Romanen som næsten fik mig klynget op i en lygtepæl

Jeg var meget ked af det, da jeg skrev sidste del af min roman Marcipansøstre. Ked af det for Eva, som var sådan i klemme mellem sin egen spæde seksualitet, venindernes tilsyneladende meget mere modige og frigjorte version af slagsen samt uansvarlige voksnes seksualitet – OG helt andre uansvarlige voksnes panikslagne afstandtagen. Jeg kan huske, at jeg faktisk græd i lange perioder af skrivningen.

At én anmelder så romanen som en opfordring til pædofili kom meget bag på mig.
Heldigvis så bl.a. Politiken noget helt andet.
Tankevækkende, krævende dage var det, der i 2008, da romanen udkom.

Romanen kan nu fås på udsalg for bare 149 kr.

Anmeldelse af anmeldelser af min Marcipansøstre

Ole Hansen har læst min 3 år gamle roman Marcipansøstre og alle dens anmeldelser og debatten om den. Han hæfter sig ved anmeldelsernes forskellighed (2 til 6 stjerner). Han sætter lup på Berlingskes Anne Lise Marstrand-Jørgensens 2 stjerner og debattøren Karen M. Larsens påstande om, at bogen er en opfordring til accept af pædofili.

Om Berlingskes anmelder siger han, at hun:

“[…] demonstrativt tager afstand fra projektet [med ytringen]: ‘Hvis det er nypuritanisme at sige højt og tydeligt, at seksuelle forhold mellem børn og voksne er forkert, så synes jeg vi skal få sat nypuritanisme øverst på dagsordenen.’ Denne enkelte sætning fra anmeldelsen viser, hvor kort vejen fra litteraturanmeldelse til propaganda er. Og hvor lette point der er at vinde ved at undsige synspunkter, der aldrig har været fremført. Begge elementer præger alt for ofte denne type diskussioner. Og i dette tilfælde vidner anmeldelsen ikke om nærhed til litterære sammenhæng, snarere om den moralske panik, der med mellemrum blusser op. Og har gjort det siden 1997.”

Om Karen M. Larsens indlæg i debatten skriver Ole Hansen:
“Når Karen M. Larsen peger på egne personlige forudsætninger som afgørende, kan man være tilbøjelig til at lade sig overbevise. Blot med det forbehold, at der skal peges i en anden retning. Nemlig på en fortid som konservativ katolik – der ikke virker så fjern.”

Om uenigheden mellem de to anmeldere fra Berlingske og Politiken ang. romanens indhold og kvalitet siger Hansen:
“At de to anmeldere er uenige i deres læsning, vidner om, at romanen har så meget litterær kvalitet, at den åbner for forskellige tolkninger.”

Ole Hansens artikel kan læses i sin fulde længde her.

Min Marcipansøstre nyanmeldt – 6 stjerner

Kultur for Unges Peter Henrichsen anmeldte i går min 3 år gamle roman Marcipansøstre. Den anmeldes denne gang som også ungdomsbog – og får 6 stjerner, “fordi den er spændende, oplysende, realistisk, aktuel, savnet og hamrende modig”.

‎”… skønt, at Ane-Marie Kjeldberg tør vise teenagepigernes forskellige seksualitet og tanker så direkte i “Marcipansøstre”, hvor Evas velbefindende hverken findes i de seksuelle aktiviteter hun bliver presset ud i af søstrene, eller i hendes mors offer/gerningsmands-overbevisning, men et sted midt imellem, som hun blot ikke har fundet og fundet sig tilrette med”, siger anmelderen desuden – i en lang og grundig anmeldelse.

Se det hele her.

Ny anmeldelse af Marcipansøstre

En ny anmeldelse af min 2½ år gamle roman Marcipansøstre er efter sigende på vej.
Jeg glæder mig – over og til.

Læsværdig Marcipan – 2 år efter

En venlig informant har netop fortalt mig, at min roman Marcipansøstre på Silkeborg Bibliotek for tiden er lagt frem på stedets udstilling af læsværdige værker.
Så bliver man bare rigtig glad – og så endda en to år gammel sag og én med et ømtåleligt og kompliceret præteenageseksualitets-tema, som bragte visse læsere og anmeldere i glødende harnisk!

Romer og undertegnede m.fl. i interview om nettet og forfatteres læserkontakt

Jeg er interviewet sammen med Knud Romer og andet godtfolk i Litteratursider nr. 1 (Litteratursiden.dk’s nye (papir)magasin). Vi taler om forfatteres læserkontakt via nettet. Det er på side 11 – og magasinet fås på biblioteket og i boghandlen.

