Læservurderinger

Læservurderinger af romanen Marcipansøstre, Ane-Marie Kjeldberg, Facet, 2008:

• Grænseoverskridende og realistisk: “For mig var det grænseoverskridende læsning, det er ikke tit at børns seksualitet bliver beskrevet så detaljeret. Men det gjorde det samtidig også realistisk og derfor endnu mere skræmmende når Flemming var blandet ind i det.”

• Stærke sager, oplæg til refleksion: “Jeg syntes jeg havde en fin læseoplevelse da jeg læste bogen , men jeg måtte flere gange lige lægge bogen lidt fra mig, da dine beskrivelser om gruppepres og andet af det der foregår var stærke sager – det er en bog der er til at blive klog på , hvis man som læser gider gøre sig nogle refleksioner, men det er da rigtigt set af anmelderen at forfatterens loyalitet er skjult, måske fordi en sag altid tager sig bedst ud fra alles synsvinkler?”

• Flot, skræmmende, ansporer til ansvar: “Forfatteren beskriver særdeles flot pubertetens spirende ideer om kærlighed og/kontra sexualitet.
  Det er skræmmende som mor til en 13-årig at erkende dennes spirende lystfølelser/behov (det er da alt for tidligt – ikke?) – men samtidig ubeskrivelig dejligt at huske på, at man selv bare gerne ville læse i “Min Hest”, og drømme om at den flotte ridelærer ville gi en et uskyldigt kys – som vores hovedperson.
  En god bog, som ansporer os voksne til at forstå og tage ansvar i forhold til børn, der har svært ved at finde og sætte egne grænser.”

• Indlevelse – næsten ikke til at holde ud: “Jeg synes romanens indlevelse i Evas sind er meget medrivende, man føler sig lige så forvirret og alene som hende. Det var næsten ikke til at holde ud at læse….”

• Sobert, barsk, ikke porno: “Du skriver virkelig godt, og jeg synes at du beskriver det seksuelle sobert. Det er barskt at læse de afsnit hvor Flemming er med, men det ligger i selve bevidstheden om, at sådan noget sker. Du beskriver det ikke med pornoagtige ord eller holdninger. Det er meget objektivt og samtidig får du hele tiden også Evas væmmelse med. Flere gange vil hun bare hjem.
  Masturbations-afsnittene, hvor Eva er alene – jamen jeg synes de er smukt skrevet. Man skal lige vænne sig til, at det bliver beskrevet, men så gør du det også meget sobert og ægte. Igen ikke pornoagtigt, men sådan som ihvertfald jeg godt kan huske det var, da man var helt ung.”

• Ofre – frustreret og pint: “… at Eva og Flemming er ofre. Det er noget af det, som har frustreret og pint mig mest – og givet anledning til den store indlevelse og bearbejdning af bogen.”

• Sympatisk krænker, magtkamp og kvaler: “Jeg kan godt lide Flemming…
  – og derfor kan jeg levende sætte mig ind i Evas kvaler. Han bliver fristet ud over alle grænser, og fanget i et spil – en magtkamp søstrene imellem.
  Ingen tvivl om at han burde sige fra og tage en alvorlig snak med pigerne. Men i det øjeblik han overskrider grænsen, sidder han i saksen, og uanset hvordan han agerer vil det få konsekvenser – og han lukker øjnene og fortsætter.”
• Ambivalens: “… en bog som vækker dobbelte følelser, og det i sig selv er en kunst.”

• De første seksuelle erfaringer. Dragende og skræmmende: “Det er da det….
  (Tiøren faldt)
• – at netop nogle følelser vi oplevede ved de første seksuelle erfaringer, hvor grænser gennembrydes/overskrides, blusser op når vi læser marcipansøstrene, som gør at bogen både virker dragende og skræmmende.”

Fra Litteratursidens debat af Marcipansøstre

*

“Netop én af de bøger man godt ville have haft i dansk i gymnasiet, så man kunne kaste sig frådende ud i en kæmpe klassediskussion. Et godt alternativ til Panduros lidt for brugte De Uanstændige.”

