Jeg er med i “UDSØGT – danske erotiske historier”

udsøgt arnold beskåret udsøgt flap
I foråret blev jeg opfordret til at bidrage til antologien “UDSØGT – danske erotiske historier“. I dag udgives den af Byens Forlag og Metropolitan Art – inkl. min fortælling Den næste Sætning. Her et lidet udsnit af mit bidrag:

“Hun havde denne trang til at torpedere ham, løbe sin krop ind i hans, eller hamre sin pandebrask mod hans mave, når han ikke forstod, når han forstod, trangen til at få ordene på plads, helt på plads, helt i hak, og det kriblede i hende, og hun så han s fjerne blik, når han talte, og mærkede hans blik på sig, når han lyttede, og hun kunne ikke se hans krop for sig, kun hans tilbagelænethed og hans størrelse, når han gik gennem en gade og folk veg lidt, fordi han var sådan i tweed og hår og bredde og højde og lange skridt og kroppen lidt tilbage.
Så slap han hende, fingerhuden havde ikke mere kontakt med overlæben, hans arm bøjedes, øjeblikket var passeret, døren ikke åbnet, og det var bedst sådan, for bag døren lå skrig og imploderende sole og verdeners sammenbrud.
Alligevel løftede hun hånden og standsede hans arms bevægelse, holdt fast, og der hang sætningen i luften, endnu usagt, og hans hånd var varm, og den var Christians, og hendes var blød og tør og Rikkes.”

Mere om bogen her.