Kommentarfri zone?

Hvorfor kan man ikke kommentere på din blog (og din Facebook)? er jeg blevet spurgt af venligt interesserede læsere.

Jeg har valgt (for tiden) at bruge bloggen som hjemmeside og envejs-forfatterdagbog – og Facebook hovedsagelig som portal for denne dagbog – fordi jeg ikke vil være bekendt at modtage kommentarer i en tid, hvor jeg selv får orienteret mig meget lidt på andres blogs eller FB-profiler OG følgelig får kommenteret uhyre lidt samt i øvrigt ved, at jeg selv ville være langsom og ukoncentreret mht at besvare kommentarer.

Så her på bloggen/FB er “kommentarfri zone”, simpelthen fordi jeg er meget lidt til stede i de sociale netmedier for øjeblikket.

På Twitter måsludrer jeg i øvrigt nu og da lidt – i det omfang jeg observerer relevante tweets. (Jeg synes vældig godt om Twitters form – det uforpligtende og korte, som opfordrer til småsnak, strøtanker, indfald, glimtvise fascinationer.)

Derudover kan jeg selvfølgelig som altid kontaktes pr. mail eller Facebookbesked.

For tiden lukket for kommentarer

Da min koncentration i øjeblikket ikke er på nettet, er bloggen for tiden lukket for kommentarer.

AMK

Marcipan tiltrækker

Og i går havde min blog sin mest velbesøgte dag nogensinde.

Marcipan er godt for mange ting.

Metamorfose

Så er min blog ved at være igennem sin omlægning til lidt mere hjemmeside end blog.

Der mangler et par detailler her på siden op til Marcipansøstres udgivelse, men jeg kan vist godt være bekendt at lukke dørene op igen, mens jeg småpiller med det sidste. Jeg vover forsøget.

Jeg hedder Ane-Marie og jeg er en luset blogger

Nogle stykker har på det sidste bemærket, at jeg er en meget distræt blogger. Enkelte er desværre blevet kede af det og har frygtet, at jeg i særlig grad gik og undveg lige dem.

Jeg har nok ikke i tilstrækkelig grad fået gjort opmærksom på – sådan “officielt” – at jeg har måttet beskære min blogaktivitet kraftigt.

Min roman Fred og Ro har mødt mange positive reaktioner; men den har også medført negative hændelser. Nogle af dem har været sobert negative, om jeg så må sige: Helt almindelige kritiske kommentarer eller anmeldelser. Andet har været mere destruktivt, og noget af det har ikke været synligt her på bloggen eller for offentligheden i øvrigt. Det var forventeligt, at nogle ville reagere voldsomt på min roman, da den påpeger problemer, som visse helst ser ligge godt gemt under tykke gulvtæpper. Men nogle af reaktionerne var uventet heftige, og det har alt i alt slidt meget på mig.

Ydermere har jeg i den private sfære siden foråret været tynget af en meget nærtståendes svære sygdom.

Disse to forhold har gjort mine bloggekræfter små, og en del deadline-tunge arbejdsopgaver har ikke gjort kræfterne større, og jeg har måttet indskrænke mig til at køre min blog som en slags hjemmeside med logbogsfunktion vedrørende skriveriet og mine udgivelser.
Jeg har bestræbt mig på at besvare kommentarer (som jeg er meget glad for at få), men har måttet opgive at læse vedholdende med på andres blogs og kommentere med “anstændig” frekvens.
Dette har jeg ikke fået annonceret tydeligt nok, er jeg bange for.

Min blogs fremtid er stadig under overvejelse. Måske må den overgå til noget meget mere gammeldags “hjemmesidet”. Jeg ved det ikke.
Foreløbig kører den lidt endnu som en luset blog med en ubehøvlet træt “envejs”-blogger bag rattet.
Så må vi se…

Hvad er meningen?

Jeg har erfaret, at jeg har nogle lidt mere “blog-fremmede” læsere nu og da – og velkommen til dem! – samt at disse læsere er noget i tvivl om, hvad meningen med min blog er – og om, hvordan man i det hele taget bruger en blog.

Hermed et par ord om det:

Formål:
Jeg kører denne forfatterblog som en slags dagbog over, hvad der sker i mit forfatterværksted.
Hensigten er, at mine skønlitterære læsere og andre interesserede kan kigge ind og følge lidt med i mine arbejdsprocesser og mine tanker omkring mit skriveri og aktiviteterne i forbindelse med udgivelse af mine bøger. Samtidig giver en sådan åben-værksteds-funktion naturligvis også en eller anden lille ekstra opmærksomhed på mine romaner – og eftersom bøger i dag ikke sælger sig selv (og slet ikke når man kommer på et mindre forlag og har et mindre kendt navn) så er den effekt naturligvis ikke at kimse ad.

Ydermere giver de åbne værkstedsdøre mig en virkelig dejlig mulighed for kommunikation omkring mit skriveri, – jeg får reaktioner og kommentarer, som jeg ellers kun ville opleve meget sjældent. Det er inspirerende, spændende og tit støttende på en helt unik måde. Forfattererhvervet kan jo ellers ofte være ganske ensomt.

Funktion:
Rent praktisk er bloggen som sagt en form for dagbog, og nye indlæg tilføjes øverst på den.
Ude til højre er der henvisninger til nogle mere generelle “sider” på bloggen – her kan man læse fx udklip af anmeldelser eller en kort biografi af mig.

Alle kan kommentere på bloggen. Neden for hvert indlæg på bloggen er et kommentarfelt, hvori man kan skrive sine eventuelle kommentarer, som vil blive synlige for alle læsere af bloggen.
Vil man henvende sig til mig, uden at andre kan læse med, kan man evt. bruge den mailadresse, som er angivet ude i højre spalte.