Hallucinerer jeg?

For nylig forsøgte jeg at fortælle én om fryden ved at skrive og udveksle skriveri og skrivetanker med andre skrivende. Jeg blev afbrudt midtvejs inde i sætning to trekvart med ordene: “Ja, jeg foretrækker nu det virkelige liv.” Så tav jeg selvfølgelig og hørte om georginer og den nye indkørsel med s-sten.

Jeg må indrømme, at nu hvor jeg sidder med en kær vens romanmanuskript og læser kritik på det, så føles jeg ganske virkelig. Glæden og svimmelheden ved nye landskabers åbenbaring gør også.

Jeg kniber mig i armen – og jo, jeg er her. Jeg ser mig i spejlet, og jo jeg smiler, når jeg læser lige den sætning.

Men måske hallucinerer jeg.