Peter Henrichsen på Bogguide.dk

*

En utrolig letlæst, spændende og udfordrende bog. Een af de bøger du aldrig glemmer, men i perioder vil vende tilbage til i korte glimt. Netop fordi den rusker op i vores egen personlige holdning til seksualiteten, en holdning som vi alt for sjældent udfordrer os selv på.

TEENAGERES SEKSUALITET ER STADIG ET TABU
Bogen har i flere debatfora allerede vist sig at være kontroversiel. Det er pudsigt at så snart en modig forfatter bevæger sig ud i svære emner som teenageres seksuelle eksperimentering, og måske også beskriver en onaniscene eller et samleje, ja så er der læsere der ser djævlen stå i døren med sin trefork. Enkelte personer har simpelthen udtalt at de ville gøre deres bedste for at bogen aldrig skulle ende på bibliotekerne. Og se alene af den grund, får man jo lyst til at læse den. Man skulle ellers tro, at medierne efterhånden havde befriet de fleste emner for tabu her i 2008.

DET SOM VI ALLE TÆNKER MEN INGEN TØR SIGE HØJT
Når man hører om disse skarpe modreaktioner til “Marcipansøstre”, tænker man at det er en vammel og grim pædofilihistorie, som dem TV-Avisen fortæller fra det virkelige liv. Men Ane-Marie Kjeldberg er alt for klog til at stille verden og seksualiteten så sort hvidt op. Historien er ingenlunde vammel. Til gengæld fører hun sine læsere ind i et univers sidst i 70’erne, med hovedpersoner som de fleste af os kan identificere sig med. Mange af de spæde seksuelle tanker kan man uden tvivl, og uanset om man er mand eller kvinde, helt sikkert også genkende fra sine egne tidlige teenageår. Ane-Marie Kjeldberg har modet til at beskrive dem, og som læser kan man på det punkt helt lettet over at vi alle har været det samme igennem.

EN GRÅZONE VI ALLE KAN BLIVE LEDT IND I
Selve historien om pigernes forhold til den 26-årige Flemming, vil det selvfølgelig være individuelt hvor meget man kan identificere sig med. Men som læsere bliver vi i hvert tilfælde ledt lige så stille ind i labyrinten, mens der sidder en engel på ens ene skulder og siger “Ok” til hver handling der foretages af hovedpersonen Eva, men samtidig en djævel på den modsatte skulder, der visker bagklogskab ind i øret: “Ah, det skulle hun nok ikke have gjort”.

FORBERED DIG PÅ AT DU VIL DISKUTERE
Netop fordi man befinder sig i denne gråzone, bliver man ført med ind i dansen, der selvfølgelig bliver vildere og vildere. Det ville være synd at afsløre mere, men det er realistisk og gribende, og man kan godt forberede sig på at udsætte al opvask og støvsugning ind til sidste side i “Marcipansøstre” er nået. Man kan også forberede sig på, at man efterfølgende utrolig gerne vil diskutere bogen med andre. Ting man gerne vil have sat på plads.

EN VOKSENBOG
Bogens hovedpersoner er i alderen 12-16 år, men det er ikke en ungdomsbog af den grund. Det er en bog for voksne, men det står også klart på forsiden at den er uegnet til børn og unge mellem 0 – 15 år. “

Peter38 på Saxo.com

*

“Du er lidt af en provokatør”. “Det er en dejlig bog”.

Ole Petersen, forfatter

*

“Kjeldberg formår at beskrive de små ting, så man *føler*. Man mærker børnenes “betagelse” af det forbudte. Eller det er vel nærmest betagelse og afsky på samme tid. Og man undgår ikke, hvis man ellers er lavet af almindelig kød og blod, selv at føle en vis opstemthed og afsky på samme tid. Det i sig selv er faktisk ret grænseoverskridende.”

“Jeg tror mange voksne har glemt, hvilke tanker de selv gjorde sig om seksualitet, da de var børn. Den nysgerrighed som alle børn har, når de når en vis alder. […]
Bogen fik i hvert fald mig til at huske.”

“En meget læseværdig bog.”

Rating: [4 ud af 5 stjerner!]

Eva Søndergaard på williamdam.dk

*

“Den gør ondt. Og den tør. Læs den. Andet er der ikke at sige.

