Romer og undertegnede m.fl. i interview om nettet og forfatteres læserkontakt

Jeg er interviewet sammen med Knud Romer og andet godtfolk i Litteratursider nr. 1 (Litteratursiden.dk’s nye (papir)magasin). Vi taler om forfatteres læserkontakt via nettet. Det er på side 11 – og magasinet fås på biblioteket og i boghandlen.

Romer og undertegnede er rørende enige om, at der debatteres på et højt niveau, når man får sit værk under lup på fx Litteratursidens Læseklubber.
Han har med læserne debatteret sin Den som Blinker, mens jeg har været i clinch med læserne om min Marcipansøstre.

Læsernes dom over mig

https://kjeldberg.wordpress.com/wp-content/uploads/2008/04/marcipann.jpg

Så kan jeg gøre læsernes dom op (i hvert fald nogle læseres). Her citater fra Litteratursidens debat af Marcipansøstre:

  • Grænseoverskridende og realistisk: “For mig var det grænseoverskridende læsning, det er ikke tit at børns seksualitet bliver beskrevet så detaljeret. Men det gjorde det samtidig også realistisk og derfor endnu mere skræmmende når Flemming var blandet ind i det.”
  • Stærke sager, oplæg til refleksion: “Jeg syntes jeg havde en fin læseoplevelse da jeg læste bogen , men jeg måtte flere gange lige lægge bogen lidt fra mig, da dine beskrivelser om gruppepres og andet af det der foregår var stærke sager – det er en bog der er til at blive klog på , hvis man som læser gider gøre sig nogle refleksioner, men det er da rigtigt set af anmelderen at forfatterens loyalitet er skjult, måske fordi en sag altid tager sig bedst ud fra alles synsvinkler?”
  • Flot, skræmmende, ansporer til ansvar: “Forfatteren beskriver særdeles flot pubertetens spirende ideer om kærlighed og/kontra sexualitet.
    Det er skræmmende som mor til en 13-årig at erkende dennes spirende lystfølelser/behov (det er da alt for tidligt – ikke?) – men samtidig ubeskrivelig dejligt at huske på, at man selv bare gerne ville læse i “Min Hest”, og drømme om at den flotte ridelærer ville gi en et uskyldigt kys – som vores hovedperson.
    En god bog, som ansporer os voksne til at forstå og tage ansvar i forhold til børn, der har svært ved at finde og sætte egne grænser.”
  • Indlevelse – næsten ikke til at holde ud: “Jeg synes romanens indlevelse i Evas sind er meget medrivende, man føler sig lige så forvirret og alene som hende. Det var næsten ikke til at holde ud at læse….”
  • Sobert, barsk, ikke porno: “Du skriver virkelig godt, og jeg synes at du beskriver det seksuelle sobert. Det er barskt at læse de afsnit hvor Flemming er med, men det ligger i selve bevidstheden om, at sådan noget sker. Du beskriver det ikke med pornoagtige ord eller holdninger. Det er meget objektivt og samtidig får du hele tiden også Evas væmmelse med. Flere gange vil hun bare hjem.
    Masturbations-afsnittene, hvor Eva er alene – jamen jeg synes de er smukt skrevet. Man skal lige vænne sig til, at det bliver beskrevet, men så gør du det også meget sobert og ægte. Igen ikke pornoagtigt, men sådan som ihvertfald jeg godt kan huske det var, da man var helt ung.”
  • Ofre – frustreret og pint: “… at Eva og Flemming er ofre. Det er noget af det, som har frustreret og pint mig mest – og givet anledning til den store indlevelse og bearbejdning af bogen.”
  • Sympatisk krænker, magtkamp og kvaler: “Jeg kan godt lide Flemming…
    – og derfor kan jeg levende sætte mig ind i Evas kvaler. Han bliver fristet ud over alle grænser, og fanget i et spil – en magtkamp søstrene imellem.
    Ingen tvivl om at han burde sige fra og tage en alvorlig snak med pigerne. Men i det øjeblik han overskrider grænsen, sidder han i saksen, og uanset hvordan han agerer vil det få konsekvenser – og han lukker øjnene og fortsætter.”
  • Ambivalens: “… en bog som vækker dobbelte følelser, og det i sig selv er en kunst.”
  • De første seksuelle erfaringer. Dragende og skræmmende: “Det er da det….
    (Tiøren faldt)
    – at netop nogle følelser vi oplevede ved de første seksuelle erfaringer, hvor grænser gennembrydes/overskrides, blusser op når vi læser marcipansøstrene, som gør at bogen både virker dragende og skræmmende.”

Alt i alt en dejlig og for mig som forfatter meget givende debat.
Jeg kan stærkt anbefale andre forfattere at deltage i lignende debatter, hvis de får lejlighed til det.

– hvor voldsomt må det så ikke være for unge?

[…] følte stor empati med både Flemming og Eva. Som lærer ser og oplever jeg ofte unge fanget i et net, hvor de ikke selv kan finde deres egen grænse. Og som voksen ved jeg, at seksualiteten ind i mellem udfordrer og pirrer og får os til at gøre ting, vi ikke burde, men så alligevel lokkes til at gøre og at vi ind i mellem også overskrider vores egne grænser. Hvis voksne oplever dette – hvor voldsomt må det så ikke være for unge???