Romer og undertegnede er rørende enige om, at der debatteres på et højt niveau, når man får sit værk under lup på fx Litteratursidens Læseklubber.
Han har med læserne debatteret sin Den som Blinker, mens jeg har været i clinch med læserne om min Marcipansøstre.

Hvad er det da, du laver, kvindemenneske?

Ja, hvad er det for noget? Skriver forfatteren – eller lopper hun den bare?

Tjah, én bog har hun opgivet.
Håndbogen, hun skrev på – den er i foråret blevet skrottet. Den handlede om et hjørne af blogverdnen og var allerede blevet uaktuel, mens forfatteren (mig, sagde hunden!) var i gang med at redigere på den – ikke mindst i lyset af, at “alle” synes at bevæge sig væk fra blogmediet og over på Facebook.
Min forlægger var så flink at acceptere min skrotning med venlig forståelse.

Til gengæld skriver jeg flittigt på min roman, som for tiden hedder Flaskepost. Jeg har endelig fået hul på dens temaer og mønstre.
Hvad handler den om? Jeg ved det ikke! Så spørgsmålet er, hvilken slags hul det er, jeg har fået…
Men jeg kan sige, at bogen er et svar på en anden forfatters værk om blandt andet hans og mit mildt sagt stormfulde venskab og samarbejde.

Brødjobmæssigt har jeg fået foden ind hos Allerkoncernen, hvor jeg har fået lov at freelance dejligt som tekstforfatter. Det er virkelig lærerigt – pennen skærpes under kyndig vejledning af en vidende og præcis – og særdeles sympatisk – redaktør.

Og i mellemtiden kan begge mine to seneste romaner stadig købes hos netboghandlerne – vistnok stadig billigst direkte hos forlaget Facet. Se bare her.

Fred og Ro fortæller om en hjemmetysk families kvaler og udartninger i skyggen af en uforarbejdet 2. Verdenskrig.

Marcipansøstre omhandler teenageseksualitet i krydsfeltet mellem frigjorthed, bornerthed og misbrug – og den omhandler kærlighed og venskab og 70’erne.

Begge bøger er blevet rost af anmelderne – og på det nærmeste fordømt…

Der juleslukkes og -lukkes

Så er det tid at julelukke og -slukke herfra:

Rigtig glædelig jul til alle bloggens læsere fra den lille skrivestue og madam Kjeldberg!

På falderebet anbefales husets egen marcipan!

Hvorfor må jyder ikke se Towelhead?

En skarpsindig kommentator på min blog har opkastet den teori, at årsagen til, at filmen Towelhead ikke vises på mine hjemegne, formentlig er min roman Marcipansøstre!
At jyderne simpelthen er blevet slået ud af min bog og ikke kan klare mere 🙂

Aha, siger vi så!

(Men skulle nogen vide, hvorfor Towelhead ikke vises i Jylland, modtages en opklaring i øvrigt med glæde…)

Er du til Towelhead? Så er du måske også til Marcipansøstre

Romanen Marcipansøstre – “i familie med” filmen Towelhead?

“For meget bliver krystalklart blæst ud af trompeten”, skriver Bettina Heltberg blandt andet i sin anmeldelse af filmen Towelhead – om en 13-årig piges seksuelle udspring og forbindelser med en (eller to?) voksne mænd.

Anmeldelsen får – i sin ambivalens – mig til at tænke på visse af anmeldelserne af min roman Marcipansøstre.

Heltberg “forstår” klart filmen – men indføjer alligevel sine forbehold (som også ovenfor):

Gør de voksne sådan? Ikke behageligt, heller ikke ubehageligt, kun sært.

Hun møder den sorte Thomas og indleder et seksuelt forhold til ham. Det er mere behageligt. Må man ikke det?

Jasira er i stigende grad i tvivl, hun er en lækker, appetitlig lille pige, som venligt inviterer sine krænkere, uden at vide det, og uden at kunne forestille sig konsekvenserne.

Og:

Min væsentligste anke er vel, at Jasira ikke helt forekommer sandsynlig som menneskeportræt.

Og:

Men vi i Europa er alligevel, temmelig sikkert, mere på niveau med filmens forudsætninger og psykologi. Vi bliver ikke forargede og har mere plads til eftertanken. Som også omfatter erindringen om det, der hedder de voksnes hykleri.

Desværre har jeg ikke selv set filmen. Så om min roman og filmen rent faktisk har ligheder, ved jeg ikke. Af uransagelige årsager synes filmen ikke at blive vist i den landsdel, hvor jeg normalt har min gang…