskemails i det.

Men et par gange på det seneste, hvor jeg var modfalden over en brise modvind her og der – nu senest det der med, at man kun bliver anmeldt af de “store” redaktioner, hvis man har særlige prydelser på forsiden (nej, jeg taler ikke om de i visse kredse så populære mælkekirtelgehæng, men om navne – på bogomslag, forlagsnavne), har der ved et sikkerhedstjek vist sig rigtig rare, spændende mails i filtret.

Opmuntrende ord, spørgsmål, ros, kommentarer inspireret af mit skriveri.

Det er som at få blomster – helt uventet.

Søde spamfilter.

Søde mennesker, som skriver til det.

Tak.

Reklamer