Og skam over den der kan læse den uden at forstå. Og uden at knibe en tåre.

Læs den for helvede.

Blev der sagt.

Nu.”

Kvindelig læser

*

“I starten irriterede det mig, at overgangen mellem den voksne Eva og teenager-Eva var så svær at styre. Så fandt jeg ud af, at netop denne skriveteknik er et perfekt spejl af Eva’s forvirrede situation.”

Kirsten Nørgaard, forfatter

*

“Jeg synes, det er en bog om teenagepiger, og at alle deres modstridende oplevelser og følelser er meget indfølende skildret. Der er nogle gode kontraster.

Og det er en bog, som vækker en masse minder hos os af samme generation. Du har bl.a. sammen med Naja Marie Aidt (”Poesibog”) slået lige ned i vores teenageår.”

Kirsten Nørgaard, forfatter

*

[…] der skal altså mere til at forarge mig. Jeg ser de unge pigers sexuelle lyster og nysgerrighed, som noget der er smukt. Der er sgu da ikke noget galt i det – og det er vel også det du vil sige K. Børns sexualitet er bare noget der helt naturligt ER der – der hvor det kan gå galt, er når de voksne blander sig det!

Ud over det lagde jeg især mærke til forandringen i dit sprog (i forhold til i Fred og Ro). Det er virkelig flot og hver sætning virker meget gennemtænkt – og så er der væld af spændende, og ofte lange, metaforer. Det er sgu flot Kjeldberg!

Desuden har du jo den der evne til at sætte dig fuldstændig ind i andre menneskers personligheder – det er virkelig en af dine forcer tror jeg

Brian P. Ørnbøl, forfatter

*

[…] tak fordi du skrev bogen så smukt og med så stor ømhed og forståelse.

Kvindelig læser

*

“[…] spring i bevidsthed fra den voksne fortællers overblik og refleksioner til den 12-13-årige fortællers umiddelbare reaktioner, tanker, følelser, sansninger og illusioner river læseren med, så man både væmmes og frydes. Man husker den tidlige pubertets seksuelle opvågnen og føler rædslen ved, at den voksne udnytter den. Samtidig ser man den voksne med den unge fortællers øjne, ser ham som sød, begavet og venlig.”

“Det ulige venindeforhold og 70’er-stemningen er i øvrigt også velskildret.
En nuanceret, usædvanlig og på sin vis dybt provokerende roman, som må kunne vække debat.”

Henriette på Litteratursiden.dk’s Læseklub-debat

*

“Den er usædvanlig ærlig i sin fremstilling af teenagepigers seksualitet. Fuld af ambivalens, sarthed og næsten brutal nysgerrighed.
Og der er de voksnes rolle: Hvem handler mest forkert: De bange forældre, de frisindede forældre eller forføreren? Og er han forfører, eller bliver han forført?”

Karen på Litteratursiden.dk’s Læseklub-debat

*

“Den er så god. Du hæver dig sådan op over dit emne, og du anskuer det fra en vinkel, som man ellers aldrig ser. Den bog må virkelig kunne vække debat.”

Kvindelig læser

*

“Glæde over smukt sprog og fængslende fortælleteknik. De sexprægede skildringer er ikke noget for mig.”

Mandlig læser, 88 år

*

“En meget udmærket bog”.

Susanne Jespersen, forlægger, Darklights

*

“Jeg synes den er velskrevet og spændende, og meget provokerende sine steder (men altså på den gode “aha, jeg bliver lidt udfordret på mine fordomme af at læse den”-måde, ikke på “nu går jeg også ud og misbruger nogle børn”-måden). Og lokalkoloritten kan jeg selvfølgelig lide.”

Kvindelig undervejslæser

*

[…] Nu har jeg laest en roman om det. Den hedder Marcipansoestre. Det er min historie. (Altsaa ikke i virkeligheden, det foeles bare saadan.) Der er sikkert ikke ret mange der har proevet det, som jeg har. Men hvis du har saa skal du laese den bog.
Jeg graed. Var saa lettet.

Kvindelig læser på sexolog Joan Ørtings debatsite