Ovenstående er et kort citat fra Litteratursidens spændende debat af min Marcipansøstre. Det har været dejligt at se min roman debatteret af engagerede – og nu og da kritiske – læsere, og det har været spændende selv at få lov at diskutere med. Debatten løber til og med på tirsdag.

Læs med her.

Flemming – ondskaben selv eller “egentlig sympatisk”?

Ovre på Litteratursiden.dk har jeg netop spurgt Læseklubben, som debatterer Marcipansøstre, hvordan medlemmerne ser på bogens Flemming, manden der krænker de unge piger:

For øvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre jer, som har læst bogen, hvordan I ser Flemming?
Jeg har fået mange reaktioner på ham – lige fra “han er egentlig sympatisk”, “han er en underligt veg mand” over “stakkel” og til “han er ondskaben selv, beregnende og kold”.

Har du læst bogen, kære bloglæser, og har du lyst at give dit besyv med, så kig over på Litteratursiden (ikke-medlemmer må gerne debattere med).

Læseklub eksponeres i Fyens Stiftstidende

Litteratursidens Læseklubber omtales i dag i Fyens Stiftstidende i en stor artikel.

Dejligt at denne gode “opfindelse” får omtale!

Min egen Marcipansøstre debatteres i øvrigt for tiden på det mest spændende i én af Litteratursidens læseklubber.

Se oversigt over alle bøger for tiden til debat på Litteratursiden her.

Dejlig Marcipandebat på Litteratursiden

[…] jeg havde en fin læseoplevelse da jeg læste bogen , men jeg måtte flere gange lige lægge bogen lidt fra mig,da dine beskrivelser om gruppepres og andet af det der foregår var stærke sager – det er en bog der er til at blive klog på , hvis man som læser gider gøre sig nogle refleksioner, men det er da rigtigt set af anmelderen at forfatterens loyalitet er skjult, måske fordi en sag altid tager sig bedst ud fra alles synsvinkler ?

Sådan siger kommentatoren Connie om Marcipansøstre i Læseklubben “Noget på hjerte” på Litteratursiden.dk.

Debatten på stedet er i fuld gang, og jeg er virkelig glad for de spændende indlæg, der er kommet om min bog. Det er dejligt at “møde” læsere, som har fundet, at bogen er “stærk tobak”, men alligevel har læst med til slutningen – og haft noget positivt ud af oplevelsen.
Læs med her.

Litteratursiden debatterer nu Marcipansøstre

“For mig var det grænseoverskridende læsning, det er ikke tit at børns seksualitet bliver beskrevet så detaljeret. Men det gjorde det samtidig også realistisk og derfor endnu mere skræmmende når Flemming var blandet ind i det.

En anmelder i Berlingske Tidende (07.08.08) skriver “I Marcipansøstre er det meget svært at fornemme, hvor forfatterens loyalitet ligger” og det var lidt den samme fornemmelse jeg sad med da sidste side var læst. For man har jo tendens til at sympatisere med hovedpersonen, i dette tilfælde Eva, som jo har svært ved at vurdere om det der er sket er rigtigt eller forkert. Men Evas fornemmelser kan selvfølgelig ikke direkte overføres på forfatterens holdninger.”

Med blandt andet disse ord har tovholderen på én af Litteratursidens læseklubber til aften skudt debatten om min roman Marcipansøstre i gang.

Det bliver spændende at opleve også øvrige læserreaktioner.
Jeg er indbudt til at deltage i debatten, hvilket jeg ser meget frem til.

Giv dit besyv med om Marcipansøstre – på Litteratursidens debat

Parat til Marcipandebat på Litteratursiden?

Marcipansøstre

Marcipansøstre

Husk at bibliotekernes Litteratursiden.dk starter debat af min roman Marcipansøstre 1. september.

Alle kan være med.
Er du enig med Senturas anmelder, Politikens eller Berlingskes?
Eller ikke med nogen af dem?

Læs min roman og giv dit besyv med til september.

Nu bliver det: Litteratursiden vil have debat om Marcipan

Tre søstre og den yngstes 13-årige veninde er i 1970’erne meget optaget af deres seksualitet. En 26-årig mand lokkes af de ældste ind i kredsen og forfører den 13-årige. Det får store og ubærlige konsekvenser.

Sådan lægger Litteratursiden op til den debat om Ane-Marie Kjeldbergs Marcipansøstre, som startes 1. september.

Vær med, når sommeren er slut! (Tag bogen med på ferie, så du er sikker på at få den læst!)

(Vh / webmaster – direkte fra stranden (-: )

Litteratursiden.dk vil have debat om Marcipansøstre

Marcipansøstre

Endnu et undtagelsesvist ultrakort kvæk fra min “sommerorlov” (som i øvrigt er meget skønt omgivet af min terrasses roser, thekopper og stabler af lystlekture):

Litteratursiden.dk’s net-læseklub “Noget på hjerte” tager min roman Marcipansøstre op til debat i oktober – og jeg som bogens mor er inviteret til at deltage.