KERAMIK

294-1-big.jpg

Ane-Marie Kjeldbergs roman Keramik blev antaget og udgivet som e-bog af eForlaget 2004, ISBN: 87-91446-05-8.
Et år senere lukkede forlaget, og bogen kan ikke længere købes.

Anmelderklip:

Anmelderen Pernille Elsborg skrev:

En dejlig varm roman der skildrer et par svære år i Hannahs liv, hvor hun – udover at skulle komme sig over moderens død – skal forholde sig til sin nye bror og til sig selv som person. Broderen er ikke just imødekommende men de finder dog en fælles interesse i produktion af keramik, og langsomt vokser følelserne frem. Da Hannah flytter på kollegie begynder hendes rejse ud i kærlighedens og seksualitetens verden og der forekommer mange små morsomme og gribende episoder. Bogen er kun udgivet som e-bog hvilket jeg synes er lidt trist da al læsning for mig helst skal foregå horisontalt, det trækker derfor ned i bedømmelsen. […]
4 bogorme ud af 6. For et godt indblik ind i en svær periode af en ung dansk piges liv.
Se hele anmeldelsen på bookworm.dk

Anmelderen Kåemer Asmussen skrev:

“Skal jeg karakterisere denne bog med ét ord vil jeg sige: ægte. Man kommer så tæt ind på disse mennesker, så jeg synes man både kan mærke og lugte dem, og jeg har ind imellem tænkt: “Dette er slet ikke nogen roman, det er personlige erindringer.” Det ved jeg ikke noget om, men hvis det er, er de i hvert fald fortalt med en romans intensitet.”
Se hele anmeldelsen på Fyldepennen.dk

Forfatteren Poul Høllund skrev:

“Keramik slår mig som en modig bog. Den anslår et roligt, overvejende tempo i en tid hvor det hurtige og sensationelle er i høj kurs. Hovedpersonens tanker og udvikling er beskrevet med omhu for detaljen og tilgodeser læserens behov for at komme ind i hovedpersonens tanker og udviklingsbaggrund. I den forbindelse kommer jeg til at tænke på Jane Austens roman Emma. Også Hannahs modning løber fra virkelighedsfjerne forestillinger om verden og andre mennesker frem mod større og større evne til at skelne mellem virkelighed og fantasi. […]Netop gennem den hudløse blotlæggelse af Hannahs svagheder bliver vi overlistet af forfatterens fortælleteknik, så vi gradvis applauderer selv de svageste tegn på styrke[…]”
Se hele anmeldelsen på Fyldepennen.dk
Anmeldelse på Bogrummet.dk